Hop til indhold

Drone2nature

Hvordan kan droner anvendes som beslutningsstøtteværktøj i arealforvaltning til at identificere de arealer, der har størst potentiale for naturgenopretning?

I takt med øget fokus på biodiversitetstab, klimaforandringer og reduktion af næringsstofudledning er der i Danmark stigende behov for at identificere, hvilke arealer der bør udtages til natur. Dette er særligt relevant i forbindelse med den grønne trepart, hvor arealforvaltning spiller en central rolle i at reducere kvælstof- og fosforudledning, beskytte grundvand og øge kulstofbinding. Samtidig peger forskning på, at restaurering af økosystemer ikke blot bør fokusere på historiske tilstande, men også tage højde for fremtidige klimaforhold og udviklingen af såkaldte “novel ecosystems”.

En central udfordring i denne sammenhæng er at udvikle metoder til effektivt at vurdere natur- og miljøparametre på landskabsniveau. Traditionelle feltmålinger er tidskrævende og ressourcekrævende, hvilket begrænser deres anvendelighed i større skala. Nyere forskning viser imidlertid, at droneteknologi og remote sensing kan fungere som et effektivt bindeled mellem satellitdata og jordbaserede målinger. Droner muliggør indsamling af højopløselige data om vegetationens struktur, biomasse og variation, og kan via billedanalyse og maskinlæring anvendes til at estimere centrale økologiske indikatorer såsom biodiversitet, kulstoflagring og økosystemtilstand.

Derudover peger litteraturen på, at biomasse og vegetationsstruktur anvendes til at estimere kulstofbinding, mens variation i vegetationsstruktur kan fungere som indikator for biodiversitet og habitatkvalitet. Endelig kan remote sensing anvendes til at analysere hydrologiske forhold såsom jordfugtighed og vandstrømme, hvilket er centralt i vurderingen af lavbundsjorde og arealers påvirkning af grundvand og vandmiljø.

På trods af dette potentiale er der fortsat behov for at afklare, hvordan disse forskellige parametre bedst kan integreres i en samlet vurdering af arealers egnethed til naturgenopretning. Dette gælder både klassiske miljøparametre såsom næringsstofudledning og kulstofbinding samt naturparametre som biodiversitet, habitatkvalitet og landskabelig sammenhæng.

På denne baggrund undersøger dette projekt, hvordan droneteknologi kan anvendes som beslutningsstøtteværktøj i arealforvaltning med henblik på at identificere de arealer, der har størst potentiale for naturgenopretning i Danmark.

Vælg et tema eller søg efter projekter