Vegetabilienetværket
| Projekttitel | Vegetabilienetværket |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Miljø | Sundhed | Teknik |
| Teaser | Udvikling af forskellige fødevareprodukter og måltidsløsninger med vegatabilske proteiner som eneste proteinkilde |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi |
| - Kontaktperson | Kaare Fries Lustrup KaFl@easj.dk |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. juli 2014 - 01. juli 2016 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé |
EASJ Roskilde (Fødevare- og Ernæringsteknolog studiet) har indgået i GUDP projektet ”Vegetabilienetværket” med undersøgelser af brugen af vegetabilske protein produkter i industrielt fremstillede catering produkter og i måltidsløsninger i storkøkkendrift. Resultatet var, at der med eksisterende kommercielt tilgængelige vegetabilske protein produkter kan fremstilles gastronomisk, ernæringsmæssigt og økonomisk tilfredsstillende produkter og måltidsløsninger. De vegetabilske protein produkter er native bælgfrugt produkter som soyabønner, kikærter, kidneybønner og linser og ekstraherede proteinprodukter fra disse bælgfrugter (især soya protein produkter). GUDP projektet blev initieret og ledt af Teknologisk Institut. Projektet havde som mål at få kortlagt muligheden for at implementere de nuværende tilgængelige, men hidtil ikke udbredte, vegetabilske proteinkilder i den egentlige drift i storkøkkener ved at analysere anvendeligheden i plausible forretningsscenarier. I projektet deltog vidensinstitutioner (Teknologisk Institut, TI Agrotech, EASJ og Københavns Madhus), storkøkkener (Fazer Food Service og Odense Universitetshospital) og produktleverandører (Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Kartoffelmelscentralen, Agger Foods og Toft Care Systems). |
| - Baggrund og formål | Som reaktion på det globale tiltagende forbrug af kød og dets indflydelse på det globale klima (emission af drivhusgasser og vandforbrug) er der over hele verden igangsat initiativer til at reducere indtaget af kød. Enten i form af velkendte vegetabilske afgrøder med højt proteinindhold eller tilvejebringelse af protein fra eksempelvis mikrobiel fermentering (ie svampeprotein), akvatiske afgrøder (vandplanter (ie andemad (Lemna)), alger, tang) og insekter. Blandt forbrugerne er der en øget bevidsthed om proteiners gavnlige effekter. Efterspørgslen efter proteiner med høj værdi vil stige i de kommende år. Ernæringsbevidste forbrugere bliver mere opmærksomme på de fordele proteiner har i diæten. Sundhedsbevidste forbrugere vil øge indtaget af protein i deres kost, hvor aminosyresammensætning er et vigtigt parameter. Samtidig står det globale samfund med en stor udfordring med at sænke CO2-udledningen, hvoraf en væsentlig andel stammer fra traditionel kødproduktion. Den globale animalske produktion er ifølge FAO ansvarlig for ca. 20 % af drivhusgasudledningerne i verden og hører således til blandt de mest belastende sektorer. I Danmark udgør denne udledning af drivhusgasser 14 % af den samlede danske udledning. Det er dog ikke enkelt at udskifte animalsk protein med vegetabilske alternativer i fødevarer, idet animalske proteiner bidrager til de funktionelle egenskaber i velkendte animalske fødevarer. Protein påvirker f.eks. konsistensdannelsen og bidrager til smagsoplevelsen. Mange alternativer (eks. vegetabilske) proteinkilder har tilknyttet egen- og bismage, som både skal accepteres af forbrugeren og eventuelt maskeres. Et andet element er for forbrugeren nye proteinstoffer som kan fremkalde allergiske effekter. Omvendt har disse produkter appel til de forbrugersegmenter, der af forskellige årsager ikke ønsker at spise kød. Disse og andre overvejelser er generelle for fødevareindustrien og for storkøkken området. Projektet har haft til sigte at få belyst potentialet i velkendte vegetabilske proteinkilder i den egentlige drift i storkøkkener og kantiner ved at analysere anvendeligheden i plausible forretningsscenarier. |
| - Aktiviteter og handling | Netværksmøder med præsentation af inviterede forskere’s arbejde med projektrelaterede emner, projektdeltagernes egne undersøgelser og præsentation af resultaterne på netværksmøder og projektets informations website. |
| - Projektets Metode | Projektets metode vil bestå af følgende:
|
| - Projektets Forventede Resultater | |
| - Projektets Forventede Effekt | |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi Anne Marie Fuglsang DamgaardKaren Beckmann LindgaardMonica Lillian Blomstedt |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | Teknologisk Institut | TI Agrotech | Dansk Landbrugs Grovvareselskab | Kartoffelmelscentralen | Agger Foods | Toft Care Systemems | Odense Universitetshospital | Fazer Food Services | Københavns Madhus |
| Finansiering | |
| - Intern | 50% |
| - Ekstern | 50% | Eksterne statslige kilder | Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling |
| Resultat | Netværket har videndelt og erfaringsudveklset. Der er afholdt flere netværksmøder, hvor relevante emner for netværket er diskuteret. Der har været inviteret foredragsholdere med indgående kendskab til planteproteiner. Yderemere er samarbejsmuligheder drøftet indenfor de relevante områder. Marked for vegetabilske proteiner er kortlagt og der er opnået viden og erfaringer med anvendelse af proteinerne i fødevare. Der har været en god konstruktiv debat og erfaringsudveksling omkring brug af produkter baseret på vegetabsilke proteiniklder i storkøkkener og erhvervskantinerne i netværket. Der er opnået erfaringer med udvalgte vegetabilske proteineres funktionalitet og anvendelighed som råvare og i forskellige applikationstest. Der er opnået indsigt i sundheds- og ernæringsmæssige fordele og risici ved alternative proteinkilder Herunder lovkrav mht til mærkning ved brug af allergene proteiner i storkøkkener og kantiner. De sundhedsmæssige fordele ved proteinerne variere alt efter hvilken indhold proteinet har af de essentielle aminosyre samt sammensætningen af dem. De ernæringsmæssige værdi af protein kvaliteten afhænger af den biologiske tilgengældelighed af aminosyrerne. Generelt er lysin den begrænsende faktor i proteinerne fra kornarter hvorimod de svovlholdige aminosyre er begræsende i bælgplanter. International ekspert i allergener fra DTU fødevareinstituttet har bidraget med den nyeste viden omkring fødevareallergi med fokus på planter samt grænse værdier for plante allergener i fødevare. Endvidere har Horesta, hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet bidraget med lovkravene omkring oplysninger til forbrugeren om allergene ingredienser i mad fra storkøkkener. |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | Resultater fra EASJ’s aktiviteter er formidlet med blogindlæg på EASJ Videnbase af hhv. Anne Marie Fuglsang-Damgaard og Monica Blomstedt, som både beskriver arbejdet udført af ernæringsteknolog studerende og egne undersøgelser. |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer | Website/blog Website/blog |
