
I dette forskningsprojekt undersøger vi, om Augmented Reality (AR) kan bruges som et effektivt værktøj til at lære og udvikle PLC-programmering.
Det vil give os en bedre forståelse for teknologien, som bliver brugt mere og mere i virksomhederne omkring os og dermed vil det bidrage til vores vidensgrundlaget indenfor digitalisering af produktionsteknologier mod vores kerneområde som er PLC-programmering, men også give os viden omkring mulighederne for programmering af robotter, embedded microprocesser mm. Ved at kombinere AR-briller, en computer og et fysisk PLC-system vil vi skabe en prototype, der kan give ny indsigt i teknologiens potentiale inden for automation, robotprogrammering og embedded systems.
Virksomheder som Novo Nordisk og skibsindustrien anvender allerede AR til service og fejldiagnosticering – men kan teknologien også optimere læring og udvikling af PLC-programmering? Vores forskningsprojekt vil bane vejen for fremtidens undervisning i digital produktionsteknologi.
Det er kerneteknologier inden for AUT, PTI og PRT uddannelserne at undervise i fremtidens PLC-programmering og dette kan bruges til at undersøge og sørge for at fremtidssikker disse uddannelser i fremtiden indenfor AR/VR vidensgrundlaget.
Teknologien er demonstreret på skibe til fejldiagnosticering på motor mm, hvor maskinmesteren bruger augmented reality til at se de indre maskindele der ikke kan ses uden en tegning.
Novo nordisk bruger teknologien på deres produktionslinjer og de har en afdeling, som arbejder kun på dette.
Teknologien er vokser mere og mere blandt virksomhederne, hvor de bruger værktøjet til at lave remote service, analysere problemer, mm. Dog kendetegner brugen at de bruger softwareløsninger som allerede er udviklet. Dvs at de ikke udvikler systemer selv, men blot bruger applikationer til deres løsninger.
