Hop til indhold

Fremtidens kompetencer for medarbejdere i oplevelsessektoren

Med ChatGPT’s indtog på verdensscenen i 2023 fik oplevelsesbranchen øjnene op for de muligheder og udfordringer, som den 4. teknologiske revolution kommer med.

Projektet udspringer af en aktuel debat inden for turismebranchen omkring fremtidens kompetencer, samt hvilke typer medarbejdere turisme- og oplevelsesvirksomheder får behov for. Med den seneste tids eksplosive fremvækst af nye teknologier såsom AI, ChatGPT mm. vil der i stigende grad opstå et behov for at forstå, hvilke kompetencer som behøves for at forblive konkurrencedygtige. Med udgangspunkt i artiklen ”The digital skills divide: evidence from the European tourism industry” [1] som konkluderer at: ”The largest gaps between the current and the future skill levels were identified for artificial intelligence and robotics skills and augmented reality and virtual reality skills, but these skills, together with computer programming skills, were considered also as the least important digital skills.” vil vi undersøge, hvilke kompetencer, som turisme- og oplevelseserhvervet fremover kommer til at få behov for.

Ovenstående forskningsartikel havde fokus på ledelseslaget i oplevelsesvirksomheder fra forskellige dele af branchen. I dette studie vil vi interviewe dimittender fra vores IHM- og SØK-uddannelser, som arbejder inden for branchen for på den måde at frembringe et billede af, hvilke kompetencer, de oplever, branchen har brug for inden for kunstig intelligens sammenholdt med de kompetencer, de havde/har efter endt uddannelse.

Det er dog vigtigt at påpege, at vi ikke vil fokusere på at identificere specifikke tekniske kompetencer (anvendelse af specifikke programmer mm.), men mere de overordnede kompetencer, som vil blive efterspurgt – og i nogen grad gør det allerede nu. Som ovenstående artikel fremhæver: “Our research has shown that many systems and software packages are used (e.g. for reservations, marketing, maintenance, finance): the future will bring only more diversity in systems, applications and software. For tourism education, it will be impossible to train students in the use of all these systems and in all upcoming changes. This is the main reason why self-learning capacities are so important: these will enable people to cope with digital innovations in the future.”

Forskningsspørgsmål:

  • Hvilke fremtidige kompetencer bliver nødvendige i turisme- og oplevelseserhvervet på baggrund af den seneste teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens?

[1] Carlisle, S., Ivanov, S. and Dijkmans, C. (2023), “The digital skills divide: evidence from the European tourism industry”, Journal of Tourism Futures, Vol. 9 No. 2, pp. 240-266. https://doi.org/10.1108/JTF-07-2020-0114

 

Vælg et tema eller søg efter projekter