National klinisk retningslinje (NKR) for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Koordineret indsats overfor borgere med langvarige følgevirkninger af hjernerystelse

NKR behandling af symptomer hjernerystelse.

Afsættet for aktuelle projekt er, at der ikke findes en samlet national koordineret indsats over for borgere, der får langvarige følgevirkninger af hjernerystelse. Der er store regionale variationer i hvilket tilbud, disse borgere får, hvilket bl.a. skyldes at der ikke er klare retningslinjer.

Viden fra praksis, synscentraler og kommunikationscentre inddrages i projektets indledende fase.

Dernæst foretages systematisk litteratursøgning for at identificere samtlige fagfællebedømte randomiserede interventionsstudier. Disse vurderes ud fra Sundhedsstyrelsen retningslinjer ved etablering af nationale kliniske retningslinjer efter GRADE-systemet. Samtlige deltagere i arbejdsgruppen har forinden været på Sundhedsstyrelsen GRADE-kursus.

Den systematiske videnindsamling følger Sundhedsstyrelsen og Cochrane-centrets retningslinjer:

1. Identifikation af guidelines for hjernerystelse – Globalt
2. Identifikation af oversigtsartikler, metaanalyser og egentlige Cochrane-reviews
3. Identifikation af originalstudier med grad 1 & 2 fra Sundhedsstyrelsen evidenshierarki

Pkt. 1) og 2) kvalitetsvurderes med henblik på, at disse studier kan bidrage til den systematiske søgning efter pkt. 3)

Artikler under pkt 3) søges og kvalitetsvurderes. Al litteratursøgning udføres af Sundhedsstyrelsens søgespecialister.

Vurdering af littetur foregår via COVIDENCE – anonymiseret og med krav om konsensus for litteratur medtages i analyser.

Metaanalyser og anbefalinger udarbejdes på baggrund af den identificerede litteratur

Aktuelle projekt sammenfatter al publiceret viden inden for området, der lever op til de strengeste videnskabelige krav (Sundhedsstyrelsens evidensniveau A) og kondenserer denne viden til kliniske retningslinjer. Der findes en række behandlingstilbud til borgere med senfølger af hjernerystelse – og forskningsspørgsmålene er alle udformet, således hvert behandlingstilbud vurderes som et tillæg til anden behandling, fx ’Bør psykologisk behandling tilbydes i tillæg til anden behandling til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse?’

Herved får den enkelte sagsbehandler/kliniker præcis viden, om den konkrete behandling forventes at gavne borgeren.

Outcome vil være nationale kliniske retningslinjer for non-farmakologisk behandling af patienter med senfølger af hjernerystelse dels i form af et af Sundhedsstyrelsen bestemt format for nationale kliniske retningslinjer, dels en videnskabelig publikation i et internationalt tidsskrift.

NKR behandling af symptomer på hjernerystelse, konsekvenser og samfundsmæssige omkostninger

Ca. 25.000 danskere rammes årligt af en hjernerystelse.  Mellem 5 og 15 procent, af de ramte, oplever langvarige følger med store konsekvenser for deres arbejdsliv og privatliv. Disse konsekvenser kan ligeledes forårsage store samfundsmæssige omkostninger, hvis hjernerystelsen ikke behandles og håndteres korrekt.

Professionen holder på nuværende tidspunkt igen i forhold til at tilbyde borgerne behandling inden for denne gruppe. Der mangler retningslinjer for professionen at handle ud fra, og da dele af behandlingerne kan varetages i erhvervets private regi, kan retningslinjerne være med til at skabe vækst inden for erhvervet.

Projektet vil frembringe viden om effekten af behandlingen af de synsrelaterede gener hos patienter, der lider af senfølger fra en hjernerystelse. Området har begrænset eksisterende evidens, hvorfor denne viden efterspørges i professionen, hvilket vi , som uddannelse, ligeledes bør prioritere.

Den forventede effekt af projektet er, at borgere med senfølger af hjernerystelse opnår rettigheder til en ensartet og evidensbaseret behandling.

Læs mere indenfor samme tema.

Ca. 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Heraf oplever mellem 5 og 15 procent af de ramte langvarige følger med store konsekvenser for deres arbejdsliv og privatliv. Det kan derfor have store samfundsmæssige omkostninger, hvis en hjernerystelse ikke bliver behandlet og håndteret korrekt.

Professionen er aktuelt meget tilbageholdende med hensyn til at tilbyde behandling til denne gruppe borgere. Der efterlyses retningslinjer, som professionen kan handle ud fra, og da en del af behandlingen vil kunne varetages i privatregi i erhvervet, vil retningslinjerne kunne danne grobund for vækst i erhvervet.

Projektets formål er at tilvejebringe viden om effekt af behandling af synsrelaterede gener hos patienter med senfølger af hjernerystelse, fordi dette er et område med begrænset eksisterende evidens. Samtidig er denne viden efterspurgt i professionen og noget vi som uddannelse bør prioritere.

I projektet kortlægges evidensen og kliniske retningslinjer udledes. Uden sikker viden, kan der ikke leves op til de sundhedsvidenskabelige krav om evidensbaseret undervisning. Uddannelsesudbuddet får gennem projektet specialistviden om området, hvilket er centralt for den fortsatte udvikling af dette fagområde.

• Identifikation af indsatsområder i Danmark. I alt 7 indsatser, som efterfølgende er formuleret som 7 spørgsmål med to hovedansvarlige fra arbejdsgruppen på hvert spørgsmål.
• Identifikation af konsensusrapporter, litteraturoversigter
• Kvalitetsvurdering af konsensusrapporter & litteraturoversigter ud fra den videnskabelige kvalitet af hovedansvarlige samt fagkonsulent Heidi Graff
• Identifikation af søgeord til identifikation af videnskabelige artikler (Cochrane-reviews, randomiserede interventionsstudier (RCT) og kohortestudier.
• Hovedansvarlige og fagkonsulent laver videnskabelig vurdering af al litteratur på baggrund af Sundhedsstyrelsen vurderingssystem GRADE.
• Inkluderede studier sammenholdes i metaanalyser
• Anbefalinger udledes på baggrund af metaanalyser og kvalitetsvurdering af studierne i fra GRADE-protokol.
• Samtlige vurdering etableres ved konsensus i arbejdsgruppen
• Tekst til den Nationale Kliniske Retningslinje forfattes, kommenteres og revideres af arbejdsgruppen i samarbejde med fagkonsulent.
• National klinisk Retningslinje (NKR) sendes i høring hos referencegruppen, eksterne eksperter fra udlandet og Sundhedsstyrelsen.
• NKR revides på baggrund af høringssvar
• NKR udgives.

Meta-analyse af fagfællebedømte RCT-studier ud fra Sundhedsstyrelsen retningslinjer og kvalitetsvurdering af studier

Analyser baseres udelukkende på kontrollerede randomiserede interventionsstudier, hvor endpoints bestemmes med symptomsmåleskemaer og psykofysiske undersøgelser, hvorfor projektet videnskabsteoretiske afsæt er post-positivistisk. Der suppleres dog i rapporten med fund fra kvalitative studier.

Projektets empiri består af RCT-studier (SST-grade A) og som supplement kohortestudier (SST-grade B).

Nationale kliniske retningslinjer som udgives af Sundhedsstyrelsen

En international peer-reviewed artikel. 

Projektets forventede effekt er at opnå rettigheder til ensartet og evidensbaseret behandling af borgere med senfølger af hjernerystelse.