
I dette projekt undersøger vi vildledende designmønstre (også kendt som deceptive design, dark patterns, persuasive design).
Vi er særligt interesserede i tre slags empiri:
1. De private virksomheders brug. Her kigger vi fx på webkommunikation fra populære webshops
2. Offentlige arbejdspladsers digitale systemer. Det kan både være til intern brug (fx Sundhedsplatformen) eller ekstern (fx Rejsekortet).
3. AI som trænes til at generere websites med deceptive patterns.
I en stikprøve, vi foretog af 10 af de mest besøgte webshops iDanmark, formulerer mange socialt bæredygtige værdier.Vores stikprøve blev guidet af »Sustainability Brand Index« (Official Report 2023 Europe’s Largest Brand Study on Sustainability, 2023), og vi besøgte de fem mest bæredygtige brands (ifølge rapporten). Vi fandt elementer af social ansvarlighed i alle virksomheder (Rema, Lego, Thise, Coop og Aarstiderne). Elementerne omfattede kommunikation dedikeret til mangfoldighed og inklusion, socialt ansvar, typisk formuleret i CSR- og compliance-rapporter.
Der er altså stort fokus på social bæredygtighed, samtidig med at det er almindeligt at gøre brug af “deceptive design”, et fænomen som politiske organer og lovgivere har en ambition om at regulere. Det kalder på et dansk fokus.
Forskningen udspringer af en aktionsforskning, er drevet af aktører med omfattende professionel erfaring, og har ultimativt til formål at bidrage til et videngrundlag der kan assistere designalternativer til deceptive design.