Udvikling af interventionslogikker til fremme og styrkelse af SMV’ernes effektive brug af projekter, projektledelse og projektarbejdsformen

Projekttitel Udvikling af interventionslogikker til fremme og styrkelse af SMV’ernes effektive brug af projekter, projektledelse og projektarbejdsformen
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business
Teaser Hvordan projektarbejdsformen mest effektivt i praksis kan hjælpe med at organisere og understøtte det arbejde, der udføres hos SMV'erne?
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi CPHbusiness
- Kontaktperson Jens Vestgaard
Projektleder
jens@cphbusiness.dk
3615 4765
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. december 2018 - 30. juni 2020
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Genstanden for interessen i SMV-Projekt 2 kan sammenfattes som følger: Hvordan projektarbejdsformen mest effektivt i praksis kan hjælpe med at organisere og understøtte det arbejde, der udføres hos SMV’erne vedr vækst, innovation og forretningsudvikling.

Der er således lukket op for 3 væsentlige spørgsmål:

  • Hvad skal forbedres hos SMV’erne vedr. projektarbejdsformen?
  • Hvordan forbedres disse forhold helt konkret?, og
  • Hvordan indlejres løsningen/ løsningerne i praksis hos SMV’erne?

Litteraturen giver en del anvisninger af forskellig slags på ovenstående. Det er tanken, at projektets “literature review” vil udrede dette nærmere. Det bliver et væsentligt element i projektets designfase at udvælge de teorielementer (som en slags arbejdshypotese) som – på baggrund af erfaringerne fra Projekt 1 – syntes at give de mest effektive og brugbare anvisninger for projektets interventioner.

En kort oversigt over udvalgte teoretiske tiltag (hentet fra nogle oversigtsartikler) til at hjælpe SMV’erne på vej vedr. udnyttelse af projektarbejdsformen kan se således ud:

  • Er “Project Management” økonomisk set en god ide?
  • Value Adding Path Map (VAPM),
  • PMII – interventioner, og
  • PMII – indlejring.

En del faglige miljøer er opstået omkring ovenstående emner inden for de sidste 5 til 10 år på universiteter mv. rundt omkring i Europa – for nu lige at tage de geografisk nærmeste. Det kunne være meget relevant og interssant for Projekt 2 at få en faglig udveksling af ideer, metoder og resultater – og dermed opnå en form for kritisk validering af de samlede aktiviteter under Projekt 2.

Der gives et par eksempler på miljøer samt kontaktadresser på centrale personer.

 

- Baggrund og formål

Formålets opfyldelse på sigt er ikke umiddelbart en opgave, som projektets organisation kan levere svar på – opfyldelsen bliver en sag for virksomhederne selv i relation til deres egne behov og interesser.

Projektet er designet til at give feedback til virksomhederne – og derigennem bistå med råd og vejledning. Den endelige beslutning om at ændre eller tilføje noget til praksis – ligger hos virksomhederne selv.

 

- Aktiviteter og handling

Projektet er med henblik på planlægning af aktiviteterne bygget op omkring ikke mindre end 8 faser, der på visse områder og tider er overlappende:

Projektet vedtages ca. 01.11.18

  • En opstartsfase
  • En designfase
  • En virksomhedsudvælgelsesfase
  • En implementeringsfase
  • En analysefase
  • En rapporteringsfase
  • En videnomsætningsfase
  • En afslutningsfase

Opstartsfasen

Projekt 2 kan tage fordel af en del aftaler og rutiner etableret under Projekt 1.

Derudover skal der i denne fase gøres følgende:

  • Start-up – etablering af en administrativ – og it-infrastruktur mv.
  • Udvikling af den overordnede planlægning af projektets ledelse og styring
  • Få aftaler på plads med medlemmer af Styregruppen
  • Få rekrutteret de øvrige projektdeltagere fra Cphbusiness og IBA
  • Ansættelse / tilknytning af en studentermedhjælper.

Designfasen

  • Start-up og design workshop med alle projekt-deltagere,
  • “Literature review” – Litteraturen omkring styrkelse af projektarbejdsformen hos SMV’er gennemgås og diskuteres,
  • Litteraturen bruges som baggrund og struktur for at designe alternative interventionslogikker – både indhold og metode,
  • Interventionsmetoder defineres og klargøres, og
  • En interventionsstrategi diskuteres i forhold til SMV’erne forventede behov og konditioner (situationsbestemt).

Virksomhedsudvælgelsesfasen

  • En lister med potentielle case-virksomheder oparbejdes,
  • En udvælgelsesstrategi diskuteres og besluttes,
  • Virksomheder udvælges og kontaktes,
  • Aftaler om virksomhedsbesøg indgåes, og
  • Aftaler med alle 4 case-virksomheder indgåes.

Implementeringsfasen – Interventioner hos SMV’er

  • Besøg hos case-virksomheder – et minimum af 6 besøg hos hver virksomhed,
  • Interventionerne gennemføres,
  • Erfaringerne skrives sammen for hver case-virksomhed, og
  • En rapport om proces og konklusioner udfærdiges for hver case-virksomhed.

Implementeringsfasen – Studietur

  • Styrkelse af projektarbejdsformen hos SMV’er er også et tema, som andre universiteter eller university-colleges dyrker rundt omkring i Europa,
  • Studieture arrangeres til disse miljøer med henblik på videndeling mv.,
  • Der er mulighed for at sende 3 hold af 2 personer afsted – for at samle så meget information som muligt,
  • Strategien for studieture diskuteres og besluttes,
  • Kontakt til SMV-studiemiljøer i Europa tages, og
  • Aftaler laves og om besøg gennemføres.

Analysefasen

  • Teori og empiri sammenstilles – svarer de teoretiske anvisninger til den empiri, der er samlet ind fra case-virksomhederne?
  • Peger analysen på en direkte sammenhæng mellem teoriens anvisninger og de empiriske data – eller peger empirien på nødvendigheden af at tilpasse anvisningerne til den konkrete praksis?
  • Det er her, at refleksionen og skaberlysten skal stå sin prøve – evt. at udvikle nye ledelses- og interventionsmodeller til den studerede kontekst,
  • Omsætte teoretisk viden til konkret handling – refleksions- og handlekompetence – ikke bare “direkte transfer” med transformativ læring, og
  • Skabe ny viden fra virksomhedernes egen praksis (praksisnær videngenerering, altså udvikling og innovation).

Rapporteringsfasen

  • Data fra de 4 case virksomheder samles,
  • Skriv hovedrapporten – i draft form,
  • Udvikling af et “Concept for Project Work”,
  • Oprids anbefalinger til SMV’er vedr. styrkelse af projektarbejdsformen,
  • Oprids perspektiverne for praksisbaseret undervisning i styrkelse af projektarbejdsformen, og
  • Diskuter perspektiverne i tilgangen til at styrke projektarbejdsformen hos SMV’erne.

Videnomsætningsfasen

  • Udvikling af nye undervisningsmidler omkring fagene projektledellse og projektstyring, og
  • Ideer til ny “business” – i form af kurser og skræddersyede tiltag.

Afslutningsfasen

  • Draft rapporten forelægges Styrekomiteen til kommentar,
  • Rapporten skrives færdig med input fra Styrekomiteen,
  • Der gives feedback til case-virksomhederne,
  • Aktiviteterne lukkes ned.
  • De strategiske samarbejder afsluttes for dette projekts vedkommende – men relationerne og samarbejdsmodellen med IBA fortsætter, og
  • Der laves en aftale om yderligere videnomsætning efter projektets afslutning imellem Cphbusiness og IBA.
- Projektets Metode

SMV-Projekt 2 står på samme videnskabsteoretiske grund som SMV-Projekt 1 – se metodebeskrivelasen fra Projekt 1. Tilgangen er altså – kritisk realistisk.

Forståelsen, analysen og fortolkningen af teori og data vil foregå efter følgende principper – kort fortalt:

Ontologi:

Virkeligheden eksisterer men kan aldrig blive opfattet fuldt ud. Den er drevet af naturlove, som kun delvis kan blive forstået:

  • Helheden er ikke lig med summen af enkeltdelene
  • Viden er afhængig af systemer
  • Dele forklares ud fra en karakteristik af helheden
  • Forudsætter at virkeligheden er tilnærmelsesvis objektiv

Epistemologi:

Modificeret objektivist: Objektivitet forbliver ideal, men det kan kun ske tilnærmelsesvis med speciel vægt lagt på eksterne forhold som en kritisk tradition og det kritiske samfund.

Metodologi:

Modificeret eksperimenterende/manipulerende: Lægger vægt på kritisk multiplisme. Anerkender ubalance ved bl.a. at gennemføre undersøgelser i mere naturlige sammenhænge og gør brug af kvalitativ metode og grounded theory. Tilgangen tilskynder til opdagelser (omkring underliggende strukturer) i undersøgelsesprocessen.

Case-studier

Indsamlingen af data vil derimod antage andre former med SMV-Projekt 2. Pointen i Projekt 2 vil rette sig imod at udvikle og afprøve alternative interventionsmodeller til fremme og styrkelse af SMV’ernes brug af projekter, projektledelse og projektarbejdsformen – der skal laves en intervention i praksis for at ændre praksis.

Hvad er et case-studie

For at få en forståelse for hvad et casestudie er, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i en definition af metoden.

En af de mest refererede forfattere til belysning af casemetoden, er Robert K. Yin, som første gang udgav en bog om metoden i 1984. Den seneste udgave er fra 2003. Yin definerer:

“Et casestudie som en empirisk undersøgelse, som undersøger et samtidigt fænomen i dets virkelige kontekst, især når grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er klart synlige og, hvor der er mulighed for at anvende flere informationskilder til belysning af fænomenet” (Her oversat fra Ib Andersen, 1999:164)

Ifølge Yin adskiller casestudie metoden sig fra eksperimentelle og survey metoder ved, at det studerede fænomen undersøges i sin virkelige, praktiske kontekst. Forskeren, der anvender metoden, arbejder ikke-eksperimentelt og anvender som udgangspunkt en induktiv metode omkring fænomenet (på baggrund af et teoretisk udgangspunkt) i dets relevante kontekst.

Det har den konsekvens, at forskeren ikke kan kontrollere årsager og virkninger i forskningsprocessen. Et casestudiet er en metode, hvor der lægges stor vægt på at forstå og forklare det studerede fænomen ud fra dets kontekst. Casestudiet opererer med mange variable og få observationsenheder og forskeren har ikke kontrol over påvirkningerne af det studerede fænomen. 18

Casestudiemetoden har på kontekstanalysen nogle klare fordele og metoden gør ifølge Yin krav på, at fænomenet skal studeres i sin virkelige og ikke i en konstrueret kontekst til fænomenet. Det betyder bl.a. at et krav til metoden er, at casestudier må inddrage store mængder af relevante datakilder (Maaløe 2002:33).

Hvad bruges et case studie konkret til?

Der kan opstilles flere formål ved anvendelse af et casestudie (Flyvbjerg, 2004).

Formålet kan evt. placeres på et kontinuum gående fra en erkendelsesinteresse inden for et problemfelt til, at casestudiet er praktisk orienteret i sit sigte. Som casestudieforsker står man ofte i løsning af praktiske opgaver i et dilemma mellem det erkendelsesteoretiske og det direkte anvendelige vidensniveau.

Følgende 3 formål opregnes almindeligvis:

  • Udvikling af nye og alternative måder at forstå teorier og modeller på. Dette formål tjener udelukkende en erkendelsesinteresse hos forskeren, hvor kendt teori på et område udfordres, eller hvor der stadig findes modsatrettede hypoteser, hvis afklaring savner en præcisering. I den sammenhæng har casestudier en særlig mulighed i at falsificere en generel teori, altså at finde en “sort ” svane og beskrive denne enlige svane blandt “alle” hvide svaner. (Flyvbjerg, 2004:12, 20, 22),
  • Problemidentificerende, teoriudviklende samt en anvendelsesorientering. Interessen retter sig imod at udvikle eksisterende teorier og modeller for at identificere og beskrive et konkret problem i den praktiske verden samt efterfølgende at stille den nyerhvervede indsigt til rådighed for ledelse og ansatte i den givne organisation eller SMV’er, og
  • Metodeudviklende, problemløsende eller et handlingsorienteret formål. Afklaring af genstandsfeltet og metoden kræver oftest en stor indsats samt en del disciplin omkring rollefordelingen imellem forskere og praktikere, det sidstnævnte i en eller anden forstand forventer at forskerne leverer praktiske resultater med værdi imens processen er igang. Forskerne kan derfor godt føle sig presset eller direkte “kørt over” i alles iver efter praktiske resultater og taber måske forskningens formål noget af syne.

Udvælgelse af cases

Støtter vi os til Flyvbjerg (2006), skal vi helt klart strategisk forholde os til, hvordan valget af cases foretages.

Udvælgelsen bygger på en informationsorienteret tilgang med henblik på at maksimere nytteværdien af de udvalgte, relativt få cases. Der er flere metoder mulige:

  • Tilfældig udvælgelse
  • Ekstreme / atypisk case
  • Case med maksimal variation
  • Kritisk case
  • Paradigmatisk case.

SMV-Projekt 2 vil tage problemstillingen op i design-fasen til afklaring.

Interventionsmetoder

Man kan som forsker anskue interventionsmodeller og indlejringsaktiviteter ud fra flere metoder og angrebsvinkler alt efter formål og interesser. Der kunne foreslås følgende:

  • Organisatorisk læring
  • Knowledge management
  • Et strategiimplementerings projekt
  • Change management.

Imidlertid eksisterer der en anden metode – Action Learning (AL) – som samtidigt netop har fokus på kompetenceudvikling og organisationsudvikling. Action learning (Madsen, 2010) rummer en dobbelthed – man lærer via sin praksis (handling eller aktion), parallelt med at man forbedrer sin praksis via sin læring (altså fra A til L og fra L til A).

Action learning som metode rummer en del fordele:

  • Metoden kan facilitere mange former for kvalitetsudvikling i   arbejdslivet, og der er i princippet ingen grænser for hvilke målgrupper, der kan indgå,
  • Grundlaget for læringen er aktioner – altså handlinger, praksis mv.,
  • Læringen foregår i grupper,
  • Der lægges vægt på nysgerrige undersøgelser og på refleksion,
  • Refleksionen omsættes – som målet for det hele – til udvikling af deltagernes praksis og organisatoriske liv.

De konkrete interventioner og aktiviteterne hos de udvalgte SMV’er skal konkret diskuteres og rammesættes i SMV-Projekt 2’s designfase.

- Projektets Forventede Resultater

Projektet har tre mål:

  • Udvikling af interventionslogikker (både indhold og metode) til fremme og styrkelse af SMV’ernes effektive brug af projekter, projektledelse og projektarbejdsformen (videngenerator),
  • Konkrete erfaringer omkring indlejring (projektkultur) af projektarbejdeformen i de udvalgte SMV’er (videngenerator), og
  • Omsætning af den nye viden til opkvalificering af undervisning (substans og pædagogik) og rådgivning af studerende samt feedback og rådgivning af SMV’er (videnomsætter).

Output 1 – Forskningsrapport

Rapporten indeholder følgende delelementer:

Et “Literature Review”

Dette “literature review” vil opregne status og tendenser på forskningsområdet i Danmark og i udlandet.

Der arbejdes med den antagelse, at litteraturens bøger og artikler tentativt lader sig beskrive ud fra:

  • Hvilket indhold (hvad) en intervention over for givne SMV’er (noget specifikt) bør have for at fremme og styrke deres brug af projektarbejdsformen (ikke en “one size fits all” ting), og
  • Hvilke metoder (hvordan) interventionen bør tage i anvendelse for at fremme en effektiv anvendelse af projektarbejdsformen i virksomheden.

Den teoretiske oversigt skal bruges til at opstille hypoteser om projektlivet hos SMV’erne og vil grundlæggende blive brugt til udarbejdelse af alternativer for interventionen.

Output 2 – Videnomsætning

I videnomsætningskomponenten indgår flere elementer:

Kapacitetsopbygning på Cphbusiness og IBA

  • Internt: Projektledelsesområdet må siges at være et strategisk fag- og videnområde for Cphbusiness og IBA. Der må arbejdes med en kompetenceudviklingsplan for hele Cphbusiness og IBA samt for de enkelte områder. De interne kompetenceudviklingsaktiviteter må stå i relation til planen – eller gabet i kompetence – herunder oprettelse af lokale netværk til videndeling, workshops, arbejdsgrupper mv., og
  • Eksternt: Projektet satser på på sigt at inkludere forskere og undervisere fra andre institutioner – således at der kan opbygges samarbejdsmodeller og relationer, som kan danne rammen for et viden-samarbejde.

Undervisningsmaterialer mv.

  • Nye og opdaterede undervisningsplaner og undervisningsmaterialer udarbejdes til kurser i projektstyring og projektledelse.
  • Det nye “Concept for Project Work” omsættes til business både igennem det eksisterende undervisningsudbud samt rådgivning og skræddersyede kurser til gamle samt nye klienter, og
  • Materialer vedr. konceptet omsættes digitalt – til eksempelvis “blended learning” – til fremme af transfer og effekt.

Eksterne Materialer mv.

  • Artikler i fagtidsskrifter
  • Artikler på sociale medier – herunder vore egne
  • Input til bloks
  • LinkedIn
  • Videoer på hjemmesiden – med f.eks. “Seneste nyt fra forskningen”.
- Projektets Forventede Effekt

TBA

Tags
Deltagere
Partnere Erhvervsakademi Kolding (IBA)
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Vidensprodukter