National klinisk retningslinje (NKR) for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Projektet vil give borgere i landet de behandlingstilbud, som de retmæssigt har krav på, således de atter kan blive aktive samfundsdeltagere

Afsættet for aktuelle projekt er, at der ikke findes en samlet national koordineret indsats over for borgere, der får langvarige følgevirkninger af hjernerystelse. Der er store regionale variationer i hvilket tilbud, disse borgere får, hvilket bl.a. skyldes at der ikke er klare retningslinjer.

Viden fra praksis, synscentraler og kommunikationscentre inddrages i projektets indledende fase.

Dernæst foretages systematisk litteratursøgning for at identificere samtlige fagfællebedømte randomiserede interventionsstudier. Disse vurderes ud fra Sundhedsstyrelsen retningslinjer ved etablering af nationale kliniske retningslinjer efter GRADE-systemet. Samtlige deltagere i arbejdsgruppen har forinden været på Sundhedsstyrelsen GRADE-kursus.

Den systematiske videnindsamling følger Sundhedsstyrelsen og Cochrane-centrets retningslinjer:

  1. Identifikation af guidelines for hjernerystelse – Globalt
  2. Identifikation af oversigtsartikler, metaanalyser og egentlige Cochrane-reviews
  3. Identifikation af originalstudier med grad 1 & 2 fra Sundhedsstyrelsen evidenshierarki

Pkt. a) og b) kvalitetsvurderes med henblik på, at disse studier kan bidrage til den systematiske søgning efter pkt. c)

Artikler under pkt c) søges og kvalitetsvurderes. Al litteratursøgning udføres af Sundhedsstyrelsens søgespecialister.

Vurdering af littetur foregår via COVIDENCE – anonymiseret og med krav om konsensus for litteratur medtages i analyser.

Metaanalyser og anbefalinger udarbejdes på baggrund af den identificerede litteratur

Aktuelle projekt sammenfatter al publiceret viden inden for området, der lever op til de strengeste videnskabelige krav (Sundhedsstyrelsens evidensniveau A) og kondenserer denne viden til kliniske retningslinjer. Der findes en række behandlingstilbud til borgere med senfølger af hjernerystelse – og forskningsspørgsmålene er alle udformet, således hvert behandlingstilbud vurderes som et tillæg til anden behandling, fx ’Bør psykologisk behandling i tillæg til anden behandling til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse’.

Herved får den enkelte sagsbehandling/kliniker præcis viden, om den konkrete behandling forventes at gavne borgeren.

Outcome vil være nationale kliniske retningslinjer for non-farmakologisk behandling af patienter med senfølger af hjernerystelse dels i form af et af Sundhedsstyrelsen bestemt format for nationale kliniske retningslinjer, dels en videnskabelig publikation i et internationalt tidsskrift.

Vælg et tema eller søg efter projekter