Virtual reality og præsentationsteknik

Virtual reality og præsentationsteknik

Virtual reality og præsentationsteknik projektet bygger på en litteraturgennemgang A review of research done on how to train presentation skills using Head Mounted Displays. (Fremadrettet HMD). Læs artiklen her. Konklusionen er entydigt, at der er brug for mere forskning til at kunne konkludere, hvorvidt det er muligt at bruge VR (HMD) til effektivt at træne præsentationsteknik. Tidligere forskning indikerer, at det er muligt at opnå visse træningsfordele ved at bruge VR (HMD), men den nuværende forskning er eksplorativ.

Virtual reality til træning af præsentationsteknik

I projektet ønskes det at besvare spørgsmålet, kan VR (HMD) bruges til effektivt at træne præsentationsteknik i den danske banksektor? Herunder vil vi undersøge, hvilke delelementer man kan træne ved hjælp af HMD. Præsentationsteknik er allerede blevet analyseret ved Dr. Stan Van Ginkel og Schneider et al, og dette forskningsprojekt bygger på deres fund inden for præsentationsteknik.

Vi forventer, at dette forskningsprojekt kan fastslå, muligheden for effektivt at bruge VR til at træne visse parametre af en præsentation.

Virtual reality og præsentationsteknik i det danske erhvervsliv

Det skal ende ud i, at der skrives en forskningsartikel, hvor resultatet af den gennemførte forskning fastslås. Samtidig tages der kontakt til forskellige VR-konferencer og seminarer. Her vil vi forvente at komme ud og holde oplæg omkring den forskning, vi i teamet har bedrevet.

Forskningsprojektet skal indbringe viden om præsentationsteknik med VR som træningsværktøj. Formålet er at undersøge studerendes samt bankrådgiveres brug af VR under træning. Dette for at generere viden til banker og andre sektorer, hvor præsentationsteknik er relevant at træne.

Det forventes ligeledes, at forskningen kan udbrede brugen af VR i det danske erhvervsliv, når der trænes præsentationsteknik.

Ny viden inden for VR og præsentationsteknik

Der er ligeledes fokus på skabelse af ny viden, som direkte kan implementeres på alle Erhvervsakademi Danias uddannelser. Der vil være en direkte kontakt ind i de relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. Den producerede viden, via forskningsprojektet, kan anvendes direkte i undervisningen. I forskningsprojektet vil blive inddraget tests af de studerende.

Læs mere om trends i it udviklingsværktøjer her.

Dette forskningsprojekt skal indbringe viden om præsentationsteknik med VR som træningsværktøj. Formålet er at undersøge studerendes samt medarbejdere i banksektorens brug af VR under træning. Dette skal bibringe viden direkte til banker, men også til andre sektorer, hvor præsentationsteknik er relevant at træne. Der er endvidere fokus på at skabe ny viden, som direkte kan bruges på alle Erhvervsakademi Danias uddannelser. Der vil også være en direkte kontakt ind i de relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, og den viden, som genereres i forskningsprojektet, vil kunne bruges direkte i undervisningen. Der vil i forskningsprojektet blive inddraget test på de studerende og medarbejdere i banksektoren.

I forskningsprojektet er der fokus på at understøtte undervisernes viden om, hvordan vi kan udvikle de studerendes præsentationsteknik som undervisere og uddannelsesinstitution. Projektet vil kunne konkludere, om det er muligt effektivt at træne præsentationsteknik, uden der er en ekspert med som rådgiver under træningen, og om træningen forbedres ved at bruge HMD.

Projektet består af fem faser.

Fase 1: Opstart af projekt.

1. 1. Udvikling af en projektplan. Alle delelementer i projektet skal koordineres og beskrives i den grad, det er muligt.
   2. Udvikling af materiale, til de undervisere der skal være med i projektet. Vi udvikler eget præsentationsmateriale for at have så få fejlkilder som muligt. Det er vigtigt, at de studerende får samme introduktion til brugen af VR og samme kursus i præsentationsteknik til at fremme deres præsentationskompetencer.
   3. Projektkoordinering med andre afdelinger og uddannelser. Der vil være brug for løbende koordinering gennem forløbet.
   4. Opsætning af software. Den software, der bruges i projektet, vil være udlånt af StudyMInd, og den vil være basis for forskningsprojektet

Fase 2: Projektet udrulles og VR bruges som træningsværktøj

Undervisning i præsentationsteknik udrulles for bankansatte. De filmes før og efter træning og interviewes efterfølgende – på den måde sikres både kvalitativ og kvantitativ data.

Efterfølgende trænes vores studerende. Når studerende begynder at træne med at bruge HMD, vil der højst sandsynligt være brug for, at projektleder guider og supporterer de undervisere, der bruger HMD til deres studerende. Data vil blive indsamlet analogt ved brug af studentermedhjælpere, der vil måle på udviklingen af præsentationsteknikken hos brugerne.

Fase 3: Analyse af data

Videodata analyseres ud fra kvantitativ metode (statistisk analyse). Den kvantitative data er indsamlet via studentermedhjælpernes analyse af videomateriale. Interviews analyseres ud fra gængse kvalitative metoder.

Fase 4: Konklusion på data

Vi vil med en rimelig statistisk sikkerhed kunne sige, om der sker en signifikant udvikling af testpersonernes præsentationsteknik, specifikt på de parametre vi måler på. Dette vil gøre os i stand til at konkludere, om der er statistisk evidens for, om træning af de målbare parametre i præsentationsteknik forbedres effektivt ved brugen af VR.

Fase 5: Skrive artikel om findings

Når de korrekte konklusioner er etableret i studiet, vil der blive udarbejdet en forskningsartikel, der redegør for studiet som helhed og konklusionerne.

Derefter vil studiet blive offentliggjort, og forfatterne vil søge at udbrede viden om studiet gennem taler på konferencer og udarbejdelse af videomateriale mm.

Den kvalitative del af dette studie baseres på interviews, der skal dybdeundersøge de bankansattes oplevelser af træning med VR HMDs. Interviewsne er efterfølgende analyseret af forskerne, der har uddraget tendenser i besvarelserne.

Den kvantitative del af dette studie bygger på en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor der søges at indhente empiri, som vil kunne understøtte den hypotese, som opstilles af projektet. Når der bruges en samfundsvidenskabelig tilgang, er der vægt på størrelsen af stikprøven i forhold til størrelsen af populationen. Ellers kan der ikke konkluderes med den statistiske sikkerhed, som ønskes, grundet de forudbestemte signifikansniveauer og dertil hørende standardafvigelser.

Der bygges på en konstruktivistisk tilgang til læring for at muliggøre den kvalitative undersøgelse. Forskerne har på den måde opstillet parametre for, hvilke teknikker der skal undervises i for at kunne give en god præsentation. Disse teknikker søges der i studiet at måle på via analoge analyser af det videomateriale, som er tilgængeligt via den software, der er stillet til rådighed fra StudyMInd.

Den data, der ønskes indsamlet, bygger på forskning lavet af Dr. Stan van Ginkel og Schnieder et al. De har gennem deres forskning i præsentationsteknik fundet 70 nonverbale præsentationsteknikker. I dette forskningsprojekt vil vi fokusere på tre af disse præsentationstekniker. De er udvalgt med baggrund i, hvilke parametre der er vigtigst i forhold til at gøre en præsentation bedre.

De tre parametre er følgende: øjenkontakt med publikum, brug af fyldord samt gestikulering.

Der vil blive gjort brug af en kontrolgruppe i forsøget.

Det forventes, at vi med dette forskningsprojekt kan fastslå, hvorvidt det er muligt effektivt at bruge VR til at træne visse parametre af en præsentation.

 Det skal ende ud i, at der skrives en forskningsartikel, hvor det fastslås præcist, hvad resultatet var af den forskning, der er bedrevet. Samtidig vil der blive taget kontakt til forskellige VR-konferencer og seminarer, hvor vi vil forvente at komme ud og holde oplæg omkring den forskning, vi i teamet har bedrevet.   

Samtidig forventes det også, at denne forskning ville kunne udbrede brugen af VR i det danske erhvervsliv, når der trænes præsentationsteknik.

Dette projekt vil kunne revolutionere den måde, der trænes præsentationsteknik i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner.

• - Finansøkonom, Silkeborg (100)

Herunder opridses de største læringspunkter fra projektets gennemførelse:

1. Samarbejdet med de eksterne partnere har fungeret godt. De har været meget engagerede i projektet.
2. Konferencedeltagelse skal planlægges i god tid.
3. Der skal bruges betydelige ressourcer på at inddrage studerende – især i tilfælde hvor der fordres hjemmearbejde fra de studerendes side.