Underviserpraktik

Erhvervsakademi Sjælland indsendte i sommeren 2012 en ansøgning til Region Sjælland med henblik på støtte til et to-årigt udviklingsprojekt med fokus på praksisnær undervisning – herunder et ønske om at udvikle en underviserpraktikordning for videregående uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Under den regionale udmøntning af den nationale indsats Kompetenceparat 2020 valgte Region Sjælland at støtte projektet, som således kunne iværksættes per 1. januar 2013.

Udviklingsprojektet havde til formål at udvikle en model for underviserpraktik, der kan understøtte den praksisnære undervisning, som erhvervsakademierne efterhånden er ved at specialisere sig i. I projektperioden har 25 undervisere fra 3 videregående uddannelsesinstitutioner (hhv. RUC, UCSJ og EASJ) har været i praktik i 35 forskellige virksomheder.

Projektet har haft til formål at vurdere, i hvilken grad udviklingen af en underviserpraktikordning ville kunne bidrage til følgende områder:

• Styrke den enkelte undervisers kvalifikationer og aktuelle viden om det praksis- og fagfelt, han eller hun underviser i
• Styrke relationerne mellem regionens videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet
• Øge praksisbaseringen i selve undervisningen til gavn for de studerende

Efter en grundig forundersøgelse gennemført i foråret 2013, som vil blive uddybet i næste afsnit, blev 25 undervisere fra University College Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland udvalgt til at deltage i projektet som testpersoner. Ud af disse 25 undervisere, tog ni undervisere ud i underviserpraktik i efterårssemestret 2013, og de øvrige 16 personer gennemførte deres ophold i foråret 2014.

De 25 deltagende undervisere repræsenterede en bred vifte af videregående uddannelser:

• Fødevareteknolog
• Datamatiker
• Markedsføringsøkonom
• Jordbrugsvirksomhed
• Jordbrugsteknolog
• Produktionsteknolog
• Ernæring og Sundhed
• Leisure Management
• Serviceøkonom
• E-konceptudvikling
• Logistikøkonom
• Multimediadesign
• Finansøkonom
• Handelsøkonom
• Webudvikling
• Ernæringsteknolog
• Laborant
• Kommunikation
• Historie

På trods af de mange forskellige faglige baggrunde blandt deltagerne i underviserpraktikken, har undervisernes bevæggrunde for at deltage i projektet været ganske enstemmige; først og fremmest har de ønsket at bruge praktikopholdet til at øge deres forståelse af og viden om de virksomheder de uddanner til, samt til at skabe eller understøtte relationer mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Dernæst har det blandt mange undervisere også været et stort ønske at anvende praktikopholdet til at skabe mere spændende og relevante uddannelsesmæssige oplevelser for deres studerende og få en bedre fornemmelse for, hvilken virkelighed de studerende møder i forbindelse med deres praktik, eller efter endt uddannelse.

De 25 deltagere har som udgangspunkt selv fundet deres praktikvirksomheder. Enten gennem et personligt netværk eller via et allerede eksisterende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og virksomhederne. Enkelte undervisere har via projektet fået hjælp til at opdyrke nye samarbejdsmuligheder eller har på eget initiativ brugt muligheden for at etablere nye relationer til aftagere. Underviserne har frit kunnet vælge, om de ønskede at fordele praktikopholdet over en eller flere virksomheder, hvornår i løbet af semestret praktikken skulle ligge, og om opholdet skulle gennemføres som en sammenhængende periode à en uge, eller om det skulle spredes over et halvt eller helt semester. 16 ud af 25 undervisere valgte at fokusere praktikopholdet på én virksomhed, mens de øvrige ni deltagere har spredt deres praktik ud over to-fire forskellige virksomheder. I alt har 35 virksomheder i og uden for regionen åbnet dørene for hhv. RUC, UCSJ og EASJ’s undervisere. Virksomhederne repræsenter en bred skare af det offentlige og private erhvervsliv og reflekterer således de forskellige typer af uddannelser, som er repræsenteret i projektet.

I regi af projektet har de deltagende undervisere fået tildelt en ressourceramme på 80 arbejdstimer fordelt på henholdsvis 20 arbejdstimer til planlægning af praktik, 40 arbejdstimer til gennemførsel af praktik, og 20 arbejdstimer til afrapportering. Enkelte undervisere har valgt at omstrukturere disse timer, således at de har kunnet opholde sig længere tid i virksomhederne, men som gennemsnit har alle undervisere været ude i virksomhederne i en periode svarende til ca. en uge.

De 35 deltagende virksomheder var:

• Alka
• Plastmo
• Roskilde Museum
• Region Sjælland
• Det Danske Madhus
• Nykredit
• Roskilde Sundhedscenter
• Københavns Universitet
• Rockwool
• Novo Nordisk
• Glostrup Hospital
• Nykøbing Falster Sygehus
• Odsherred Sundhedscenter
• Næstved Kommune
• Odense Kommune
• Bestbrains
• Blue Fragments
• FDC
• Rigshospitalet
• Madservice Trekroner
• ServicePrice
• Asp IT
• TRYG
• Sorø Kommune
• Sagnlandet Lejre
• Roskilde Festival – Orange Innovation
• Sparekassen Sjælland
• Agil Procesforbedring
• Teknologisk Institut
• Ubberup Højskole
• Trendsonline
• CKJ Steel
• Growth Africa
• Slagelse Sygehus
• Lomax

Projektet indledtes i januar 2013 med en nærmere undersøgelse og definition af begrebet underviserpraktik – bl.a. ved hjælp af en omfattende forundersøgelse samt en inspirationstur til USA, hvor nogle uddannelsesinstitutioner igennem en årrække har sendt undervisere ud i praktikophold i virksomheder.

Samlet set viser resultater fra tidligere undersøgelser, at underviserpraktik kan bidrage til at skabe mere praksisorienteret og problemorienteret undervisning (Bennet et al, 1998; Stephens, 2011; Blassingame, 1999), og at dette igen skaber mere engagerede elever, der er bedre i stand til at forstå, hvordan undervisningen vedrører dem og deres fremtidige karriere. Tidligere studier omkring emnet afdækker imidlertid kun effekten på ungdomsuddannelsesområdet i USA (Reese, 2005; Anderson, 1999; Luft and Vidoni, 2000), og det er derfor ikke muligt at trække direkte paralleller fra dette til denne kontekst. I de tidligere forsøg med underviserpraktik har der eksempelvis været et relativt snævert fokus på udviklingen af nyt casemateriale til brug i undervisningen på ungdomssskoleniveau, mens vi mener at underviserpraktikken også vil kunne bidrage til andet og mere end dette. Blandt andet mener vi, at underviserne på Danmarks videregående uddannelser besidder nogle meget stærke fagligheder, som også kan komme erhvervslivet til gode, og vi ønskede at undersøge, om underviserpraktikken kunne bidrage til at udvikle denne relation. Vi ønskede med dette projekt altså at tage dette skridtet videre, og give ny indsigt i, i hvilket omfang underviserpraktik kan resultere i bedre samarbejde og forståelse mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

De fleste underviserpraktikker i USA afvikles gennem meget formaliserede samarbejder med en eller flere virksomheder, der inviterer ungdomsskolelærerene ind på virksomheden i en given periode til et allerede fastlagt program og med et prædefineret slutprodukt. I et forsøg på at tilpasse dette projekt til en dansk kontekst og det videregående uddannelsessystem, har vi imidlertid ønsket at anlægge en mere eksplorativ vinkel på det og har fra starten af projektet betragtet underviserpraktikken som en mere individualiseret og dynamisk proces med henblik på at skabe gensidig læring mellem de deltagende undervisere og værtsorganisationer.

På baggrund af denne sonderende og praksisorienterede karakter, har vi i projektet ønsket at påvise, hvorvidt og hvordan underviserpraktikken har bidraget til udviklingen af dybere, bedre og stærkere interorganisatoriske samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. De empiriske data kan opdeles i tre faser; før, under og efter underviserpraktikken. Før underviserpraktikken skulle underviser og virksomhed indgå en formel praktikaftale indeholdende en forventningsafstemning med en liste over, hvilke aktiviteter, der skulle gennemføres i løbet af praktikopholdet. I løbet af underviserpraktikken skulle underviserne skrive dagbog, hvor de reflekterede over de erfaringer, de gjorde sig under opholdet, og hvordan opholdet påvirkede deres faglige udvikling samt fremtidige undervisning. Efter underviserpraktikken blev der sendt et spørgeskema til undervisere, virksomhed og studerende. Alle undervisere blev desuden inviteret til en evalueringsworkshop, der blev afholdt medio december 2013 for det første hold, og medio august 2014 for det andet hold. Udvalgte undervisere samt repræsentanter for erhvervslivet blev desuden bedt om at deltage i et nærmere interview.

I og med at projektet har kørt over halvandet år har det været muligt for projektledelsen løbende at skabe sig nogle erfaringer og på baggrund af disse at justere konceptet, efterhånden som projektet har udfoldet sig. Dette har bl.a. betydet, at vejledningen til hold 2 har været en anelse anderledes end til hold 1, idet evalueringen af hold 1 viste nogle uklarheder i forhold til forventninger for opholdet.