
Forstudiet er forankret hos Finans og Økonomi på EK, hvor der arbejdes isoleret med henholdsvis ”Bæredygtighed” og ”AI”.
Set med uddannelsesbriller er der fornuft i den adskillelse; men spørgsmålet er, om det også er sådan i praksis for danske pengeinstitutter. Vores undren er, om de to faktorer ikke netop spiller – eller skal spille – sammen indenfor Kredit og Investering på både en intern side og en ekstern side:
Ekstern side: Det skal belyses, hvorvidt Generativ AI kan assistere pengeinstitutsektoren til at blive mere bæredygtige indenfor Kredit og Investering.
Intern side: Det skal belyses, hvorvidt Generativ AI kan bidrage til, at pengeinstitutsektorens processer udvikles så medarbejdermotivationen øges.
Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan Generativ AI være med til at bidrage til yderligere bæredygtighed indenfor pengeinstitutsektoren i Danmark?
Bidrag
Forstudiet vil kunne bidrage med ny viden til fordel for realkreditbranchen på et område der er både aktuelt og fremtidsorienteret.
