Udvikling af lederskab med AI – ledelse med både data- og dømmekraft

Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan kunstig intelligens kan anvendes som sparringspartner i udviklingen af lederes personlige lederskab og professionelle dømmekraft.

AI i form af Large Language Models som fx ChatGPT anvendes i stigende grad i organisationers beslutningsprocesser og arbejdsformer. Der findes dog fortsat begrænset empirisk viden om, hvordan ledere konkret anvender AI i deres daglige praksis, og hvordan dette påvirker deres refleksioner og beslutninger samt udvikling af lederskab.

Dette projekt bygger videre på Zealands tidligere forskningsprojekt ”Menneskelig dømmekraft og kunstig intelligens i ledelsesbeslutninger”. Resultaterne herfra viser, at ledere med fordel kan anvende både åbne prompts til hurtig sparring og mere strukturerede, model- eller teoribaserede prompts til dybere analyse af konkrete ledelsesudfordringer. På denne baggrund retter det nye projekt fokus på lederes dannelse og undersøger, hvordan AI kan understøtte lederes udvikling af lederskab gennem ”hverdagstræning” af ledelse.

Projektet gennemføres som en praksisnær, aktionsforskningsinspireret undersøgelse i tilknytning til Diplomuddannelsen i ledelse. Over en periode på fire måneder eksperimenterer de deltagende ledere med at anvende AI som sparringspartner i forbindelse med konkrete ledelsesopgaver med fokus på udvikling af deres personlige lederskab. Data indsamles gennem refleksionsnoter/dagbøger, udvalgte AI-dialoger, spørgeskemaer og gruppeinterview. De indsamlede data analyseres ved hjælp af fænomenologisk meningskondensering.

Meget af den eksisterende forskning er baseret på litteraturstudier og efterspørger empiriske studier. Den praksisnære tilgang i dette projekt gør det muligt at undersøge lederes anvendelse af AI i autentiske ledelsessituationer. Kombinationen af flere datakilder understøtter metodetriangulering og giver indsigt i både handlinger og refleksioner. Fænomenologisk meningskondensering er velegnet til at analysere, hvordan ledere oplever og udvikler dømmekraft i samspillet med AI.

Projektet forventes at bidrage med ny empirisk viden om samspillet mellem AI og lederes refleksive praksis samt udvikling af lederskab inklusiv udvikling af praksisnære modeller for ansvarlig og reflekteret anvendelse af AI i lederudvikling. Resultaterne vil kunne styrke Zealands vidensgrundlag inden for AI og ledelse samt bidrage til forskningsbaseret udvikling af efter- og videreuddannelse inden for ledelse.

Med udviklingen indenfor kunstig intelligens opstår der løbende nye muligheder for, at ledere kan modtage sparring på konkrete ledelsesudfordringer og få feedback på deres udøvelse af ledelse (næsten) i realtid. Men lederes anvendelse af AI som en integreret del af det daglige ledelsesarbejde og udvikling af deres personlige lederskab er kun i begrænset omfang undersøgt videnskabeligt (Zaidi et al., 2025). Dette projekt kobler derfor forskning inden for AI og ledelse sammen med forskning i udvikling af lederskab.

Et studie gennemført på Zealand i 2025 (Larsen, Holm og Hansen, 2025) viser, at der i lederes sparring med AI kan optræde elementer af coaching, hvor AI stiller spørgsmål til lederens værdier, grænser og ønskede lederprofil, og påpeger behovet for lederens balancering fx mellem styring og dialog, åbenhed og beskyttelse samt omsorg og retfærdighed. Studiet peger på, at AI kan bidrage til udvikling af lederes dømmekraft ved at udfordre deres refleksive kompetencer.

Projektet bygger på den antagelse, at AI kan fungere som en refleksions- og sparringspartner, der kan understøtte lederes udvikling lederskab inkl. dømmekraft, men at samspillet mellem menneskelig dømmekraft og algoritmisk sparring også rejser nye spørgsmål om ansvar, etik og ledelsesidentitet herunder risici for at lederes anvendelse af AI svækker deres dømmekraft eller påvirker den i uønskede retninger.

Hvorfor er dette projekt vigtigt nu?

• Realtids-sparring: AI skaber nye muligheder for, at ledere kan modtage kvalificeret sparring på konkrete udfordringer og få feedback på deres ledelse (næsten) i realtid.
• Udvikling af dømmekraft: Nuværende forskning på Zealand indikerer, at AI kan fungere som en “coach”, der udfordrer lederens refleksive kompetencer og hjælper med at balancere svære dilemmaer som f.eks. omsorg over for retfærdighed.
• Behov for viden: Der mangler i dag videnskabelig dokumentation for, hvordan AI reelt påvirker lederes dannelsesproces og udvikling af dømmekraft.

Se nedenfor

Undersøgelsen gennemføres som en praksisnær, aktionsforskningsinspireret undersøgelse i tilknytning til Diplomuddannelsen i ledelse på grundmodulet ”Det personlige lederskab og forandring” med et forventet deltagerantal på ca. 20. For at være så tæt på praksis som muligt fungerer forskeren i dette projekt både som underviser og forsker.

Formålet er at undersøge, hvordan ledere i praksis anvender kunstig intelligens som sparringspartner i arbejdet med at udvikle deres personlige lederskab og hvilke effekter, de oplever i deres hverdag.

Projektet gennemføres over en periode på cirka fire måneder, hvor de deltagende ledere eksperimenterer med at anvende generativ AI som refleksiv sparringspartner i forbindelse med konkrete ledelsesopgaver og ledelsestræning i deres daglige praksis. Undersøgelsen tilrettelægges således, at deltagerne løbende arbejder med AI i relation til deres egne ledelsesudfordringer og samtidig reflekterer over denne anvendelse.

Tidsrammen muliggør flere iterative forløb, hvor anvendelse af AI, refleksion og efterfølgende erfaringsbearbejdning kan følges systematisk, hvilket bidrager til undersøgelsens interne validitet. Den intensive og praksisnære datagenerering forventes at skabe et rigt empirisk grundlag for dybdegående kvalitativ analyse.

Data indsamles gennem en kombination af kvalitative metoder, herunder ledernes refleksionsnoter/dagbogsbeskrivelser (fx i form af oplevelsesbeskrivelser), udvalgte dialoger mellem den enkelte leder og AI, spørgeskemaer samt gruppeinterview med deltagerne. Denne kombination af datakilder gør det muligt både at indfange ledernes konkrete brug af AI og deres oplevelser og refleksioner over samspillet mellem AI og deres ledelsespraksis. De indsamlede data analyseres ved hjælp af fænomenologisk meningskondensering inspireret af Kvale og Brinkmann (2015) med henblik på at identificere centrale temaer i ledernes erfaringer med AI som sparringspartner. Analysen fokuserer særligt på, hvordan AI indgår i ledernes hverdagstræning og -ledelse, og hvordan dette samspil kan relateres til udviklingen af praktisk visdom (phronesis).

Metodetilgangen muliggør en dybdegående analyse af lederes erfaringer i deres konkrete praksis og er velegnet til at undersøge nye og relativt uafprøvede fænomener som brugen af generativ AI i lederes refleksive praksis. Samtidig giver designet mulighed for at udvikle praksisnær viden, der er relevant for ledere i de fleste typer af virksomheder, og som kan anvendes direkte i videreudviklingen af Zealands lederuddannelser.

Undersøgelsens validitet styrkes gennem brugen af flere datakilder, herunder refleksionsnoter, AI-dialoger, spørgeskemaer og gruppeinterview, hvilket giver mulighed for metodetriangulering og en mere nuanceret forståelse af ledernes erfaringer. Samtidig kan forskerens dobbelte rolle som underviser og forsker bidrage med en tæt indsigt i deltagernes læringsproces, men det indebærer også en risiko for bias, som håndteres gennem systematisk dokumentation og refleksiv analyse af forskningsprocessen. Da undersøgelsen gennemføres i en specifik uddannelseskontekst og med et begrænset antal deltagere, vil resultaterne ikke kunne generaliseres statistisk, men sigter i stedet mod analytisk generalisering og udvikling af praksisnær viden om samspillet mellem AI, refleksion og udvikling af lederskab.

Undersøgelsens design peger på et behov for opfølgning gennem longitudinale studier, der kan belyse, hvordan lederes anvendelse af AI som refleksiv sparringspartner udvikler sig over tid. Fremtidige studier kan følge ledere på tværs af organisatoriske kontekster for at undersøge, hvordan AI gradvist integreres i deres praksis og påvirker udviklingen af dømmekraft og lederskab. Et mere longitudinalt perspektiv forventes at kunne styrke den analytiske generaliserbarhed og bidrage til udviklingen af mere robuste modeller for AI-understøttet lederudvikling.

Projektet bidrager til forskningen i AI og ledelse ved at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan indgå som sparringspartner i udviklingen af lederes personlige lederskab. Ved at koble AI med et dannelsesperspektiv inspireret af Aristoteles’ dydsetik, nyere forskning i ”Virtuos Leadership” samt forskning i kompetenceudvikling baseret på Dreyfus og Dreyfus læringsmodel udvikler projektet ny viden om samspillet mellem data og dømmekraft i moderne ledelse. Samtidig udvikles praksisnære modeller for ansvarlig anvendelse af AI i lederudvikling.

Projektet forventes at bidrage med følgende tre hovedbidrag:

1. Et nyt teoretisk perspektiv på AI og ledelse

Projektet udvikler en forståelse af AI i et dannelsesperspektiv ved at koble klassisk praktisk filosofi om phronesis (praktisk visdom) med nyere forskning i AI og ledelse. Dermed bidrager projektet til en ny teoretisk ramme for at forstå samspillet mellem kunstig intelligens og udviklingen af lederes dømme- og handlekraft.

2. Ny empirisk viden om AI som sparringspartner i ledelse

Projektet genererer praksisnær empirisk viden om, hvordan ledere konkret anvender AI i deres refleksion over ledelsesopgaver og dilemmaer, og hvordan denne anvendelse påvirker udviklingen af deres personlige lederskab.

3. Nye modeller og metoder til lederudvikling i en AI-tid

Projektet udvikler praksisnære modeller og refleksionsmetoder, der kan anvendes på arbejdspladser og uddannelser til at understøtte ansvarlig anvendelse af AI i udviklingen af ledelse og lederskab.

Forventet akademisk bidrag fra projektet?

En stor del af den eksisterende litteratur om AI og ledelse fokuserer primært på teknologisk beslutningsstøtte, organisatorisk effektivitet eller digitale transformationer. Dette projekt undersøger AI som en refleksiv sparringspartner i udviklingen af lederes personlige lederskab.

Projektet forventes at bidrage til forskningen i AI og ledelse ved at undersøge samspillet mellem kunstig intelligens og udviklingen af lederes dømmekraft i et dannelsesperspektiv.

Projektets akademiske bidrag består i at koble den klassiske praktisk-filosofiske tradition omkring phronesis (praktisk visdom) med nyere forskning i AI og ledelse. Projektet bidrager således til en teoretisk og empirisk forståelse af, hvordan samspillet mellem menneskelig dømmekraft og AI-baseret sparring kan indgå i lederes dannelsesproces.

 Hvilken ny praksisviden og evt. hvilke nye løsninger forventes genereret?

Projektet forventes at generere praksisnær viden om, hvordan ledere konkret kan anvende AI som sparringspartner i arbejdet med refleksion over ledelsesudfordringer og udvikling af deres personlige lederskab.

Resultaterne forventes blandt andet at kunne omsættes til:

• modeller for etisk ansvarlig anvendelse af AI i lederudvikling
• inspiration til udvikling af AI-understøttede læringsforløb for ledere
• principper for ansvarlig anvendelse af AI i udviklingen af lederes dømmekraft

Hvordan vil resultaterne skabe værdi for relevante målgrupper?

Erhverv

Projektet kan bidrage med ny viden om, hvordan organisationer kan anvende AI som støtte i lederudvikling og sparring ift. udøvelse af ledelse. Resultaterne kan formidles gennem oplæg, workshops og konferencer samt indgå i udviklingen af nye efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for AI og ledelse.

Uddannelserne

Resultaterne forventes at kunne integreres direkte i undervisningen på Diplomuddannelsen i ledelse, Akademiuddannelsen i ledelse samt andre relevante uddannelser. Projektet kan bidrage til udvikling af nye undervisningsforløb, cases og refleksionsøvelser, hvor AI indgår som sparringspartner i udviklingen af personligt lederskab.

Fagfællesskabet

Projektets resultater vil blive formidlet gennem faglige oplæg på bl.a. konferencer og gennem videnskabelige artikler og publikationer. Herudover kan resultaterne anvendes i interne videndelingsaktiviteter på Zealand såsom pædagogiske dage, videndage og forskerforum samt i gæsteundervisning.

Hvordan sikres sammenhæng mellem forskningsspørgsmål, analyse, resultater og konklusion?

Projektets forskningsdesign er opbygget med en klar sammenhæng mellem problemstilling, forskningsspørgsmål, metode og analyse. Forskningsspørgsmålet retter sig mod at forstå samspillet mellem AI, lederes praksis og udvikling af lederskab. De empiriske data indsamles derfor gennem metoder, der giver indsigt i ledernes konkrete erfaringer med at anvende AI i deres daglige ledelsesarbejde.

Analysen gennemføres ved hjælp af fænomenologisk meningskondensering, som gør det muligt systematisk at identificere mønstre i ledernes erfaringer og fortolke disse i relation til projektets teoretiske ramme. På denne måde sikres en tæt kobling mellem empirisk materiale, analyse og de teoretiske begreber, der anvendes i projektet.

Begrænsninger og risici i projektet

Da undersøgelsen gennemføres i en specifik uddannelseskontekst og med et begrænset antal deltagere, vil resultaterne ikke kunne generaliseres statistisk. Projektet sigter i stedet mod analytisk generalisering og udvikling af praksisnær viden om samspillet mellem AI og lederes praksis.

En anden potentiel begrænsning er forskerens dobbelte rolle som underviser og forsker, hvilket kan påvirke relationen til deltagerne og deres refleksioner. Dette håndteres gennem refleksiv dokumentation af forskningsprocessen og systematisk analyse af data.

Endelig kan udviklingen inden for AI-teknologi betyde, at de konkrete værktøjer og anvendelsesformer ændrer sig hurtigt. Projektets fokus på refleksion, dømmekraft og dannelse gør imidlertid resultaterne relevante uafhængigt af specifikke teknologiske platforme og deres udvikling.

Se ovenfor