Hop til indhold

Frivillige viser vej: Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse om grønne frivillige i natur- og parkforvaltning

Grønne frivillige er frivillige borgere, som har deres primære aktiviteter i naturen, og som har et mål med deres aktiviteter

Grønne frivillige er frivillige borgere, som har deres primære aktiviteter i naturen, og som har et mål med deres aktiviteter, som kan være mere/bedre natur og/eller bedre adgangs- og friluftsmuligheder i naturen.

Omfanget af denne form for frivillighed er ikke systematisk belyst og analyseret i Danmark. Det har derfor været dette projekts ambition at indsamle viden om den grønne frivillighed for derefter at komme med anbefalinger til det gode samarbejde imellem grønne frivillige og planlæggere og forvaltere i kommunerne og staten (Naturstyrelsen).

For at afdække omfanget af den grønne frivillighed har vi udsendt et spørgeskema med spørgsmål om, hvem planlæggerne/forvalterne samarbejder med, hvilke opgaver de frivillige er engagerede i, hvilke arealer de er engagerede i, hvorfor planlæggerne/forvaltere engagerer frivillige, og hvilke udfordringer der kan være i samarbejdet. Dertil kommer en række spørgsmål om organiseringen af samarbejdet og den aftale kvalitet i opgaverne. Spørgeskemaet blev udsendt til planlæggere/forvaltere i natur- og miljøafdelingerne i samtlige kommuner og til Naturstyrelsens enheder i efteråret 2017, og det er disse data, der præsenteres i denne rapport.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet er lead på projektet.

Vælg et tema eller søg efter projekter