Bedre henvisningspraksis fra optometrist til øjenlæge eller anden sundhedsfaglig person

Bedre henvisningspraksis fra optometrist til øjenlæge

Bedre henvisningspraksis fra optometrist til øjenlæge samt øge kvaliteten af henvisninger til gavn for patienter, er formålet med projektet. At øge kvaliteten af henvisninger til gavn for patienter, så der sker færre forkerte henvisninger. At minimere forekomsten af manglende henvisninger, hvor de skulle være sket. Disse situationer kan gøre patienten unødigt ængstelig. For sundhedsvæsenet spares der ressourcer, hvis der behandles i tide og kun de rigtige sendes videre.

Formålet med projektet er ligeledes at udarbejde en henvisningsguide (hæfte/bog) til undervisningsbrug. Altså udvikles der nyt undervisningsmateriale til brug på Optikerhøjskolen. Guiden kan også benyttes i forbindelse med efteruddannelse af landets optometrister.

Baggrund for projektet Bedre henvisningspraksis

Danske optikerkæder har i de seneste år investeret i mere og mere teknologisk avanceret udstyr. Dette bl.a. til udmåling af intraokulært tryk samt fundusfotografering. Udstyret bruges til at vurdere øjets/synets ”sundhedstilstand”. At anvende dette nyanskaffede udstyr kræver uddannelse, øvelse og rutine for bedre at kunne afgøre det videre forløb. Om en afsløret tilstand kræver henvisning til øjenlæge eller ej.

Disse nye tiltag (salg af ”sundhedstjek”) fra danske optikerkæders side, har rejst en verserende debat om optometristers henvisningspraksis. Formand for Danske Øjenlægers Organisation, Jens Andresen, skriver bl.a. den 27. april 2016 i Ugeskrift for læger: ”Optikerbranchen er ved at sætte relationen til øjenlæger over styr på grund af stigende antal grundløse henvisninger”. Se dette debatindlæg for nærmere uddybning:  http://ugeskriftet.dk/debat/fundusfotografering-hos-optikeren-giver-unoedige-henvisninger

Dette projekt tager udgangspunkt i et konkret konstateret behov i branchen/professionen. Der er brug for tydeligere retningslinjer for, hvad og hvornår der bør henvises til øjenlæge (eller anden sundhedsfaglig person). Det gælder ikke kun i forbindelse med brug af ovenstående nye instrumenter/maskiner, men i det hele taget.

Formålet med projektet kan læses ovenfor (at øge kvaliteten af henvisninger) og er i høj grad aktuelt – på Dansk Optometri og Kontaklinse Konference den 29-30. oktober 2016 er der da også stort fokus på netop interprofessionel kommunikation og hvad en god henvisning bør indeholde.

Der findes pt. ikke officielle faglige retningslinjer / guidelines vedr. henvisning til øjenlæge eller anden sundhedsfaglig person. Projektet ønsker at udarbejde ét samlet værk (hæfte/bog) – dermed opfattes projektet som havende stor nyheds- og nytteværdi. Disse guidelines skal kunne anvendes som opslagsværk ude i landets optikerforretninger og er dermed nyttige i optometristernes kliniske beslutningstagen.

Læs et lignende projekt.

Problemformulering for Bedre henvisningspraksis

På baggrund af nationale og internationale referencer udarbejdes guidelines til bedre henvisningspraksis.

Danske optikerkæder har i de seneste år investeret i mere og mere teknologisk avanceret udstyr – bl.a. til udmåling af intraokulært tryk samt fundusfotografering. Udstyret bruges til at vurdere øjets/synets ”sundhedstilstand” og at anvende dette nyanskaffede udstyr kræver uddannelse, øvelse og rutine for bedre at kunne afgøre, om en afsløret tilstand kræver henvisning til øjenlæge eller ej.

Disse nye tiltag (salg af ”sundhedstjek”) fra danske optikerkæders side, har rejst en verserende debat om optometristers henvisningspraksis. Formand for Danske Øjenlægers Organisation, Jens Andresen, skriver bl.a. den 27. april 2016 i Ugeskrift for læger: ”Optikerbranchen er ved at sætte relationen til øjenlæger over styr på grund af stigende antal grundløse henvisninger”. Se dette debatindlæg for nærmere uddybning:  http://ugeskriftet.dk/debat/fundusfotografering-hos-optikeren-giver-unoedige-henvisninger

Dette projekt tager udgangspunkt i et konkret konstateret behov i branchen/professionen: der er brug for tydeligere retningslinjer for, hvad og hvornår der bør henvises til øjenlæge (eller anden sundhedsfaglig person). Det gælder ikke kun i forbindelse med brug af ovenstående nye instrumenter/maskiner, men i det hele taget.

Formålet med projektet er for det første at øge kvaliteten af henvisninger til gavn for patienter mht. færre forkerte henvisninger, som enten gør patienten unødigt ængstelig, eller at der ikke sker henvisning, hvor den skulle være sket. For sundhedsvæsenet spares der ressourcer, hvis der behandles i tide og kun de rigtige sendes videre.

Formålet med projektet er for det andet at udarbejde en henvisningsguide (hæfte/bog) til undervisningsbrug, altså udvikles der nyt undervisningsmateriale til brug på Optikerhøjskolen. Guiden kan også benyttes i forbindelse med efteruddannelse af landets optometrister.

Projektet inddeles i følgende fire faser:

1. 01.09.2016 – 15.11.2016Afdækning og analyse af eksisterende guidelines fra udlandet (primært nordiske, engelske, amerikanske og australske guidelines)
   • med hjælp fra 1-2 studerende afdækkes omfang af eksisterende internationale
   • guidelines (nogle universiteter/colleges/eye hospitals mm. offentliggør sådanne guides på deres hjemmesider)
   • hvilket grundlag er de baseret på (forskning, empiri, ekspertpanel, andet?)
   • form og indhold (disposition/index/emner)
   • afrapportering: oversigt over udenlandske guidelines (delresultat)
   • intern/ekstern artikel
2. 16.11.2016 – 01.05.2017Udarbejdelse af danske guidelines – med inspiration fra fase
   • disposition/index/emner fastlæggeslæse-/skrivearbejde til hvert emne
   • her inddrages nationale og internationale referencer på baggrund af systematisk litteratursøgning
   • kursus i litteratursøgning (Statsbiblioteket / PubMed)
   • læse om litteratursøgning – metode / søgemodeller
   • her afsættes meget tid til skrivearbejde / formidling
   • Peter Fahmy giver løbende feedback på disposition samt indhold til hvert af emnerne og kan desuden levere billeder til hæftet/bogen efter behov
   • afrapportering: status på Optikerhøjskolens guidelines for henvisning til øjenlæge (delresultat)
3. 02.05.2017 – 01.07.2017Kvalitetssikring af guidelines: feedback efter udsendelse af ”betaversion”
   • udarbejdelse af fokusspørgsmål til intern og ekstern vurdering
   • intern vurdering / feedback (kolleger og studerende fra årgang 2014 og 2015 på Optikerhøjskolen)
   • ekstern vurdering / feedback (DØO og Optikerforeningen)
   • revidering af guidelines efter feedback/behov
   • afrapportering: kvalitetssikringens resultat – endelig udgave / slutresultat præsenteres
4. 02.07.2017 – 30.09.2017Guidelines skal trykkes/udgives/distribueres
5. opsætning / layout
6. trykkeri
7. finansiering
8. pris på hæfte/bog (som skal på Optikerhøjskolens litteraturliste – obligatorisk)
9. rettigheder i forbindelse med udgivelse af guidelines (ophavsret, ”royalties” mm)
10. markedsføring (KOMA, Optikerforeningen, hjemmesiden)
11. distribution til medlemmer af Optikerforeningen
12. afrapportering: evaluering af projektet som helhed
13. intern/ekstern artikel

Projektet er metodisk inddelt i fire faser

1. Projektet indledes med en afdækning af eksisterende guidelines fra udlandet, der publiceres i en intern/ekstern artikel
2. Udarbejdelse af danske guidelines med udgangspunkt i systematisk litteratursøgning
3. Kvalitetssikring af guidelines; prototype udsendes til feedback fra relevante interessenter og guidelines tilpasses
4. Kommunikation: udgivelse og distribuering i relevante netværk

Målgruppe: optometriststuderende, optometrister og andre inden for øjenfaget i DK

Produkt: hæfte/bog

Andre resultater:

1. Uddannelse og efteruddannelse på Optikerhøjskolen
2. Foredrag ved optometrikonference og evt. Optikerforeningens aftenkurser (sidstnævnte efter projektets afslutning når hæftet/bogen er færdig. Der er givet tilsagn fra Per Michael Larsen om, at jeg kan præsentere henvisningsguiden på optometrikonferencen til efteråret 2017 – eller bruge guiden som oplæg til diskussion, såfremt landets optometrister allerede har fået adgang til guiden. Optikerforeningen vil gerne være med til at promovere slutproduktet)
3. Udgivelse af interne og eksterne artikler vedr. projektet/guiden

Projektets direkte resultat er en pjece. Pjecen har til hensigt at skabe refleksion over egen praksis hos landets optikere, så der sikres en bedre henvisningspraksis generelt. Effekterne kan blandt andet være, at landets optikere bliver bedre til at henvise de relevante patienter, samt at henvisningerne er lavet på en så hensigtsmæssig måde som muligt ift. at sikre et optimalt patientforløb videre i sundhedsvæsenet.