| Projekttitel |
Bindingsværk i en nutidig kontekst |
| Projekttype |
Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati |
Ja |
| Tema |
Bæredygtighed | Byg | Innovation | Teknik |
| Teaser |
Bindingsværk, med bæredygtige materialer og lang levetid, undersøges som et nutidigt alternativ til konventionelle byggemetoder. |
| Status |
Afsluttet |
| Ejer |
|
| - Akademi |
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi |
| - Kontaktperson |
Marco Mercuri Adjunkt mmer@zealand.dk
|
| Nat./Int. |
Nationalt |
| Projektperiode |
01. oktober 2024 - 16. januar 2026 |
| Projektbeskrivelse |
|
| - Projektresumé |
- Projektet undersøger om den gamle byggemetode med bindingsværk har relevans i en nutidig kontekst som et bæredygtigt alternativ til nutidige, konventionelle byggemetoder.
- Projektet tager udgangspunkt i den kendte bindingsværkstradition i Danmark og på baggrund af forskning af lektor Søren Vadstrup om bindingsværk.
- Der undersøges opbygninger med forskellige materialer som eksempler på henholdsvis historiske, konventionelle (nutidige), samt alternative og mere bæredygtige materialer.
- Opbygningerne undersøges i forhold til: Hygrotermiske forhold, brandforhold, klimaaftryk, levetid og bygbarhed.
- Projektet inddrager studerende i forbindelse med valgfaget ”Biobaserede byggematerialer”.
|
| - Baggrund og formål |
- Bindingsværk er en gammel, dansk byggetradition med talrige eksempler på bindingsværk rundt om i landet, hvoraf en stor del er over 100 år gamle og fredede. Bindingsværk er en væsentlig del af vores kulturarv og anses den dag i dag for en smuk og sund konstruktion. Bindingsværk repræsenterer samtidig en konstruktionstype og materialer, der er bæredygtige og kan holde i mange år. De seneste hundrede år er konstruktionstypen imidlertid gledet ud af brug til fordel for mere moderne typer, såsom murværk med hulmursisolering af mineraluld og træskeletvægge med dampspærre og mineraluldsisolering. I dag anvendes bindingsværk hovedsageligt i forbindelse med restaurering og vedligeholdelse af eksisterende, historiske bindingsværksbyggerier.
- Bindingsværkets kulturhistorie, materialer og håndværk er veldokumenteret ikke mindst gennem lektor Søren Vadstrups bøger forskningsprojekter publiceret via Det Kongelige Akademi. Imidlertid mangler der systematisk dokumentation af bygningsfysisk ydeevne og klimaaftryk for nyudviklede bindingsværkskonstruktioner. Denne dokumentation kræves af byggebranchen med henblik på at dokumentere konstruktionernes ydeevne for at kunne anvende konstruktionerne i praksis.
- Bindingsværk i en nutidig kontekst bidrager med netop denne dokumentation i form af anvendt forskning, der kobler historisk erfaring med nutidige beregnings- og dokumentationskrav.
|
| - Aktiviteter og handling |
– Litteraturstudier og interviews med fagfolk
– Feltundersøgelser af eksisterende bindingsværk
– Materialetest og U-værdiberegninger
– Økonomisk screening og CO2-beregninger
– Studenterinddragelse gennem undervisningsforløb
– Udarbejdelse af working paper og fysisk model (mock-up)
|
| - Projektets Metode |
Projektet er praksisnært orienteret og kombinerer flere metoder:
- Kvalitative analyser af eksisterende, relevant empiri om bindingsværk, materialer, bygningsfysisk ydeevne og klimaaftryk.
- Feltstudie til Frilandsmuseet, som omfatter studie af historiske bindingsværks-opbygninger og kvalitative interviews med eksperter i bindingsværk på stedet angående konstruktionernes bygbarhed, holdbarhed og robusthed.
- Empirisk dataanalyse af bindingsværksopbygninger med henholdsvis historiske, konventionelle (nutidige), samt alternative og mere bæredygtige materialer:
- Opbygningernes hygrotermiske forhold analyseres med programmerne ”Rockwool Energy Design” og ”WUFI Pro”. De hygrotermiske forhold kan desuden være med til at eftervise opbygningens holdbarhed og robusthed.
- Opbygningernes brandforhold analyseres i forhold til BR18 kapitel 5 – Brand, bygninger i brandklasse 1 og 2.
- Klimaaftrykket analyseres med ”LCA Byg”.
- Kvalitative interviews med eksperter i bindingsværk angående konstruktions-opbygningernes bygbarhed, holdbarhed og robusthed.
- Feltarbejde i form af en prototype for at undersøge konstruktionernes bygbarhed. Prototypen udføres som en 5 x 2 meter bindingsværksvæg i de forskellige bindingsværksopbygninger, som testes i projektet. Prototypen bygges i samarbejde med tømrermester og ekspert i bindingsværk, Søren Rasmussen og studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Arbejdet omfatter dels værkstedsarbejde med indsamling af råmaterialer, samt afbinding og tapning af tømmeret, dels bygning afbindingsværksvæggen på havnekajen i Næstved.
|
| - Projektets Forventede Resultater |
- Dokumentation af bindingsværkskonstruktionernes bygningsfysiske ydeevne og klimaaftryk.
- Vurdering af bindingsværkskonstruktionernes bygbarhed.
- Anvendelse i undervisning
- Den dokumentation af bindingsværkskonstruktionerne, som kræves af byggebranchen for at kunne dokumentere konstruktionernes ydeevne og dermed anvende konstruktionerne i praksis.
|
| - Projektets Forventede Effekt |
N/A
|
| Tags |
|
| Deltagere |
|
| - Studerende |
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
- - Bygningskonstruktør (12)
|
| - Medarbejdere |
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi Rikke Tylak Grønskov ThomsenMarco MercuriRasmus Petrussen |
| - Virksomhedsrepræsentanter |
Tømrermester Søren H. Rasmussen Aps Center for Bygningsbevaring |
| - Andre |
Professor Søren Vadstrup |
| Partnere |
|
| Finansiering |
|
| Resultat |
|
| Evaluering |
|
| Formidlingsform |
|
| - Resultatets formidling |
|
| - Resultaternes værdi |
|
| - Målgruppen |
|
| - Publikationer |
|