Hop til indhold

Genanvendte materialer i den danske tekstilbranche –

En forundersøgelse af hvorvidt indsigterne fra LDC-Projekterne 'Genanvendete Materialer' og 'Recycling' kan danne basis for et videre forskningsprojekt

Forundersøgelsen bygger videre på LDC projektet ‘Genanvendte Materialer’ finanseret af midler fra LDC (Lifestyle Design Cluster). Da projektet er et såkaldt DEB projekt er der fokus på at skabe innovationsforløb med virksomheder. Projektet udarbejdes i samarbejde med videninstutionerne VIA, Det kongelige akademi (DKA) og Designskolen Kolding (DSKD). VIA og KEA har arbejdet med virksomheder indenfor mode og tekstil og DKA og DSKD har arbejdet med virksomheder inden for møbel og produkt.

Hver videninstution har tilknyttet partnervirksomheder. KEAs partnervirksomheder er Soya Concept, Our Units og Ver de Terre. Virksomhederne blev fundet igennem LDC’s dialogmøder.

Formålet med LCD-projektet var at afdække kompetencebehov i relation til materialevalg og produktionsprocesser samt styrke mode- og livsstilsvirksomheders viden om genanvendelse af materialer og brug af genanvendte materialer, der kan gøre virksomheder i mode- & livsstilsbranchen i stand til at træffe mere bæredygtige valg i forbindelse med deres produktinnovation.

Formålet med nærværende forundersøgelse er at lægge en kritisk refleksiv dimension ovenpå LDC-projektet ‘Genanvendte Materialer’ for at undersøge om der er potential til et større forskningsprojekt på KEA Design om design for circularity og/eller design for recycling. I den afsluttende analyse vil LDC projektet ‘Recycling’ (2022) som Lotte Nerup var projektleder og tovholder på også inddrages samt et mindre litteratur review.

Vælg et tema eller søg efter projekter