Hop til indhold

Etablering af energifællesskaber i HF Sundbyvester: En professionsbaseret forundersøgelse med internationalt perspektiv

Projekttitel Etablering af energifællesskaber i HF Sundbyvester: En professionsbaseret forundersøgelse med internationalt perspektiv
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Bæredygtighed | Business | Miljø | Teknik | Teknologi
Teaser Hvordan skabes et energifællesskab i HF Sundbyvester? Projektet kortlægger muligheder og barrierer med fokus på praksis og læring.
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi
- Kontaktperson Muhammad Sadeq Habes Marashdeh
Underviser på Automationsteknologuddannelsen, uddannelseskoordinator & TR for Teknik
muma@kea.dk
+4542754507 
Nat./Int. Internationalt
Projektperiode 01. januar 2021 - 01. december 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Projektet undersøger, hvordan et energifællesskab kan etableres i HF Sundbyvester og hvad det kræver organisatorisk, økonomisk og juridisk. Det kombinerer praksisnær interviewanalyse med internationale energipolitiske erfaringer og bygger på en faglig tilgang, hvor professionsudvikling og samfundsansvar hænger tæt sammen. Et supplerende essay diskuterer fællesskabets potentiale som redskab i den globale grønne omstilling. Projektet bruges både som beslutningsgrundlag for haveforeningen og som undervisningsmateriale på KEA.

Projektet er en del af en større forsknings- og innovationsindsats, hvor jeg har beskæftiget mig med energifællesskaber som både lokal løsning og som udtryk for globalt medansvar. Jeg har valgt at opdele mit arbejde i to sammenhængende bidrag. Det første er et rådgivende innovationspapir, rettet mod HF Sundbyesters bestyrelse og beboere. Det indeholder praksisnære anbefalinger for, hvordan foreningen konkret kan arbejde med at etablere et energifællesskab, og bygger på interviews, dokumentanalyse og internationale eksempler. Det andet bidrag er et selvstændigt essay skrevet til et internationalt forskningsmiljø, hvor jeg anvender HF Sundbyester som case til at undersøge, hvordan energifællesskaber kan forstås som organisatoriske svar på klimaforandringer.

De to dokumenter skal ses i forlængelse af hinanden. Forundersøgelsen skaber det praksisfaglige fundament, mens essayet løfter det lokale eksempel ind i en bredere teoretisk diskussion med afsæt i systemteori og communitarianisme. Centralt i begge ligger spørgsmålet om, hvordan vi – som borgere og undervisere – kan styrke grøn omstilling gennem organisering og fællesskab. Mit bidrag fra KEA er derfor dobbelt: Dels rådgivning til HF Sundbyester med udgangspunkt i konkret praksis, dels en refleksion over, hvordan lokale fællesskaber kan spille en rolle i håndteringen af globale udfordringer som klimaforandringer.

 

- Baggrund og formål

I takt med at den grønne omstilling rykker tættere på borgerne, opstår behov for lokale modeller, der kan omsætte teknologisk mulighed til fællesskabsbaseret handling. Formålet med projektet er at undersøge, om og hvordan HF Sundbyvester kan etablere et energifællesskab. Jeg ønsker med projektet at vise, hvordan grøn omstilling ikke kun er et teknologisk anliggende, men også et pædagogisk og organisatorisk spørgsmål. Mit ærinde er at forbinde lokale, konkrete praksisser med bredere samfundsmæssige udfordringer gennem et dobbeltsidet udviklingsarbejde – henvendt til både beboere og fagfæller.

- Aktiviteter og handling
  • Gennemførelse af kvalitative interviews med beboere og aktører
  • Kodning og analyse af empiri med udgangspunkt i tematiske mønstre
  • Indsamling af internationale modeller og lovgivning om energifællesskaber
  • Udvikling af anbefalinger til foreningsbestyrelsen
  • Produktion af essay til forskningsmiljø med afsæt i systemteori og communitarianisme
  • Anvendelse af materialet i KEA’s undervisning og projektforløb
- Projektets Metode

Projektet benytter en kvalitativ tilgang med semistrukturerede interviews og tematisk kodning. Teoretisk arbejder jeg med Kobusmodellerne, Kvale & Brinkmann samt Luhmanns systemteori og Etzionis kommunitarisme. Jeg inddrager samtidig internationale politiske og praktiske cases, herunder RED II-direktivet, energifællesskaber i Østrig og CCA-modellen fra USA. Dette kombineres med professionsdidaktiske refleksioner over, hvordan viden omsættes i undervisning.

- Projektets Forventede Resultater
  • Anbefalinger til opstart af energifællesskab i HF Sundbyvester
  • Understøttelse af KEA’s undervisning i forretningsforståelse og projektledelse
  • En teoretisk refleksion over grøn omstilling som fællesskabsdrevet initiativ
  • Et bidrag til forsknings- og udviklingsmiljøer, der arbejder med lokal organisering
  • Et eksempel på hvordan undervisere kan indgå i samfundsudvikling med afsæt i professionen
- Projektets Forventede Effekt

Projektet forventes at styrke den grønne omstilling lokalt i HF Sundbyvester gennem konkrete anbefalinger til etablering af et energifællesskab. Samtidig bidrager det til undervisningsudvikling på KEA og til professionsbaseret forskning i, hvordan fællesskaber kan organisere sig som svar på klimaforandringer. Projektet forbinder praksis, pædagogik og politik og fungerer som model for lignende initiativer.

Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Muhammad Sadeq Habes Marashdeh
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering
Resultat
  • Anbefalinger til opstart af energifællesskab i HF Sundbyvester
  • Understøttelse af KEA’s undervisning i forretningsforståelse og projektledelse
  • En teoretisk refleksion over grøn omstilling som fællesskabsdrevet initiativ
  • Et bidrag til forsknings- og udviklingsmiljøer, der arbejder med lokal organisering
  • Et eksempel på hvordan undervisere kan indgå i samfundsudvikling med afsæt i professionen
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Anden artikel
Rapport