Frivillige viser vej: Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse om grønne frivillige i natur- og parkforvaltning
Projekttitel | Frivillige viser vej: Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse om grønne frivillige i natur- og parkforvaltning |
---|---|
Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
Frascati | Ja |
Tema | Bæredygtighed |
Teaser | Grønne frivillige er frivillige borgere, som har deres primære aktiviteter i naturen, og som har et mål med deres aktiviteter |
Status | Afsluttet |
Ejer | |
- Akademi | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi |
- Kontaktperson | Julia Bjerre Hunt Adjunkt jubh@zealand.dk 5076 2866 |
Nat./Int. | Nationalt |
Projektperiode | 31. maj 2019 - 31. december 2020 |
Projektbeskrivelse | |
- Projektresumé | Grønne frivillige er frivillige borgere, som har deres primære aktiviteter i naturen, og som har et mål med deres aktiviteter, som kan være mere/bedre natur og/eller bedre adgangs- og friluftsmuligheder i naturen. Omfanget af denne form for frivillighed er ikke systematisk belyst og analyseret i Danmark. Det har derfor været dette projekts ambition at indsamle viden om den grønne frivillighed for derefter at komme med anbefalinger til det gode samarbejde imellem grønne frivillige og planlæggere og forvaltere i kommunerne og staten (Naturstyrelsen). For at afdække omfanget af den grønne frivillighed har vi udsendt et spørgeskema med spørgsmål om, hvem planlæggerne/forvalterne samarbejder med, hvilke opgaver de frivillige er engagerede i, hvilke arealer de er engagerede i, hvorfor planlæggerne/forvaltere engagerer frivillige, og hvilke udfordringer der kan være i samarbejdet. Dertil kommer en række spørgsmål om organiseringen af samarbejdet og den aftale kvalitet i opgaverne. Spørgeskemaet blev udsendt til planlæggere/forvaltere i natur- og miljøafdelingerne i samtlige kommuner og til Naturstyrelsens enheder i efteråret 2017, og det er disse data, der præsenteres i denne rapport. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet er lead på projektet. |
- Baggrund og formål | Rapporten indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om frivilligt engagement i park- og naturforvaltningen i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen er grundlaget for en kortlægning af det frivillige engagement i kommuner og Naturstyrelsens enheder. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og konsulenter fra Ingerfair |
- Aktiviteter og handling | Der er to overordnede årsager til, at frivillighed giver mening. Det ene handler om det gode ved frivilligheden i sig selv, og det andet handler om det, frivilligheden bidrager med. Frivillighed har en række positive effekter, som ikke kan relateres til værdien af det frivillige arbejde, men som kan relateres til den gevinst, der er ved at være frivillig. Frivillighed øger den mentale sundhed (Santini et al. 2019) såvel som den fysiske sundhed (Detollenaere et al. 2017). Det kan eksempelvis have en gavnlig effekt på sundheden at trampe stier – men stien og borgerens sundhed hører til i hver sin forvaltning. Der er også en række indikatorer, som viser, at frivillighed kan øge oplevelsen af lykke, ligesom de, der er frivillige, er mindre ensomme (Santini et al. 2019). Således er der en række grunde til, at borgeres aktive engagement i samfund, foreningsliv og frivilligt arbejde bør understøttes. Samtidig viser de ovenfor skitserede sammenhænge, at frivillighedens samlede nytteværdi kan være svær at måle på, især ift. de langsigtede effekter. Derfor kan nogle gevinster overses, da gevinsterne også kan relateres til bedre helbred og lykkefølelse. Ud over ovennævnte gevinster ved frivillighed er der i relation til den grønne frivillighed især tre ting på spil (Hunt, 2017, s. 17-18): • Lokalt ejerskab (at det er de lokales egne behov og ideer, der er afsættet for prioriteter) • Troværdighed (at ideen er opstået blandt borgerne og dermed kan den være mere troværdig, end hvis kommunen alene er initiativtageren) • Ressourcer (at de frivillige bidrager som arbejdskraft) Vi afgrænser os i dette projekt fra at forholde os til de økonomiske rationaler i forhold til prioritering af frivillighed og de frivilliges arbejdsindsats. |
- Projektets Metode | For at kunne give det bedste billede af den grønne frivillighed i park- og naturforvaltningen i Danmark har vi bedt de medarbejdere i hhv. Naturstyrelsen og kommunerne, der i deres daglige arbejde har mest kontakt med grønne frivillige, om at svare på spørgeskemaet5. Vi har kun sendt spørgeskemaet til de forvaltninger og afdelinger, som har direkte med natur- og parkforvaltningerne at gøre. Spørgeskemaet, kan ses i appendiks bagerst i rapporten, og berører følgende temaer6: 1) Hvilken type frivillige planlæggere/forvaltere samarbejder med, hvilke naturområder de frivillige er aktive i, og hvilke opgaver de frivillige er engagerede i? 2) Hvordan er samarbejdet opstået, hvordan understøttes samarbejdet med de frivillige, og hvordan er samarbejdet organiseret? 3) Hvilke fordele og ulemper er der ved at engagere frivillige? 4) Eksempler på gode og/eller udfordrende samarbejder? Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt elektronisk til i alt 98 planlæggere/forvaltere i 98 kommuner og 16 enheder i Naturstyrelsen, inkl. Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl, i september 2018. Der blev fremsendt op til to rykkere. Svarprocenten for Naturstyrelsens enheder er 100 %. For kommunernes vedkommende dækker de indkomne 95 besvarelser fra planlæggere/forvaltere i alt 87 kommuner, og svarprocenten for kommunerne er således 91,6 %. Det er vigtigt at bemærke, at enkelte kommuner har delt spørgeskemaet internt, da arbejdsopgaven om grøn frivillighed omfatter flere ansatte. |
- Projektets Forventede Resultater | Projektets resultater præsenteres inden for to overordnede emner:
|
- Projektets Forventede Effekt | – |
Tags | |
Deltagere | |
Partnere | Københavns Universitet | Professionshøjskolen Absalon |
Finansiering | |
- Intern | |
- Ekstern | 100% | Øvrige ministerier og styrelser mv. | Udlodningsmidler til friluftslivet ved Friluftsrådet |
Resultat | se rapport |
Evaluering | se rapport |
Formidlingsform | |
- Resultatets formidling | Projekt er formidlet som en rapport |
- Resultaternes værdi | |
- Målgruppen | |
- Publikationer | Rapport |