Hop til indhold

Pengeinstitutternes privatkunderådgivning i et bæredygtigt perspektiv

Udvikling af et digitalt værktøj til privatkunderådgiverne ift. implementeringen af de strategiske og taktiske mål inden for bæredygtighed

Projektet udspringer fra et øget fokus på grøn omstilling, som kan være svært at tænke ind i den finansielle sektor.

Spørgsmål, som søges besvaret i projektet:

  • Hvordan kan pengeinstitutterne via et digitalt værktøj understøtte den grønne omstilling i samfundet og hjælpe deres privatkunder med at sætte fokus på at leve et bæredygtigt liv?
    • Hvad skal dette digitale værktøj indeholde?
    • Hvor meget indhold skal være kundevendt/rådgivervendt?
    • Mener rådgiverne, at en bæredygtig digital platform vil supplere positivt til deres hverdag med kunderådgivning?
  • Hvordan kan Erhvervsakademi Dania hjælpe kommende bankrådgivere med at tænke bæredygtighed ind i hverdagen, så de fremadrettet kan hjælpe bankerne?

Spørgsmål 1 besvares via en undersøgelse af bankernes holdning til at blande privat bankforretning og bæredygtighed sammen.  Dette vil ske via spg. skema, interviews af rådgivere, filialdirektører samt kunder. Dertil udarbejdes en prototype af en app baseret på rådgivernes besvarelse, hvorefter prototypen vil præsenteres for de interviewede og evalueres.

Spørgsmål 2 besvares ud fra erfaringer og udarbejdelse af bæredygtighedsuger samt nyt fag inden for bæredygtighed

Vælg et tema eller søg efter projekter