
Med udgangspunkt i Lifestyle og Design Cluster (LDC) projekterne ‘Holdbarhed og implementering’, ‘Genanvendeligt beklædningsdesign’ og ‘Cirkulære forretningsmodeller’ fra 2024 afsøges muligheden for at udforme et fælles forskningsprojekt, der favner fremtidens cirkularitet i mode- og tekstilbranchen.
LDC-projekterne har, på forskellig vis, arbejdet med nogle af de udfordringer mode- og livsstilsbranchens danske virksomheder står overfor i forhold til bæredygtig omstilling.
LDC-projekterne har blandt andet set på, hvilke krav virksomheder skal leve op til så de kan opfylde EU-lovgivning (produktpas og tekstilstrategi), hvilket kendskab virksomhederne har til forbrugeradfærd og -præferencer inden for deres målgrupper, samt hvordan usikkerhed omkring rentabiliteten i en cirkulær omstilling hæmmer omstillingen. En fælles analyse på tværs af projekterne er derfor et godt fundament for at identificere, hvilken ny viden som der er behov for. Vi vil sammenligne tilgange, metoder og indsigter fra de tre LDC-projekter med eksisterende forskning på området.
Forslag til videre forskningsspørgsmål:
Hvilke tematikker og forskningsspørgsmål kan en analyse af den akkumulerede viden fra de 3 LDC-projekter, kombineret med eksisterende forskning på området identificere?