Undersøgelsen problematiserer byggebranchens praksisser for dagslysydelser, som er formaliseret i henholdsvis Bygningsreglementet (BR18) og Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR18). Der er mange nye krav og specialydelser, som der skal tages hensyn til, når et byggeri skal projekteres f.eks. certificeringer, arbejdsmiljøkrav, IKT- og LCA-krav mfl., hvilket har skabt en praksis, som nedprioriterer de arkitektoniske kvaliteter. Dagslyset er en væsentlig forudsætning for bygningens arkitektonisk kvalitet og samtidig en koordineringsmæssig svær disciplin at udføre i praksis, da den både involverer forskellige typer af rådgivning og kompetencer, samt at denne ydelse bearbejdes forskelligt gennem byggeriets faser.
De nye lovkrav foranlediger, at der er mange ydelser der skal håndteres i projekteringen uden at rådgiverne har fået tilført ekstra ressourcer. Dette medfører, at rådgiverne må prioritere arbejdet ift. de lovpligtige ydelser uden hensyntagen til de arkitektoniske kvaliteter. Derudover bruges der også ekstra ressourcer på at koordinere mange flere lovkrav og specielydelser end tidligere (BR18 – Dilemmaundersøgelse, 2023) .
Spørgsmålet er, hvordan denne problematik kan blive socialt anerkendt i byggebranchen, så der kan forhandles nye praksisser, som tager et større hensyn til de forskellige arkitektoniske kvaliteter?
