Hop til indhold

Integration af bæredygtighed i beklædningsvirksomheders taktiske markedsføring.

Hvordan kan beklædningsvirksomheder arbejde med bæredygtighed? Hvordan kan de tage ansvar for at håndtere konsekvenserne af produktion og salg af tøj?

Modebranchen står over for stigende krav om bæredygtighed, men virksomheder mangler konkrete redskaber til at omsætte ambitioner til praksis. Projektet udvikler en praktisk “how-to”-guide, der hjælper beklædningsvirksomheder med at integrere bæredygtighed i deres taktiske markedsføring og forretningsmodel.

Med parametermixet (7P’er) som ramme undersøges, hvordan beklædningsvirksomheder kan tilpasse produktudvikling, prisstrategier, distribution og branding til en cirkulær økonomi. Fokus er bl.a. på cirkulære strategier, EcoDesign-direktivet, digitale produktpas og grøn omstilling som løftestænger for en mere bæredygtig branche.

Gennem casestudier, interviews og spørgeskemaundersøgelser med sikres en praksisnær tilgang, der omsætter forskningsbaseret viden med konkrete, tilgængelige anbefalinger, så erhvervet understøttes i overgangen til bæredygtighed på tværs af værdi- og forsyningskæden.

Vælg et tema eller søg efter projekter