Hop til indhold

Højhuse i træ i Danmark

Et bæredygtigt alternativ. Men hvorfor har vi ikke højhuse i træ i Danmark?

Udviklingen af måden vi vælger at bygge højhuse på har ændret sig gennem de sidste par år. Traditionelt anvendes stål og beton til opførelsen af etagehuse. Efterhånden er der kommet mere fokus på bæredygtighed, samt hvilke miljøpåvirkninger udførelse af byggematerialer har. Det er derfor blevet mere naturligt at benytte sig af produkter baseret på træ til bygninger, da træ anses for at være CO2 neutralt.[1]

I forhold til betonelementbyggeri og traditionelt teglstensbyggeri er byggeri med massivtræ hurtigere og kræver mindre mandskab, færre lastbiltransporter og mindre kraner, fordi elementerne vejer omkring 20 procent af et tilsvarende betonelement. Den lave vægt betyder også, at fundamenterne kan gøres mindre, hvilket igen sparer beton.[2]

Projektet tager udgangspunkt i den viden og erfaring som pt. ligger fra opførte byggerier. Da vi ikke har disse erfaringer i Danmark vil den primære viden komme fra internationale erfaringer. Denne viden vil blive transformeret til danske forhold herunder ift. lovgivning, byggemetoder, teknik, fugt, brand, lyd m.v.

Vi vil i projektet gerne udforske hvordan vi som videns institution bidrager til at udbrede viden om byggeri af højhuse i træ.
Projektets ramme ligger indenfor FN’s verdensmål 12 – At sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

[1] https://www.trae.dk/artikel/vi-skal-ogsaa-bygge-fleretagers-traehuse-i-danmark/

[2] https://ing.dk/artikel/trae-tilbage-skammekrogen-hovedrollen-bag-nye-hoejhuse-201306

Vælg et tema eller søg efter projekter