Hop til indhold

Biodiversitet og økosystemer i den private sektor – hvordan mindre SMV’er kan gribe arbejdet an og rapportere under ESRS-standarderne

Projektet udforsker, hvordan mindre SMV’ers arbejde med biodiversitets og økosystemer kan oversættes til rapportering under ESRS-standarderne.

Menneskelige aktiviteter og et dertilhørende højt ressourceforbrug, har ikke blot ført til en klimakrise men også en biodiversitets krise. Tabet af biodiversitet er ikke stoppet – hverken globalt eller i Danmark (Almond, 2022; Brondízio et al., 2019; Normand et al., 2024). EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) pålægger de berørte virksomheder, at de skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed, herunder deres påvirkninger på og af biodiversitet og økosystemer i hele værdikæden (European Commission, n.d.). Der findes en række frit tilgængelige, overordnede guides til, hvordan en virksomhed kan arbejde og rapportere om ESG. Når det drejer sig om at måle eller kortlægge sit arbejde med biodiversitet og økosystemer, viser vores modningsarbejde, at de eksisterende guides og værktøjer enten er meget overfladiske eller meget komplekse og omfattende. Andre guides og værktøjer ligger bag betalingsmurer eller udvikles gennem rådgivningsfirmaer på projektbasis, f.eks. Rambølls CSRD Navigator (CSRD-Arbejde Gjort Lettere – Ramboll Group, n.d.). Generelt for de fleste frit tilgængelige guides og værktøjer er der en manglende overensstemmelse i, hvordan man måler arbejdet, og endnu vigtigere, de kobler ikke de indsamlede data med muligheder og metoder for at rapportere under ESRS standarderne. Lige netop denne problemstilling vil vi adressere i hovedprojektet. Formålet med hovedprojektet er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe mindre virksomhederne med at rapportere, ved at bygge bro mellem den brede vifte af guides der ligger ift. at dokumentere arbejdet med biodiversitet, og de krav der stilles under ESRS om rapportering og levering af data i virksomhedens værdikæde.

I stedet for at definere formen af værktøjet på forhånd, ønsker projektet at skabe det sammen med deltagende virksomheder og videnpartnere ved at de: 1) deler erfaring og viden, 2) udtrykker deres behov og 3) kommer med feedback. På den måde er resultatet mere robust og relevant, og vi sikrer os, at værktøjet dækker et reelt behov hos virksomhederne, og ikke et behov forudbestemt alene fra ekstern viden.

Vælg et tema eller søg efter projekter