Jorden som kulstoflager – gennem hvilke kanaler mistes kulstoffet?

Måden vi dyrker landbrug på har betydning for jordens kulstoflager, frugtbarhed og stabilitet. Det har indflydelse på atmosfærens indhold af drivhusgasser.

På Askov Forsøgsstation har Aarhus Universitet en helt unik forskningsfacilitet, anlagt i 1894 i form af langvarige gødningsforsøg, herunder langvarige forsøg med majs, hvor formålet med forskningen er at få en større viden om, hvor stabilt jordens kulstoflager egentlig er.

Som en del af dette, vil vi undersøge, hvor effektivt kulstof fra afgrøder tilbageholdes i jorden og hvordan omsætningen af hhv. nyt og gammelt organisk stof i jorden udgør fødekilde for og forplanter sig i jordbundens fødenet. Hypotesen er bl.a. at svampeæderne i højere grad ernæres af gammelt kulstof end bakterieæderne, idet svampe i højere grad end bakterier nedbryder gammelt organisk materiale. Jordbundens dynamikker og dermed kulstoflagringen påvirkes høj grad af dyrkningspraksis. I dette forsøg undersøges tre forskellige gødningsformer: To forskellige former for majsplanterester samt ”fordøjet” majs (fårepiller).

Undersøgelsen består i jordprøveudtagning, uddrivning og sortering af jordbundsfauna med henblik på bestemmelse af isotopsammensætningen af fauna med forskellige fødepræferencer, som skal afsløre om de ernærer sig af den nyere kulstofpulje afledt fra majs eller en ældre kulstofpulje med en anden isotopsammensætning.

Vælg et tema eller søg efter projekter