UIK – Udvikling af Interkulturelle Kompetencer
| Projekttitel | UIK – Udvikling af Interkulturelle Kompetencer |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Business | Kommunikation | Undervisning |
| Teaser | Studerendes interkulturelle kompetencer – hvordan ser de ud? Og hvordan udvikler de sig i løbet af studietiden? |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | IBA Erhvervsakademi Kolding |
| - Kontaktperson | Inga Beckmann Lektor iha@iba.dk 72118200 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. august 2016 - 01. maj 2018 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Studerendes interkulturelle kompetencer – hvordan ser de ud? Og hvordan udvikler de sig i løbet af studietiden? I projektet er en årgang på Markedsføringsøkonomuddannelsen blevet fulgt i løbet af deres studie for at få belyst udviklingen i de studerendes interkulturelle kompetencer. Interkulturelle kompetencer omfatter viden om kulturelle forskelle, motivation for at agere i interkulturelle situationer, refleksivitet i forhold til egne og andres kulturelle antagelser og en evne til at tilpasse sin adfærd til forskellige interkulturelle situationer. |
| - Baggrund og formål | Erhvervsakademier samarbejder tæt med erhvervslivet om at uddanne unge mennesker inden for det tekniske og merkantile område til at kunne agere på et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af samarbejde på tværs af nationaliteter og kulturforståelser. De unge mennesker skal ud-dannes, dvs. dannes til at kunne gå ud på arbejdsmarkedet. I denne ud-dannelse ligger der både det, at de unge mennesker skal dannes fagligt til at gå ud på arbejdsmarkedet, og at de skal dannes socialt til at gå ud på arbejdsmarkedet. En undersøgelse foretaget af DI i marts 2012 viser, at danske virksomheder har svært ved at komme ud på vækstmarkederne, og det er især de mindre og mellemstore virksomheder, der oplever problemer. Især sprogfærdigheder og kulturforskelle giver anledning til problemer. Det er en kerneopgave for erhvervsakademier at tage denne udfordring op. For at kunne arbejde seriøst og målrettet med at udvikle erhvervsakademistuderendes Interkulturelle Kompetencer har vi brug for viden om de studerendes nuværende interkulturelle kompetencer. Vi skal som uddannelsesinstitutioner blive klogere på, hvordan vi skaber progression hos den studerende fra viden om interkulturelle kompetencer, over forståelse af interkulturelle kompetencer til aktiv anvendelse af interkulturelle kompetencer i interaktionen med andre kulturer. Det er dette projekts formål at bidrage med ny viden om erhvervsakademistuderendes interkulturelle kompetencer. I projektet vil der blive arbejdet med problemstillingen på markedsføringsøkonomuddannelsen, hvor der i studieordningen står, at den studerende skal have viden om og forståelse for kulturelle værdier og kulturel adfærd, herunder kulturelle barrierer. Videns- og forståelsesniveauet er således indlejret i studieordningen og dækker den faglige del af kulturbegrebet og kulturens betydning i forhold til at skabe konstruktive relationer. Den sociale del ligger i anvendelsesniveauet, hvor den studerende skal have evnen til at kunne indgå konstruktivt i relationer på tværs af kulturforskelle. I dette projekt søges progressionen i erhvervsakademistuderendes interkulturelle kompetencer i løbet af studietiden belyst. Målet er at bidrage med viden, som erhvervsakademierne kan anvende til at arbejde målrettet med at sikre en progression i de studerendes interkulturelle kompetencer gennem studiet, så virksomheder ved ansættelse af dimittender fra erhvervsakademier får ansat personer, der har de rigtige forudsætninger for at kunne samarbejde med virksomheder, organisationer og personer fra andre lande og kulturer på et globaliseret arbejdsmarked. Dette søges opnået ved
|
| - Aktiviteter og handling |
|
| - Projektets Metode | Viden om erhvervsakademistuderendes interkulturelle kompetencer vil metodemæssigt blive opnået gennem anvendelsen af en longitudinal kvantitativ undersøgelse, hvor de studerende, der har studiestart i efterårssemestret 2016, vil få målt deres interkulturelle kompetencer over en længere periode:
På grundlag af en litteraturresearch vil den forståelsesmæssige ramme for interkulturelle kompetencer i dette projekt blive fastlagt og målingsværktøj vil blive udvalgt. Der startes op med en pilotmåling i februar måned 2016 for studerende med studiestart i forårssemestret 2016, hvor der typisk er et væsentlig mindre optag af studerende end i september måned. Formålet med pilotmålingen er at minimere uhensigtsmæssigheder i målingsdesign ved at evaluere pilotmålingen og tilpasse målingsværktøjet. Målingen af de studerendes interkulturelle kompetencer er gennemført med målingsværktøjet CQS, der er en anerkendt test til måling af interkulturelle kompetencer. Testen, der må anvendes til forskningsformål, er fundet pålidelig, stabil og valid på tværs af stikprøver, tid, lande (cross-valideret i USA og Singapore) og metoder (selv- og peer-bedømmelser). |
| - Projektets Forventede Resultater | Ny viden om erhvervsakademistuderendes interkulturelle kompetencer og progressionen i de studerendes interkulturelle kompetencer i løbet af deres studie. |
| - Projektets Forventede Effekt | Den forventede effekt af projektet er at tilføre erhvervsakademierne ny viden, som kan anvendes til at arbejde målrettet med at sikre en styret progression i de studerendes interkulturelle kompetencer gennem studiet. På den måde vil virksomheder kunne ansætte studerende fra erhvervsakademier, som har interkulturelle kompetencer til at samarbejde med virksomheder, organisationer og personer fra andre lande og kulturer på et globaliseret arbejdsmarked. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende |
IBA Erhvervsakademi Kolding
|
| - Medarbejdere | |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | Af de 226 studerende, der startede på studiet i september måned 2016, har 55 studerende gennemført samtlige 3 målinger. Disse 55 besvarelser udgør således datagrundlaget i forskningsprojektet. Undersøgelsen viser, at de studerendes interkulturelle kompetencer ikke ændrer sig nævneværdigt i løbet af studiet, således ses der en minimal progression på 1,94% for de danske studerende og 0,89% for de internationale studerende. Dette kan vi som uddannelsesinstitution ikke være tilfredse med. Set i lyset af vores dannelsesforpligtelse over for aftagerne af vores studerende – private og offentlige virksomheder, der i stadig stigende omfang indgår i samarbejdsrelationer internt og eksternt på tværs af nationaliteter og kulturforståelser, skal vi indtænke en udvikling af de studerendes interkulturelle kompetencer i vores studieplaner. Det er ikke noget vi er i forpligtet til i henhold til gældende studieordning på markedsføringsøkonomuddannelsen, hvor der udelukkende er krav om at den studerende skal have viden om og forståelse for kulturelle værdier og kulturel adfærd, herunder kulturelle barrierer (IBA, 2016). Videns- og forståelsesniveauet er således indlejret i studieordningen og dækker den faglige del af kulturbegrebet og kulturens betydning i forhold til at skabe konstruktive relationer. Den sociale del ligger i anvendelsesniveauet, hvor den studerende skal have evnen til at kunne indgå konstruktivt i relationer på tværs af kulturforskelle. Sammenlignet med de danske studerende er de internationale studerendes interkulturelle kompetencer ca. 8% højere end de danske studerendes interkulturelle kompetencer. Hvad årsagen til denne forskel er, kan der ikke gives et konkret bud på inden for dette forskningsprojekts rammer. Selvom der kun er en minimal progression i de studerendes interkulturelle kompetencer i løbet af studiet, dækker dette over forskelle i udviklingen af de interkulturelle delkompetencer i løbet af studiet. Den kognitive interkulturelle delkompetence stiger således med 7,5% for de danske studerende og 4,4% for de internationale studerende. Dette giver mening set i lyset af, at den kognitive delkompetence omhandler vidensniveauet. Hvor stor viden har man om kulturelle forskelle og om ens egen position som en del af de kulturelle omgivelser? På studiet får de studerende viden om forskellige kulturteorier fra Geert Hofstede, Fons Trompenaar og Charles Hampden-Turner, Richard R. Gesteland og Edgar Stein. De studerende får både viden om disse teorier og skal anvende teorierne i kulturanalyser, hvor de forbinder teori og virkelighed. Den metakognitive interkulturelle delkompetence stiger også i løbet af studiet med 2,2% for de danske studerende og 2,9% for de internationale studerende. Denne delkompetence omhandler evnen til at være refleksiv i den forstand at være bevidst om sin egen rolle i relationen i en kulturel kontekst, dvs. forståelse af, at egen referenceramme er påvirket af eget kulturelt ståsted, og at den eller de andre i multikulturelle relationer har andre referencerammer. Det handler om den enkeltes mentale kapacitet til i relationssituationen at være bevidst om kulturens indvirkning på relationen og justere denne kulturelle viden ud fra de erkendelser, der opnås i relationen. Stigningen i de studerendes metakognitive interkulturelle delkompetence giver mening set i lyset af, at de studerende på studiet arbejder med deres metakognitive kapacitet i kommunikationsfag. Den interkulturelle delkompetence motivation falder dog i løbet af studiet med 2,6% for de danske studerende og 3,3% for de internationale studerende. Selvom det er moderate fald, giver det stof til eftertanke set i lyset af, at de studerende bevæger sig i et multikulturelt miljø på IBA i Kolding og således er konfronteret med multikulturelle situationer som en naturlig del af livet på akademiet. Den interkulturelle delkompetence adfærd stiger mindre i løbet af studiet med 2,3% for de danske studerende og en minimal stigning for de internationale studerende på 0,5%. Den interkulturelle adfærd omhandler evnen til at omsætte kulturel viden og anvende kulturel refleksivitet til at skabe bedre interkulturelle relationer. Der er tale om at mestre at agere i interkulturelle situationer. Det er ikke en kompetence, som der bevidst arbejdes med på studiet, dog vil de studerende naturligt få erfaring med at agere i interkulturelle situationer pga. det multikulturelle studiemiljø på IBA i Kolding. Forskningsprojektet undersøgte også om der er en sammenhæng mellem interkulturelle kompetencer og køn. Her viser projektet, at der ikke er en nævneværdig forskel på de mandlige og kvindelige studerendes interkulturelle kompetencer ved starten på studiet. De studerende udvikler sig dog forskelligt i løbet af studiet. Således stiger de kvindelige studerendes interkulturelle kompetencer i løbet af studiet, og de mandlige studerendes interkulturelle kompetencer derimod falder i løbet af studietiden. De internationale studerende med stor eller meget stor erfaring med at være sammen med og interagere med personer fra andre kulturer har modsat de danske studerende en lavere interkulturel kompetence ved slutningen af 2. semester end ved studiestart. For internationale studerende med lille erfaring er den interkulturelle kompetence markant lavere ved slutningen af semestret. |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | Intern rapport |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |