Baggrund
eDNA – miljø-DNA – er genetisk materiale der findes ud fra prøver af fx vand eller jord. At benytte molekylær biologi til at udvinde DNA fra miljøprøver, er en metode, der har eksisteret i mange år, men at se analyser af miljø-DNA som et redskab i biodiversitetsovervågning, er for alvor vundet frem de seneste år.
Ved hjælp af bioteknologiske metoder, hvor DNA ekstraheres fra indsamlede prøver, og efterfølgende opformeres ved hjælp af PCR, kan prøvernes indhold sammenlignes med DNA fra kendte arter, og en påvisning af udvalgte arter kan verificeres.
Metoden er ikke-invasiv, dvs. prøven kan tages uden at influere negativt på det miljø den tages fra, modsat traditionel biodiversitetsovervågning, der involverer visuel identifikation af arter – ofte med efterfølgende tab af konkrete individer1. Dertil er prøvetagningen forholdsvis let at gå til, hvorimod den traditionelle metode kræver en høj grad af biologisk faglighed for at kunne identificere individerne korrekt.
e-DNA giver på den baggrund mulighed for at identificere arter og koble dem til konkrete habitater uden at identificere selve individerne. Metoden2 har derfor potentiale til at give et bredere billede af en konkret art i fx et vandløb eller sø end den visuelle metode, der er et øjebliksbillede ift. om arten findes i den aktuelle prøvetagningssituation. Samtidig er det som sagt en metode, der lettere kan foretages af borgere uden specifikke biologiske færdigheder.
Statens Naturhistoriske Museum har igennem en årrække arbejdet med eDNA ift. invasive arter, gennem et Citizen Science projekt, hvor gymnasieelever indsamler prøver og udfører PCR analyser. Analysedataerne føder ind til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvågningsprogram. Der er derfor, efterhånden, stor viden og overvågning på de invasive arter i Danmark.
Til gengæld er der i øjeblikket ikke særlig meget fokus på såkaldte rødlistede arter ift. eDNA, og den potentielt oversete udbredelse af disse arter, da de ofte er i fåtal, og kræver stor biologisk faglighed for at blive identificeret. De rødlistede arter er de arter, man er bekymrede for, typisk fordi arten allerede er regionalt uddød eller er truet. Men det kan også skyldes, at man har utilstrækkelige data, og derfor ikke kender artens situation. Samtidig har de få indledende studier af rødlistede arter og eDNA fokuseret på de større vandløb i Danmark, og dermed er den geografiske udbredelse af brugen meget begrænset.
Derudover har DHI (dansk hydraulisk institut) som noget helt nyt anmodet Dansk Standard om at udgive en standard omkring Quantifying marine biodiversity status: Integrating taxonomy, functionality and species interactions. Standarden vil bla. kunne bruge e-DNA fra det marine miljø til at danne et overblik over diversiteten og økosystemerne og på den måde vil dette kunne indgå i rapporteringsprocessen for visse virksomheder. Kommer denne standard igennem, vil der i de kommende år være øget fokus på eDNA hos virksomhederne, og dermed et vidensbehov for at vores uddannelser/studerende har et kendskab til metode, udførsel og validering af analyserne.
Formål
Der er, som nævnt, et potentielt videnshul ift. rødlistede arter, og deres udbredelse på oversete områder pga. manglende data. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udvalgt områder til overvågning i deres overvågningsprogram, men der gemmer sig mange ”niche” steder, hvor de offentlige myndigheder har svært ved at komme ud til (private grunde mv.), eller områder, hvor man ikke umiddelbart tror den pågældende art vil befinde sig.
På Cphbusiness Laboratorie og miljø er der den laboratorietekniske faglighed og udstyrspakke til at kunne udføre PCR analyser på eDNA, og det vil derfor være muligt at udvikle metoder til både prøvetagning, ekstrahering og analyser, således at der kan generes data på baggrund af prøver fra ”niche” stederne.
En datagenerering af en potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter på ”nye” og ikke afdækkede områder, vil kunne give værdifuld viden til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ift. den danske biodiversitet, og den biodiversitetskrise vi står i. Forud for denne ansøgning har der været dialog med Naturhistorisk Museum, der ser en stor værdi i at vi kan bidrage med miljø-DNA data der vil kunne indberettes til nationale og globale artsdatabaser, så som Arter.dk og GBIFF, hvorved resultaterne gøres tilgængeligt for andre forskere, myndigheder og naturinteresserede (se vedlagt hensigtserklæring).
Forstudiet vil derfor søge at afdække og bekræfte den umiddelbare vurdering af et videngap på området ift. den manglende viden om rødlistede arter på ”niche” steder, herunder hvilke arter der giver mest værdi at lede efter.
Forstudiet vil afdække, hvordan et potentielt projekt bedst kan struktureres, så der sker en høj borgerinddragelse, for at få åbnet for flest mulige ”niche” steder, og dermed det størst mulige udbytte ift. overvågningen af arterne.
Forstudiet vil afdække om vores nuværende laboratorie set-up (inden for genteknologi) kan fungere til selve den praktiske del af et kommende projekt, eller om der er behov for justeringer fx ift. primerdesign og PCR metoder.
