Hop til indhold

FN’s verdensmål som business case

Projektets mål er at fremkomme med best practice i form af et inspirationskatalog til andre SMV’ere, i forhold til at arbejde med udvalgte FN's verdensmål

I  følge med det daglige arbejde med viden har videngrupperne i Økonomi, International Markedsføring såvel som Organisation og Ledelse i løbet af 2019 arbejdet med at identificere trends og tendenser fsva. følgevirkningerne af FNs verdensmål. Konkret har videngrupperne identificeret et potentiale i at afdække de økonomiske konsekvenser af operationaliseringen af FN´s verdensmål som konkurrenceparameter – med særligt fokus på Corporate Branding, Employer Branding og generel markedsføring.  

Projektet vil kortlægge i hvilket omfang danske SMVer efterlever FN´s verdensmål, de strategiske overvejelser og tiltag underliggende evt. efterlevelse, såvel som afklaring af konkrete business cases og økonomiske konsekvenser heraf. Det forventes, at projektet vil munde ud i konkrete forslag til strategier og business cases, som SMVer – der endnu ikke har indarbejdet FN´s verdensmål i deres strategier – kan lade sig inspirere af. Projektet foreslås bemandet af undervisere med kompetencer inden for økonomi og markedsføring. Af hensyn til projektets umiddelbare aktualitet for erhvervet, foreslås inddraget konkrete erfaringer fra SMVer såvel som interview med relevante institutionelle aktører lokaliseret i Hovedstadsområdet.

Projektets relevans understreges i globalt af en stigende interesse for nye økonomiske modeller (fx Doughnut-økonomien), mens det i Danmark understøttes bl.a. af Deloittes samarbejde med Danmarks Statistik1 vedr. operationaliseringen samt målepunkter for inkorporering af verdensmålene, Industriens Fonds undersøgelse af verdensmålene som konkurrenceparameter2 såvel som DI´s undersøgelse af, hvor mange virksomheder der indarbejder verdensmålene som en del af deres forretningsgrundlag3Derudover kan relevante samarbejdspartnere fra erhvervslivet fremsøges på www.csr.dk , der er Danmarks eneste community med fokus på forretningsdrevet CSR.  

Vælg et tema eller søg efter projekter