Hvem har ansvar for dagslyset?

Undersøgelsen problematiserer byggebranchens praksisser for dagslysydelser, som er formaliseret i henholdsvis Bygningsreglementet (BR18) og Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR18). Der er mange nye krav og specialydelser, som der skal tages hensyn til, når et byggeri skal projekteres f.eks. certificeringer, arbejdsmiljøkrav, IKT- og LCA-krav mfl., hvilket har skabt en praksis, som nedprioriterer de arkitektoniske kvaliteter. Dagslyset er en væsentlig forudsætning for bygningens arkitektonisk kvalitet og samtidig en koordineringsmæssig svær disciplin at udføre i praksis, da den både involverer forskellige typer af rådgivning og kompetencer, samt at denne ydelse bearbejdes forskelligt gennem byggeriets faser. 

De nye lovkrav foranlediger, at der er mange ydelser der skal håndteres i projekteringen uden at rådgiverne har fået tilført ekstra ressourcer. Dette medfører, at rådgiverne må prioritere arbejdet ift. de lovpligtige ydelser uden hensyntagen til de arkitektoniske kvaliteter. Derudover bruges der også ekstra ressourcer på at koordinere mange flere lovkrav og specielydelser end tidligere (BR18 – Dilemmaundersøgelse, 2023) .

Spørgsmålet er, hvordan denne problematik kan blive socialt anerkendt i byggebranchen, så der kan forhandles nye praksisser, som tager et større hensyn til de forskellige arkitektoniske kvaliteter?

Undersøgelsen bygger videre på problematikker der tidligere også har været belyst i projekter og publikationer fra VIA Århus (perioden 2020 til 2023) f.eks. ’Derfor er dagslys relevant for bygningskonstruktørerne’ og ’Dagslys i det bebyggede miljø’. Disse projekter har et stort fokus på uddannelsen og Planlovens bindinger og indsatser i de helt tidligere faser, hvor denne undersøgelse bidrager til nye forståelser, som understøtter et mere praksis- og anvendelsesorienterede perspektiv i byggebranchens senere faser. Derudover har dagslyset en stor indflydelse på bæredygtighed, teknologier og forretning, hvilket taler direkte ind i KEAs strategiske indsatsområder for både kompetenceopbygning og forskningsprocesser. 

Projektet er afgrænset til dagslysydelser, som er en af de mest komplekse ydelser ift. koordinering mellem fagene og forskellige kompetencer. Det har derfor ikke været muligt at involvere flere ydelser inden for tidsrammerne af denne undersøgelse. Undersøgelsen bidrager til kontekstbestemte og tilsyneladende generaliseringer , som kræver en forståelse af, hvordan denne undersøgelse afviger fra andre undersøgelser i byggebranchen (Flyvbjerg, 2015). 

Forundersøgelsen er underlagt en abduktiv forskningsstrategi mhp. at skabe et analytisk samspil mellem undrende spørgsmål, relevant litteratur, kvalitative interviews (Kvale & Brinkmann, 2015) og ny-institutionel teori (Lounsbury & Crumley, 2007). I de kvalitative interviews er der lagt vægt på at respondenterne repræsenterer forskellige typer af rådgivningsvirksomheder, som på hver deres måde varetager dagslysydelser på tværs af værdikæden. I den forbindelse agerer TRUST-partnerskabet en form for referencecase, som i denne undersøgelse tolkes til at være en ’ekstrem’ case (Flyvbjerg, 2015) ift. et skabe et succesfuldt samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde. Tilsammen skal forundersøgelsen understøtte en problematisering af de nuværende praksisser for dagslysydelser og skabe en analytisk forståelse af, hvordan der kan udvikles mere hensigtsmæssige praksisser i byggebranchen. Denne tilgang fremmer sociotekniske og anvendelsesorienterede forståelser mhp. at bedre forstå, hvilke centrale mekanismer og dynamikker, som medfører udvikling og forandring i den komplekse byggebranche.

Empirisk spørgsmål: På hvilken måde kan de nuværende dagslysydelser problematiseres og hvordan kan der udvikles nye praksisser for dagslysydelser i byggebranchen?

Teoretisk spørgsmål: Hvordan opstår der en teoretisering og mobilisering, som medfører anerkendelse, forhandlinger og legitimitet til at udvikle nye dagslyspraksisser i byggebranchen?

Det forskningsmæssige resultat er udarbejdelse af et abstrakt til en relevant konference (f.eks. ARCOM i 2025) og det praktiske resultat er en mindre artikel i et fagblad. Disse resultater bygger eventuelt på en mindre skriftlig analyse, som påtager sig et konference-artikel-format af 10-12 sider inkl. referencer, hvilket bidrager til sammenhæng og progression i undersøgelsen. Der tilsigtes desuden en mindre workshop mhp. formidling af resultaterne på tværs af KEA Byg og i byggebranchen, hvor respondenterne og relevante aktører diskuterer resultaterne. 

Ny lovgivning har medført en række nye ydelser, der skal håndteres under projekteringen i byggeriet. I samme periode er rådgiverhonoraret ikke steget tilsvarende. Dette medfører, at rådgiverne må nedprioritere de ikke-lovpligtige ydelser, hvilket påvirker den arkitektonisk kvalitet. Derudover har de nye lovkrav medført flere specielydelser, som gør den nuværende rådgivningspraksis yderst kompleks at håndtære i praksis. Der er således interessant for byggebranchens aktører at adressere denne problematik og opnå forståelser af, hvordan der kan udvikles en mere hensigtsmæssig rådgivningspraksis ift. dagslysydelser. Forundersøgelsen søger, at involvere viden og aktører fra byggebranchen gennem en litteratur, interviews, en referencecase og en afsluttende workshop, hvilket understøtter et mere praksis- og anvendelsesorienteret perspektiv. 

På KEA BYG uddanner vi hvert år ca. 250 danske og internationale bygningskonstruktører. Bygningskonstruktøren er en nøgleperson i forståelsen af grænsefladen mellem rådgivningsydelserne i projekteringsfaserne og bygningskonstruktøren er ligeledes nøgleperson i forståelsen mellem faserne projektering og udførelse. Heraf vil ca. 30 pct. komme til at arbejde i et aftagermarked indenfor rådgivning, ca. 30 pct. i udførelse og de resterende indenfor flere mindre områder indenfor byggeri. I rollen som erhvervsakademi er det således af høj relevans for KEA at forstå de brancheudfordringer, som bygningskonstruktørerne kommer til at møde i deres virke.