Undersøgelse af optometristers kompetencer ift. vurdering af fundusfotos

Optometristers kompetencer ift. fundusfotos

Undersøgelse af optometristers kompetencer ift. fundusfotos er dette forskningsprojektets formål ift. vurdering af fundusfotos. Et stadigt større sundhedsmæssigt fokus i den danske optikerbranche stiller krav til optometristernes arbejde med fundusfotografering.

Gennem spørgeskemaundersøgelse, en statistisk analyse af resultaterne, samt semistrukturerede interview afdækkes tilgangen blandt optometristerne til fundusundersøgelse.  Det undersøges ligeledes om danske optometrister har en følelse af at være klædt fagligt på til at forestå fundusfotografering. Der undersøges  en evt. effekt på optometristernes tilgang til fundusfotografering, efter en omlægning af undervisningen og eksaminationen i faget Okulær patologi og farmakologi på Optometristuddannelsen.

Øget fokus på optometristers kompetencer

Den danske optikerbranche har de seneste år haft øget fokus på et sundhedsmæssigt aspekt i forhold til synet. Optometristens rolle har tidligere primært bestået i at diagnosticere og afhjælpe synsproblemer. I dag foretager mange optometrister ligeledes sundhedsundersøgelser af øjet, som kræver de rette kompetencer. Dels omkring øjets anatomiske opbygning, samt viden om patologiske tilstandes manifestation i øjet.

Branchen har løbende implementeret en stor andel af instrumenter, og har ligeledes markedsført tiltagene ret offensivt. Det har skabt et øget fokus på området og medført et stadigt stigende antal sundhedsundersøgelser. Disse undersøgelser udføres under patientens regelmæssige besøg hos optikeren. Når der gennemføres flere undersøgelser, medfører det også, at et stigende antal patienter henvises til øjenlægen. Det har skabt et øget fokus på de kompetencer, optometristerne besidder, i forhold til at foretage og analysere bl.a. fundusfotos.

Forskningsprojektets formål er at undersøge optometristernes følelse af tilstrækkelige faglige kompetencer. Om de der arbejder i praksis føler, de er fagligt kompetente til at foretage undersøgelser af øjets nethinde. Ligesom formålet med forskningsprojektet er at afdække, om der på området opleves et behov for efter/-videreuddannelse.

Har danske optometrister de fornødne kompetencer

Gennem undersøgelse af optometristers kompetencer samt en kvalificering af viden ift. fundusundersøgelser, er det målet at kortlægge, om danske optometrister vurderer, at de har de fornødne kompetencer i forhold til at foretage undersøgelserne. Samt et indblik i hvordan branchen varetager uddannelse og efteruddannelse i forbindelse med implementering af ny teknologi og undersøgelser i forretningskonceptet. Endeligt søger undersøgelsen at afdække om revisionen af Optikerhøjskolens undervisning i fundusundersøgelser, har haft en effekt i forhold til optometristernes selvvurderede kompetencer.

Undersøgelsens resultater videreformidles til interne og eksterne interessenter – herunder optikbranchen, gennem Videnscenter for optometrist nyhedsbrev samt et oplæg for uddannelsens uddannelsesudvalg. Der påtænkes ligeledes en opfølgende artikel i fagbladet Optikeren.

Undersøgelse af optometristers kompetencer ift. fundusundersøgelser

Projektet synliggør en viden omkring, optometristernes arbejde med fundusfotos- samt undersøgelser foregår, og om der er et behov for efteruddannelse på området. Denne viden kan anvendes til at ’tage pulsen’ på optometristerne og andre brancheaktører, der ønsker viden omkring arbejdet med fundusundersøgelser. Uddannelserne kan ligeledes anvende den viden til at evaluere behovet for efteruddannelse indenfor området.

Undersøgelse af optometristers kompetencer og projektets effekt

Projektets langsigtede effekt er at skabe fokus på udfordringerne med at foretage sundhedsundersøgelser af øjet, at kunne bane vej for efteruddannelse af optometrister, hvilket kan være med til at løfte kvaliteten af sundhedsundersøgelserne og påvirke henvisningerne videre til øjenlæge, som belyses i Bedre henvisningspraksis fra optometrist til øjenlæge eller anden sundhedsfaglig person.

I de seneste år har den danske optikerbranche haft et stigende fokus på det sundhedsmæssige aspekt i forhold til synet. Hvor optometristens rolle tidligere primært bestod i at diagnosticere synsproblemer og afhjælpe disse, skal mange optometrister i dag ligeledes foretage sundhedsundersøgelser af øjet og hermed beskæftige sig med undersøgelser, som kræver en høj grad af specialiseret viden om dels øjets anatomiske opbygning, samt viden om hvordan patologiske tilstande manifesterer sig i øjet.

Branchen har i de seneste år implementeret en stor andel af instrumenter til brug for undersøgelserne, og har ligeledes været meget offensive i markedsføringen af disse. Dette har betydet et stort fokus på området og har ført til en stadigt stigende andel af sundhedsundersøgelser, som udføres i forbindelse med patienternes besøg hos optikeren. At flere undersøgelser gennemføres, har samtidigt betydet, at flere patienter er blevet henvist til øjenlægen, hvilket har skabt fokus på optometristernes kompetencer i forhold til at foretage og analysere på sundhedsundersøgelser af øjet.

Formålet med forskningsprojektet er således at undersøge i hvor høj grad de optometrister, som arbejder ude i praksis, føler sig fagligt klædt på til at foretage undersøgelser af øjets nethinde, herunder at afdække om der ses et behov for efter/-videreuddannelse inden for området.

1. periode (jan. 2022-feb. 2022)

Kortlægning af erfaringer, behov og kompetencer

• Udarbejdelse af projektets rammer.

2. periode (feb. 2022-jul. 2022)

Databehandling

• Indsamling + indtastning af data
• Statistisk behandling af data.
• Analyse af data.

3. periode (efterår/vinter 2022)

Udledning af undersøgelsens resultater

• Undersøgelsens resultater udledes og sammenfattes.

4. periode (vinter/forår 2023)

Færdiggørelse af projekt samt dissemination af resultater

• Undersøgelsens resultater udgives i Videnscenter for optometris nyhedsbrev. Der laves oplæg for kolleger samt uddannelsens uddannelsesudvalg. Senere følger en udgivelse i artikelform i relevant fagligt tidsskrift.

Forskningsprojektet er delvist inspireret af en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 lavet af Serviceforbundet – Urmagerne og optikerne. Undersøgelsen omhandlede primært spørgsmål relateret til optometristernes autorisation og i mindre grad arbejdet med fundusfotografering. Det er ligeledes i bachelorprojektet ”Implementering af funduskameraet i optikerforretningen: Optometristens ven eller fjende?” (Overby et al., 2019) undersøgt hvorledes optometrister føler sig rustede til at vurdere fundusfotografier. Det har ikke været muligt at finde anden forskningslitteratur som afdækker ovenstående aspekter og giver en selvvurderet status i dansk optometrisk praksis.

Projektet søges dels afdækket kvantitativt ved at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt danske optometrister og dels kvalitativt ved hjælp af semistrukturerede interviews med en mindre gruppe deltagere. Målet med spørgeskemaet er dels at indhente resultater og viden fra en bred gruppe informanter fra den danske optikerbranche, og dels at danne baggrund for udarbejdelsen af en interviewguide til brug for semistrukturerede interviews. For at uddybe resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, gennemføres semistrukturerede interviews for dels at indhente dybdegående viden omkring problemstillingerne.

For at belyse effekten af den nuværende undervisning i fundusfotografering, søges der kontakt til deltagere som har gennemført uddannelsen både før og efter 2021[1].

• Forskningsprojektets analysemetode:
• Deskriptiv behandling af spørgeskema
• Analyse af semistrukturerede interviews (transskribering, kodning og kategorisering)

[1] I februar 2021 dimitterede årgang 2017, som var den første årgang der gennemførte undervisning i fundusfotografering, efter at fagindhold samt eksamensform var blevet revideret.

Gennem en kvalificering af viden om optometristernes kompetencer ift. fundusundersøgelser, er det målet at kortlægge om danske optometrister vurderer, at de har de fornødne kompetencer i forhold til at foretage undersøgelserne. Herudover at få indblik i hvordan branchen varetager uddannelse og efteruddannelse i forbindelse med implementering af ny teknologi og nye undersøgelser i forretningskonceptet. Endeligt søger undersøgelsen at afdække om revisionen af Optikerhøjskolens undervisning i fundusundersøgelser, har haft en effekt i forhold til optometristernes selvvurderede kompetencer.

Undersøgelsens resultater videreformidles til interne og eksterne interessenter – herunder optikbranchen, gennem Videnscenter for optometris nyhedsbrev samt et oplæg for uddannelsens uddannelsesudvalg. Der påtænkes ligeledes en opfølgende artikel i fagbladet Optikeren.

Projektet giver en viden omkring, hvordan optometristerne arbejder med fundusundersøgelser, og hvordan behovet for efteruddannelse er inden for området. Viden kan bruges som en ’finger i jorden’ for optometristerne og andre brancheaktører, der ønsker at blive klogere på arbejdet med fundusundersøgelser. Herudover kan uddannelserne bruge viden til at evaluere behovet for efteruddannelse inden for området.

Ligeledes afdækkes effekten af ændringen i fagets studieordning, som betød en omlægning af undervisning og eksamensform i faget Okulær patologi og farmakologi.

Projektets langsigtede effekt er ved at skabe fokus på udfordringer med at foretage sundhedsundersøgelser af øjet, at kunne bane vej for efteruddannelse af optometrister, hvilket kan være med til at løfte kvaliteten af sundhedsundersøgelserne.