ESG – miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse

ESG står for “environmental, social and governance”, dvs. miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold, men omtales også ofte som bæredygtighed. Det er en nyere måde, hvorpå særligt børsnoterede selskaber formidler arbejdet med bæredygtighed i årsrapporterne. SMV’er arbejder også med ESG. Rapporten omhandler ESG, som måde at formidle arbejdet med bæredygtighed i årsrapporter på.

Afklaring ift. SMV arbejde med ESG

Indeværende projekt søger at finde svare på følgende forskningsspørgsmål:

Hovedspørgsmål:

• Fokuserer store aktieselskaber i industrisektoren og sektoren for dagligvarer og cyklisk forbrug på bestemte dele af ESG i afrapportering af bæredygtighed?

Underspørgsmål:

• Hvilke ESG-nøgletal har de to sektorer mest fokus på?
• Hvad er best practice i forhold til, hvordan man kommunikerer arbejdet med ESG?

Resultater af SMV arbejde med ESG

På baggrund af resultatet er det muligt at afgrænse til en prioriteret indsats, hvis SMV’er fra industrisektoren eller dagligvaresektoren og cyklisk forbrug vil arbejde med ESG. Nærmere specifikt skal Hiflux, som er vores samarbejdsvirksomhed, bruge projektets resultater som materiale til inspiration i arbejdet indenfor miljø, social og forvaltning.

De opstillede hypoteser forventedes at kunne bekræftes, så det tydeliggøres, at industrisektoren har fokus på de sociale faktorer, mens dagligvaresektoren og cyklisk forbrug primært fokuseres på de miljømæssige faktorer. Rangeres ESG-nøgletallene efter frekvens, bliver det synligt, hvilke nøgletal virksomheden minimum bør have fokus på.

Resultaterne skal indgå i en pjece, som virksomheder, fra de to fokuserede sektorer, kan bruge til at afdække:

• Hvorfor de bør arbejde med ESG?
• Hvad bør deres virksomhed som minimum arbejde med?
• Hvordan de kan formidle ESG-arbejdet i praksis?

Formålet med projektet er at hjælpe SMV’er i gang med ESG-arbejdet. Projektet afgrænses til industrisektoren, dagligvaresektoren og cyklisk forbrug. Anbefalingerne fra f.eks. FSR – danske revisorer, kan være uoverskuelige, da ESG omfatter mange nøgletal, ligesom taksonomien er kompleks. Vi vil derfor finde ud af, hvor virksomhederne bør  starte, ligesom vi vil belyse, hvordan der kan arbejdes med udvalgte områder.

Folderen aftages ligeledes af HiFlux og vil  indgå i deres ESG-arbejde, under deres afrapportering af årsrapport samt supplerende beretninger.

Det er foruden planlagt, at resultaterne vil indgå i videngrundlaget for handelsøkonom- og administrationsøkonomuddannelserne på Erhvervsakademi Dania, samt på øvrige uddannelser i forbindelse med undervisning i økonomi og kommunikation.

Der kan i øvrigt henvises til et lignende projekt om SMV og Bæredygtighed.

Det er ikke noget nyt, at børsnoterede selskaber beretter om deres arbejde med bæredygtighed i årsrapporterne, og nyeste skud på stammen er ESG-rapporter.  Da stadig flere investorer, kunder og andre interessenter ønsker afrapportering af virksomhedernes ikke-finansielle nøgletal, vinder ESG udbredelse blandt ikke børsnoterede aktieselskaber og selv SMV’er taler om ESG.

Fra 2023 er det tilmed et lovkrav, at virksomheder af regnskabsklasse D og forventeligt også Stor C i ledelsesberetningen skal redegøre for deres arbejde med eliminering af de aftryk, som har betydning for mennesker, miljø og samfund. Derudover træder direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) i kraft, som er et regelsæt, der skal strømline denne ikke-finansielle afrapportering. SMV’erne vil få en standard, de kan følge, hvis de vælger at afrapportere. ESG er en taksonomi, der netop tillader virksomheder at berette om disse faktorer, om det er i tråd med CSRD vil tiden vise, men det er et godt sted at starte.

Formålet med projektet er at hjælpe SMV’er i gang med deres arbejde med ESG. Projektet afgrænser til industrisektoren, dagligvaresektoren og cyklisk forbrug. Det kan være uoverskueligt at følge anbefalingerne fra f.eks. FSR – danske revisorer, da ESG omfatter mange nøgletal, og taksonomien er kompleks. Derfor har vi sat os for at finde ud af, hvad virksomhederne kan starte med først. Vi har valgt de to nævnte sektorer, fordi

1. dette er to sektorer, som har et betydeligt aftryk på både miljø i form af forbrug og affald, men også menneskerne i produktionen.
2. vi forventer, at ESG-fokus er forskelligt mellem de to sektorer
3. projektets resultater også kan indgå i fremtidige handelsøkonomers eller administrationsøkonomers arbejde i østjyske SMV’er, da de to sektorer fylder en del i vores geografiske område.

Underformålet med dette projekt er at bidrage til HiFlux arbejde med afrapportering af ESG i deres årsrapporter. HiFlux er en industrivirksomhed i Østjylland, som har valgt at aftage resultatet af vores projekt for at lade sig inspirere til at identificere de områder af ESG, som de som det mindste bør arbejde med.

Projektets aktiviteter og handlinger:

• Litteratursøgning
• Litteraturlæsning
• Sætte samarbejde op med virksomheden HiFlux
• Udarbejdelse af spørgeramme (hypoteser)
• Dataindsamling (indsamling af årsrapporter)
• Databehandling (gennemlæsning af årsrapporter og evt. Systematisering)
• Dataanalyse (svare på hypoteser)
• Input til pjece (formulering af best practice overfor SMV’er)
• Udarbejdelse af pjece

Metode

Projektet benytter sig af flere metoder, og vi arbejder ud fra et positivistisk verdenssyn. Derfor søger vi at forklare sammenhænge via empiri og opstilling af hypoteser. I første del af projektet arbejder vi deduktivt, og i anden del arbejder vi induktivt.

For at besvare hovedspørgsmålet har vi valgt at opstille to hypoteser:

H1: Industrisektoren afrapporterer i højere grad om sociale faktorer inden for ESG end sektoren for dagligvarer og cyklisk forbrug.

H2: Sektoren for dagligvarer og cyklisk forbrug afrapporterer i højere grad om miljømæssige faktorer inden for ESG end industrisektoren

For at bekræfte disse hypoteser, laver vi en optælling af de ESG-nøglefaktorer, som erhvervsstyrelsen bruger som guidance. Vi anvender årsrapporter inden for de to sektorer og kvantificerer kvalitativ data. På denne optælling udfører vi en chi-i-anden test for uafhængighed for at bekræfte eller afvise hypoteserne.

Til besvarelse af første underspørgsmål: Hvilke ESG-nøgletal har industrisektoren mest fokus på? Bruger vi den simple optælling fra før til at kigge på frekvenser og lave en prioriteret liste over ESG-nøgletal med højeste frekvens øverst. Dette må være et udtryk for, hvilket fokus virksomhederne har, og hvad, de synes, er vigtigt at se på.

Data begrænser sig til danske aktieselskaber, der hører under store virksomheder klassificeret som i årsregnskabsloven efter omsætning, antal ansatte og balancesummen. Sektorerne er industrisektoren og dagligvaresektoren og sektoren for cyklisk forbrug (de sidste to er slået sammen).

For at besvare andet underspørgsmål om best practice for SMV’er har vi udført et journalistisk interview med en ekspert.

Teoretisk udgangspunkt

Projektet bygger på eksisterende viden produceret af forsknings- og konsulenthuset Gartner. De har undersøgt de 500 største børsnoterede amerikanske virksomheder og fundet en sammenhæng mellem sektor og fokus inden for ESG. Alle virksomheder nedprioriterer G (governance), men der er forskelle mellem sektorer på, om fokus mest er på S (social) eller E (environmental). Projektet ønsker at vise selvsamme mønstre blandt danske store aktieselskaber, og disse mønstre danner grundlag for at være best practice for SMV’er.

Vi forventer at bekræfte de opstillede hypoteser, således det er tydeligt, at industrisektoren fokuserer på sociale faktorer, mens dagligvaresektoren og cyklisk forbrug fokuserer på miljømæssige faktorer. Rangeres ESG-nøgletallene efter frekvens, så kan man se, hvilke nøgletal de store virksomheder fokuserer på.

Et brugbart slutresultat skal kunne anvendes af SMV’er og derfor har vi valgt at afdække, hvad best practice er inden for SMV’er ved at supplere vores undersøgelse med et journalistisk interview med en ESG-konsulent. Formålet med interviewet er at få bekræftet, om det giver mening, at SMV’erne anvender de nøgletal, vi er kommet frem til, hvad er best practice, og hvordan man kommer i gang.

Begge resultater skal indgå i en pjece, som virksomheder inden for de to sektorer i fokus kan anvende til at få afdækket:

• Hvorfor bør I arbejde med ESG?
• Hvad bør jeres virksomhed som det mindste arbejde med?
• Hvordan kan I komme i gang med de første nøgletal?

ESG er ikke noget nyt, men at arbejde strategisk med ESG kan være svært. Resultatet af vores forskning skal være med til, at virksomhederne

1. kan prioritere i deres arbejde med ESG
2. får konkrete bud på, hvordan de kan komme i gang med de vigtigste nøgletal