
I projektet undersøges hesteejere i Danmarks viden om fodring af heste. Dette gøres ved at gennemføre en kvantitativ undersøgelse af hesteejernes viden om- og implementering af – fagligt dokumenterede fodringsanvisninger til heste. Det spørgeskema, der anvendes til undersøgelsen, er identisk med et spørgeskema, der blev anvendt i en lignende undersøgelse som led i et Masters projekt fra University of Edinburgh i 2018 (Wilhelmsson, 2018). Her blev spørgeskemaet besvaret af hesteejere i en række andre lande end Danmark. Ved at anvende det samme spørgeskema skabes overblik over, hvad danske hesteholdere ved om fodring i forhold til gældende normer og anvisninger, og samtidigt er det muligt at sammenligne med udlandet.
Resultaterne af undersøgelsen bliver løbende publiceret her på siden.