Hop til indhold

Bindingsværk i en nutidig kontekst

Kan bindingsværk gentænkes, så det forener æstetik, klima og bygbarhed med moderne krav til energi, fugt og økonomi – og til realistisk pris?

Bindingsværk er en central del af den danske byggeskik og kulturarv, men anvendes sjældent i nutidigt byggeri, hvor industrialiserede løsninger dominerer. Projektet “Bindingsværk i en nutidig kontekst” undersøger, om det er teknisk, energimæssigt og økonomisk muligt at gentænke bindingsværk som bærende vægsystem i moderne konstruktioner. Med fokus på U-værdi, fugtforhold og bygbarhed kombinerer projektet feltstudier og interviews med test af både konventionelle og biobaserede isoleringsmaterialer. Derudover analyseres CO2-aftryk, byggeomkostninger og logistiske udfordringer ved at anvende bindingsværk i praksis. Målet er at udvikle dokumenterbare og realistiske konstruktionsprincipper, der forener æstetik, autenticitet og bæredygtighed – og som kan bringes i spil i både undervisning og den professionelle byggebranche.

Vælg et tema eller søg efter projekter