Projektet undersøger, hvordan et energifællesskab kan etableres i HF Sundbyvester og hvad det kræver organisatorisk, økonomisk og juridisk. Det kombinerer praksisnær interviewanalyse med internationale energipolitiske erfaringer og bygger på en faglig tilgang, hvor professionsudvikling og samfundsansvar hænger tæt sammen. Et supplerende essay diskuterer fællesskabets potentiale som redskab i den globale grønne omstilling. Projektet bruges både som beslutningsgrundlag for haveforeningen og som undervisningsmateriale på KEA.
Projektet er en del af en større forsknings- og innovationsindsats, hvor jeg har beskæftiget mig med energifællesskaber som både lokal løsning og som udtryk for globalt medansvar. Jeg har valgt at opdele mit arbejde i to sammenhængende bidrag. Det første er et rådgivende innovationspapir, rettet mod HF Sundbyesters bestyrelse og beboere. Det indeholder praksisnære anbefalinger for, hvordan foreningen konkret kan arbejde med at etablere et energifællesskab, og bygger på interviews, dokumentanalyse og internationale eksempler. Det andet bidrag er et selvstændigt essay skrevet til et internationalt forskningsmiljø, hvor jeg anvender HF Sundbyester som case til at undersøge, hvordan energifællesskaber kan forstås som organisatoriske svar på klimaforandringer.
De to dokumenter skal ses i forlængelse af hinanden. Forundersøgelsen skaber det praksisfaglige fundament, mens essayet løfter det lokale eksempel ind i en bredere teoretisk diskussion med afsæt i systemteori og communitarianisme. Centralt i begge ligger spørgsmålet om, hvordan vi – som borgere og undervisere – kan styrke grøn omstilling gennem organisering og fællesskab. Mit bidrag fra KEA er derfor dobbelt: Dels rådgivning til HF Sundbyester med udgangspunkt i konkret praksis, dels en refleksion over, hvordan lokale fællesskaber kan spille en rolle i håndteringen af globale udfordringer som klimaforandringer.
