Hop til indhold

Tekst til video (T2V) med avatars

Inspirerende og fagligt korrekte tekster præsenteres i videoer ved hjælp af menneskelige avatars, der gør dine videoer engagerende og personlige.

Udviklingen af tekst til video med præsentation af en menneskelig avatar er under stor udvikling. Der er nogle store fordele ved at anvende tekst til video. Hvis vigtigt indhold i en video ændrer sig, kan det løses ved at redigere teksten og generere videoen igen. Hvis der er tale om en normal video, vil den skulle filmes og redigeres igen. Af andre fordele kan nævnes, at videoindhold har en positiv indvirkning på søgemaskineoptimering (SEO). Ved at konvertere tekst til videoer, kan man forbedre synligheden og nå ud til en bredere målgruppe.  

Der er dog også udfordringer, såsom automatiseringens kvalitet, sprogbarrierer og etiske overvejelser. Dette gør emnet interessant for forskning og udvikling. 

Med udgangspunkt i ovenstående tager mit overordnede forskningsspørgsmål udgangspunkt i en undren over, hvorfor virksomheder fortsat anvender klassisk optage- og redigeringsteknik til at udvikle forskellige instruktionsvideoer, når det er muligt at generere videoer fra tekst med præsentation af menneskelige avatars? 

Jeg er endvidere nysgerrig på at undersøge: Er der forskel på at udvikle præcise instruktionsvideoer og mere debatterende videoer?

Jeg forventer, at jeg primært vil arbejde inden for talegenren ”Den informative tale”.

Vælg et tema eller søg efter projekter