Miljørigtig samarbejde

Projektet vedr. miljørigtig samarbejde er opstået pga. at de seneste års ændrede klimaforhold. Disse har betydet nye og anderledes opgaver for kommuner og forsyningsvirksomheder. Hyppigere og kraftigere regnskyl har presset den eksisterende infrastruktur. Stigende vandstande og oversvømmelser af private kældre, offentlige veje og parker er presserende problemer. For at kunne håndtere den nye klimasituation, fordres der derfor innovative løsningsmodeller.

Baggrund for projektet: Miljørigtig samarbejde

Håndtering af de nye klimaforhold kan blandt andet ske ved at lave klimatilpasningsløsninger i form af eksempelvis større kloaker, bassiner og vandløb, hvor vand opsamles og bortledes. I dette arbejde kan kommunen lidt forenklet siges at have ansvaret over jorden. Forsyningsselskaberne har ansvaret under jorden. Traditionelt set har det derfor været forsyningsselskaberne, som har haft ansvaret for klimasikring.  I de seneste år er der imidlertid kommet stigende fokus på mere helhedsorienterede løsninger. Disse går ud på at de spildevandstekniske løsninger kombineres med funktioner over jorden. Dette nødvendiggør at kommunen og forsyningen i højere grad samarbejder om projektet. Sammentænkning af kommunens og forsyningens område muliggør både bedre og mere langsigtede løsninger. Derudover muliggøres mere innovative modeller, hvor tekniske anlæg eksempelvis tænkes sammen med byfornyelse eller kombineres med rekreative områder.

Aktørerne fra kommune og forsyning er vant til at koordinere almindelige driftsprojekter inden for spildevandsløsninger. Men som klimatilpasningsprojekterne skal udvikle helhedsorienterede og innovative løsninger på komplekse problemstillinger, fordrer disse projekter i højere grad et tættere samarbejde. Det er således nødvendigt at forstå, hvordan dette samarbejde organiseres for at bringe aktørernes forskellige viden i spil. Målet er at dette kan forenes i fælles løsninger, der reflekterer forening af flere aktørers ekspertise.

Formålet med projektet

Dette projekt vil derfor undersøge, hvorledes organiseringen af samarbejdet mellem kommune og forsyning påvirker beslutningsprocessen og løsningsmodeller i klimaprojekterne.

Denne undersøgelse vil munde ud i anbefalinger af forskellige samarbejdsformer i projektets forskellige faser ud fra en betragtning af de ovenfor diskuterede fordele og ulemper ved de to samarbejdsformer. Dette sammenholdes med den aktuelle betydning af aktørernes forskellige styringslogikker, samt betydningen af fraværet af konkrete målsætninger for samarbejdet.

Disse anbefalinger kan konkretiseres eksempelvis i form af forslag til mødefora og platform, kadence, mødestyring og roller. Projektet vil desuden adressere hvordan projekterne forankres i de respektive organisationer. Derudover også hvordan der sikres inddragelse og videndeling på tværs af kommunens afdelinger og forvaltninger.

Projektet omfatter to cases i to forskellige kommuner; klimatilpasningsprojekter mellem Randers Kommune og Randers Spildevand, samt et klimatilpasningsprojekt mellem Viborg kommune og Energi Viborg A/S, Viborg forsyningsfirma.

Hvis man generelt er interesseret i bæredygtighed, kan man også fordybe sig i dette projekt: Grøn Omstilling – fra “sort” til “grøn” virksomhedsadfærd.

Organisering af samarbejdet mellem kommune og forsyning kan forstås på aktørniveau ved at applicere en forståelsesramme med to mulige yderpunkter; tæt samskabelse og adskilt koordinering. Igennem denne forståelsesramme er det muligt, at beskrive aktørernes adfærd i samarbejdet, hvordan dette udfolder sig i beslutningsprocessen og hvordan dette påvirker de opnåede løsninger.

Denne forståelsesramme må ydermere tage højde for den kontekst, som samarbejdet udspiller sig i, og ved at anlægge et systemteoretisk perspektiv kan to forhold, som gør sig gældende i den aktuelle kontekst, adresseres. For det første udfolder samarbejdet sig mellem aktører med ganske forskellige organisatoriske baggrunde og styringslogikker. For det andet eksisterer er der ingen konkrete målsætninger og rammer, og samarbejdet må derfor rumme, at man ikke nødvendigvis ved, hvad man arbejder hen i mod.

Dette projekt vil undersøge, hvorledes de to samarbejdsformer bringes i spil i klimatilpasningsprojekterne.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan kan organiseringen af samarbejdet mellem kommune og forsyning i klimatilpasningsprojekter beskrives gennem samarbejdsformerne ”koordinering” og ”samskabelse”, og hvordan påvirker dette beslutningsprocessen og de opnåede løsninger? Hvilken rolle spiller aktørers forskellige styringslogik i organiseringen af samarbejdet? Hvilken rolle spiller fraværet af konkrete målsætninger, og forpligtelser gennem potentialer frem for kontrakter, i organiseringen af samarbejdet?

Fase 1:

• Projektudarbejdelse samt tilkobling af eksterne interessenter

Fase 2:

• Indsamling af primær data gennem kvalitative ekspertinterviews og observationer

Fase 3:

• Analyse af data

Fase 4:

• Formidlingsaktiviteter og projektafslutning (projektrapport kommer på UCViden)

Projektet funderer sig i socialkonstruktivismen og ser dermed den sociale verden som et mønster af relationer og meninger, som skabes i interaktionen mellem individer. Som der sættes fokus på den subjektive oplevelse af samspillet mellem de involverede aktører synes det kvalitative casestudie at være et ideelt redskab. Casestudiet lægger op til en multimetodologisk approach, og konkret tager denne undersøgelse udgangspunkt i et sæt metodiske redskaber der omfatter observationer på møder, kvalitative interviews for at underbygge og forstå disse observationer, samt semantisk analyse af samarbejdsaftaler og relevante dokumenter. Projektets casestudie hviler på en abduktiv tilgang (Dubois & Gadde, 2002) hvor empiri og teori løbende vil inspirere og kvalificere hinanden.

Projektet omfatter to cases i to forskellige kommuner; klimatilpasningsprojekter mellem Randers Kommune og Randers Spildevand, samt et klimatilpasningsprojekt mellem Viborg kommune og Energi Viborg A/S, Viborg forsyningsfirma.

Studiets interviews udføres i flere omgange. De første interviews er eksplorative i deres natur og har til formål at afdække projekternes baggrund og relevante problemstillinger.

Herefter deltager forskerne på alle relevante møder i samarbejdet og observerer aktørernes adfærd. Her vil det blive observeret eksempelvis hvem der taler om hvad, hvordan aktørerne taler og hvad de refererer til, hvem der foreslår nye ideer, hvem som styrer og hvordan der tages beslutninger.

Som observationerne udfolder sig, vil endnu en omgang interviews blive foretaget, hvor disse funderes i den opbyggede teori og dermed har til formål at forklare den observerede adfærd på møderne. Interviewene åbner desuden mulighed for at få adgang til aktørernes refleksion over egen adfærd.

Der forventes at kunne udfærdiges en komparativ analyse af de to cases for i sidste ende at kunne komme med anbefalinger til det videre samarbejde mellem kommune og forsyning.

Den forventede effekt vil være nogle konkrete anbefalinger til forbedring af samarbejdet mellem kommuner og forsyningsselskaber, som på længere sigt vil kunne være til gavn for den danske miljømæssige infrastruktur.

• - Administrationsøkonom, Viborg (27)
• - Administrationsøkonom, Horsens (30)