Hop til indhold

Fremtidens Maritime Håndværker

Udvikling af et maritimt fagligt miljø og uddannelse af flere kompetente faglærte til Danmarks maritime virksomheder.

Flere faglærte til det blå Danmark

Fremtidens Maritime Håndværker er sat i søen for at uddanne flere kompetente faglærte til Danmarks maritime virksomheder. Vi lever i en tid, hvor efterspørgslen på dygtige faglærte med den nyeste viden i bagagen er kæmpe stor. Samtidig går en masse tekniske medarbejdere i den maritime sektor på pension i disse år. Projektet indeholder tre udviklingsspor, som alle har det til fælles, at de skal fremme de maritime uddannelseskompetencer. Projektet er rammesat af MDC (Maritime Development Center) og støttet af den sociale fond.

Maritime kompetencer

KEA bidrager med projektet til at efter- og videreuddanne faglærte indenfor den maritime sektor. Udover videre- og efteruddannelse på KEA skal Fremtidens Maritime Håndværker også udvikle et større maritimt fokus på erhvervsskolerne TEC og KTS i hovedstaden, som uddanner komende studerende til KEA. For at øge de maritime kompetencer hos de erhvervsskolestuderende, skal de 18 mio. støttekroner blandt andet bruges til at sikre flere maritime vinkler på allerede eksisterende erhvervsuddannelser.

Ud over fokus på at gøre erhvervsuddannelserne mere maritime skal Fremtidens Maritime Håndværker også oplyse og fortælle folkeskoleelever, som ellers overvejer gymnasiale uddannelser, om de mange maritime muligheder på erhvervsuddannelserne og dermed skabe en interesse for erhvervet.

 

 

Vælg et tema eller søg efter projekter