Formålet med ’Mobilisering og fremme af ledelsesmæssig handlingskapacitet’ er at frembringe ny og praktisk anvendelig viden om hvilke kontekstuelle faktorer, konkrete lederudviklingsaktiviteter og mekanismer, der mobiliserer og fremmer ledelsesmæssig handlingskapacitet.
Baggrunden for projektet er resultaterne fra projektet Lederens handlingskapacitet (Rohwedder, 2019), som peger på, at handlingskapacitet er central for ledere. Manglende handlingskapacitet kan f.eks. betyde følelsesmæssigt/psykisk og fysisk ubehag, dalende selvtillid, selvrespekt, motivation og engagement i ledelsesopgaverne – naturligt nok med dårligere opgaveløsning til følge. Samtidig frustreres medarbejdere og chefer, tilfredsheden med lederen daler, og arbejdsklimaet bliver dårligere, hvilket betyder svækket effektivitet i organisationen.
Anden litteratur om lederes handlingskapacitet understøtter resultaterne fra EAAA’s undersøgelse. Der peges på, at handlingskapacitet er forbundet med ledelse og at det er en relevant og essentiel betingelse for udøvelse af ledelse. Samtidig viser undersøgelser, at ledere som besidder høje niveauer af handlingskapacitet, har større sandsynlighed for at nå deres mål (Chen-Levi et al., 2022; Chingara & Heystek, 2019; Frost, 2006), ligesom Hannah et. al. peger på, at effektiv ledelse kræver høje niveauer af handlingskapacitet (2008).
Der findes således solide indikationer for, at mobilisering og opbygning af ledelsesmæssig handlingskapacitet, kan have en række positive effekter for ledere, ledelse og organisationer – og dermed også for studerende på efter- og videreuddannelser i ledelse, og disses organisationer.
Litteratur i projektbeskrivelsen:
- Andersen, M., Wahlgren, B., & Wandall, J. (2017). Evaluering—Af læring, undervisning og uddannelse. Hans Reitzel.
- Boolsen, M. W. (2010). Grounded Theory. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzel.
- Charmaz, K. (2014). Constructing Grounded Theory. (2. ed.). SAGE Publications.
- Chen-Levi, T., Buskila, Y., & Schechter, C. (2022). Leadership as Agency. International Journal of Educational Reform, 10567879221086274. https://doi.org/10.1177/10567879221086274
- Chingara, R., & Heystek, J. (2019). Leadership as agency in the context of structure. International Journal of Educational Management, 33(7), 1596–1609. https://doi.org/10.1108/IJEM-01-2018-0028
- Frost, D. (2006). The Concept of “Agency” in Leadership for Learning. Leading & Managing, 12(2), 19–28.
- Hannah, S. T., Avolio, B. J., Luthans, F., & Harms, P. D. (2008). Leadership efficacy: Review and future directions. The Leadership Quarterly, 19(6), 669–692. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2008.09.007
- Krogstrup, H. K. (2016). Evalueringsmodeller. Hans Reitzels Forlag.
- (Rami) Shani, A. B., Coghlan, D., & Cirella, S. (2012). Action Research and Collaborative Management Research: More than Meets the Eye? International Journal of Action Research, 8(1), 45–67.
- Ravn, R. (2020). Realistisk evaluering: Et supplement eller et alternativ til effektevaluering? Metode & Forskningsdesign, 3(3), 1–22. https://doi.org/10.5278/ojs.mf.v3i3.6151
- Rohwedder, J. (2019). Ledernes handlingskapacitet. Erhvervsakademi @Århus, forsknings- og innovationsafdelingen.
- Shani, A. B. R., Mohrman, S. A., Pasmore, W. A., Stymne, B., & Adler, N. (2008). Handbook of Collaborative Management Research (1. udg.). SAGE Publications, Incorporated. https://doi.org/10.4135/9781412976671
