Vores forskningsprojekt fokuserer på udviklingen og optimeringen af Coronapasset hos Sundhed.dk med fokus på hvordan it-organisationer udvikler resiliens baseret på erfaringer fra pandemien. Vi undersøger de tekniske og organisatoriske strategier brugt før, under og efter COVID-19 og deres rolle i at styrke systemets resiliens.
It-systemer udgør i stigende grad rygraden af samfundets infrastruktur hvorfor man i udviklingen af it-systemer i virksomheder på tværs af brancher og offentlige institutioner og organisationer i stigende grad har brug for at forholde sig til resiliensen. Dette er på det seneste blevet forstærket af diverse kriser som sundhedskriser, klimakriser og den aktuelle geopolitiske situation. Dette afspejles også i den aktuelle forskning inden for information system research, hvor forskere har peget på resiliens som et væsentligt forskningsfelt (Heeks & Ospina, 2019; Müller et al., 2013).
Som reaktion på den globale krise forårsaget af COVID-19-pandemien, blev virksomheder og offentlige organisationer nødsaget til hurtigt at accelerere digitaliseringen af deres services for at håndtere en dynamisk og foranderlig virkelighed. Vores forskningsprojekt dykker ned i den komplekse udviklingsproces af Coronapasset, det afgørende offentlige it-system designet til at facilitere borgernes adgang til samfundsmæssige funktioner under genåbningen, ved at give dem mulighed for at bevise deres helbredstilstand eller vaccinationsstatus. Udviklingen af offentlige it-systemer er ofte udfordrende, da de involverer omfattende kompleksitet og er bundet af detaljerede bureaukratiske procedurer. Når systemerne desuden behandler følsomme sundhedsdata, bliver sikkerheds- og arkitekturmæssige krav endnu mere strikse, hvilket yderligere forstærker kompleksiteten i udviklingsfasen.
I et tidligere forskningsprojekt (Frederiksen et al., 2023) blev der undersøgt, hvilke tekniske og organisatoriske strategier der blev anvendt for at håndtere den hurtige opskalering af Coronapasset, som inden for en to-ugers periode måtte tilpasse sig fra at servicere en håndfuld samtidige brugere til at kunne klare et massivt antal simultane brugere. Strategierne, der blev identificeret, inkluderer forbedringer som strømlining af beslutningsprocesserne, forstærket samarbejde på tværs af afdelinger, opgradering af netværkskapaciteten, forenkling af systemarkitekturen og implementering af virtualiseringsteknikker. Dette studie viste, at det er muligt at opnå øget agilitet i udviklingen af offentlige it-systemer, især når der er presserende behov for det i nødsituationer.
I dette longitudinale studie ønsker vi at undersøge Sundhed.dk med henblik på at opnå nye indsigter i, hvordan it-organisationer kan styrke deres resiliens ved hjælp af de erfaringer, der er høstet under ekstraordinære omstændigheder. Vores mål er at kortlægge de tiltag, Sundhed.dk iværksatte før, under og efter Covid-19 pandemien, og undersøge deres effektivitet. Vi vil særligt fokusere på organisatoriske foranstaltninger samt udviklingstiltag i front-end og back-end systemer for at identificere, hvilke af disse tiltag der har været kritiske for at forbedre it-systemets resiliens.
