Hop til indhold

Hvordan imødegår en dansk provinsby presset fra den øgede webhandel og ændrede forbrugsmønstre blandt yngre generationer?

Traditionelt set var retailbutikken fysisk, og her man så, prøvede, fik information om, købte og afhentede varen. Men ikke mere! Hvor skal fysisk retail hen?

Projektet vil, med udgangspunkt i litteraturen, undersøge hvad fysisk retail i en typisk dansk handelsby anbefales at gøre for at klare sig i den stigende konkurrence med internethandel og det ændrede forbrugsmønster som følger deraf.

Ved hjælp af et case-studie, vil projektet belyse hvordan butikkerne og de øvrige aktører omkring midtbyen i en typisk dansk handelsby i provinsen, individuelt, og i forskellige samarbejder, forsøger at ruste sig til fremtiden.

UDDRAG FRA PROJEKTET:

Der findes i litteraturen og blandt eksperter talrige anbefalinger på, hvordan de fysiske butikker skal tilpasse sig for at klare sig i den nye virkelighed. Se bl.a. (Lewis and Dart 2014), (Stephens 2017), (Kongsholm 2018), (Kongsholm n.d.: 32) m.fl.

Blandt de anbefalinger som ofte optræder på tværs af forfattere og publikationer er:

  1. Levér mindeværdige oplevelser for forbrugeren.
  2. Reducér bøvl så shoppingoplevelsen bliver så gnidningsfri som muligt.
  3. Fokusér på den gode, personlige service.
  4. Sørg for at være til stede i de (sociale) medier hvor forbrugerne er.
  5. Hav fuld gennemsigtighed i priser på produkter og services på tværs af platforme.
  6. Personalisér kundeoplevelsen til hver eneste kunde.
  7. Tilbyd omnichannel services. Iflg. (Kongsholm 2018: 14) er omnichannel-konceptet allerede fortid og bør erstattes af ”Total Retail”, som dækker over en situation, hvor der ikke længere er forskel mellem online og offline, og hvor en handel er en handel. Her parkeres den binære tankegang helt, og alt fra organisering over kommunikation til rapportering handler om én handel.
  8. Med mere.

Sammenfattende er der tilsyneladende enighed om, at de fysiske butikker, for at sikre deres overlevelse, skal fokusere på noget, som webhandelen ikke kan levere. Særligt er der i den nævnte litteratur fokus på, at butikkerne skal skabe en oplevelse for forbrugerne som gør, at forbrugerne aktivt tilvælger butikken for at få den enestående oplevelse, som kun butikkerne kan levere. Og det betyder ikke ”blot” at levere en enestående service, men derimod at hele butikken designes omkring det formål at skabe oplevelser.

Butikken ”Story” i New York har f.eks. i deres forretningsmodel to pengestrømme: Én fra varesalg (som er sekundær) og én fra ”sponsorships” (Rachel Schechtman n.d.). Butikken er skabt ud fra en idé om at være et medie, hvor forskellige leverandørers varer udstilles mod betaling (sponsorship), og via dens attraktive placering og strenge kuratering af varerne i butikken (som følger skiftende temaer) fungerer den som udstillingsvindue (og sekundært, som salgssted) for de brands, som findes i butikken.

PROBLEMFORMULERING:

Med udgangspunkt i de skitserede udfordringer for dansk detailhandel, vil dette projekt belyse situationen for en gennemsnitlig dansk provinsbys (Fredericias) retailere. Det vil beskrive de udfordringer, som de ser eller ikke ser, og hvad de gør eller ikke gør for at gå fremtiden i møde, herunder:

  1. Hvordan oplever en dansk provinsby de forandringer, som den stigende internethandel bringer med sig?
    1. Økonomisk
    2. På andre måder
  2. Hvor orienterer byens aktører sig om fremtiden for byen, og hvad er det for en fremtid, de ser for byens handelsliv?
  3. Hvordan imødegår aktørerne i byen fremtiden for byen som handelsby, individuelt og i fællesskab?
  4. I hvor høj grad er der overensstemmelse mellem litteraturens anbefalinger og aktørernes handlinger?

Vælg et tema eller søg efter projekter