Projektet undersøger traditionelle kontraktstyringspraksisser for at bedre forstå, hvordan digitale og mere samskabende kontraktstyringspraksisser kan udvikles i et socioteknisk perspektiv. Målet er at forbedre produktiviteten ved at håndtere aftalemæssige udfordringer i byggebranchen.
En af de mest efterspurgte kompetencer inden for entreprenør- og projekteringsrådgivning er kontraktstyring, som bedre understøtter samskabelsesprocesser i byggebranchen. Udviklingen af digitale værktøjer i byggebranchen sker hurtigt og omfatter alt fra styringssystemer og kunstig intelligens (AI) til Blockchain og Smart Contracts. Tidligere undersøgelser har dog vist, at Smart Contracts er for rigide og mangler fleksibilitet i forhold til det danske entrepriseretssystem, men er det stadig gældende nu, hvor der er kommet et øget fokus på AI og de muligheder det giver i forhold til koblingen af aftaler og brugen af digitale bygningsmodeller i byggebranchen. På grund af den vedvarende efterspørgsel efter digitalisering inden for kontraktstyring, undersøger dette forskningsprojekt udviklingen af digitale kontraktstyringspraksisser med særligt fokus på samskabelsesprocesser, herunder implementering af Smart Contracts. Dette betragtes som en nødvendig udvikling af byggebranchens generelle governance strukturer og anses som et produktivitetsfremmende tiltag. Undersøgelsen benytter Michael Lounsbury’s teori om ny praksisskabelse som en analytisk ramme for bedre at forstå, hvordan nye praksisser opstår, og hvordan eksisterende praksisser transformeres i et mere digitalt og samskabende perspektiv. Ved at analysere både traditionelle og utraditionelle digitale kontraktstyringspraksisser åbnes der mulighed for at analysere digitaliseringens indflydelse på byggebranchens aftalegrundlag. Der anvendes et socioteknisk perspektiv med fokus på samspillet mellem branchestrukturer, sociale aspekter og digitale teknologier for at bedre forstå nye kontraktstyringspraksisser i byggebranchen.
