
Projektet undersøger, om kunstig intelligens kan forbedre kvaliteten og effektiviteten af kvalitetssikring af sammenhængende udbudsmateriale hos rådgivende små og mellemstore virksomheder, der arbejder med offentlige eller offentligt støttede byggeprojekter. Med et kvalitativt og komparativt undersøgelsesdesign sammenholdes virksomhedernes eksisterende kvalitetssikringsmetoder med en prædefineret AI-understøttet metode på tværs af flere projekter. Der måles blandt andet på ressourceforbrug og på metodernes evne til at identificere manglende sammenhæng og kvalitetsafvigelser mellem tegninger, beskrivelser og tilbudslister.
