UDDX – Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium

Nytænkning af erhvervs- og professionsuddannelser

I perioden 2012 – 2014 har KEA deltaget i forandringsprojektet UDDX – Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium, hvis vigtigste mission er at udfordre og nytænke måden erhvervs- og professionsuddannelser i Region Hovedstaden tænker og udvikler uddannelse på. Både i forhold til læring, undervisning, organisation og ledelse.

Den eksperimenterende vej til en ny uddannelsespraksis

Grundidéen i projektet er, at vi skal være meget mere nysgerrige og undersøgende for at kunne skabe nye og bedre løsninger, der dækker de behov som elever, studerende og aftagere stiller. Formålet har været at sikre, at vi arbejder professionelt og systematisk og således højner uddannelseskvaliteten. Med UDDX ønskedes det således at skabe nye veje til et mere fleksibelt, innovativt og brugerdrevent uddannelsessystem ved at innovere måden, vi som uddannelsesinstitution forstår og udvikler uddannelse på.

Et vigtigt redskab for at skabe de nye veje er den eksperimenterende metode, som projektet har udviklet, der har til formål at fremme undervisernes, vejledernes og ledelsens evne til at arbejde mere åbent og innovativt. Gennem eksperimenter udvikles således en uddannelsespraksis, der skaber fremtidens uddannelsesinstitutioner, hvor flere unge gennemfører en uddannelse, og hvor uddannelserne giver et bedre svar på fremtidens kompetencebehov.

Et udpluk af KEAs eksperimenter:

• Jobprofessionalisering
• Talentdidaktik
• Faste studiegrupper
• Forskning ind i uddannelserne
• IT baseline

“Vi har lært at løfte på tværs”

Interview med daværende forskningschef på KEA, Pernille Berg, om KEAs deltagelse i UDDX.

Interview med Pernille Berg: “Vi har lært at løfte på tværs“

Baggrund

Omverdenens krav til uddannelsessystemet ændrer sig hele tiden, og uddannelserne skal kunne håndtere nye udfordringer: nye reformer, nye elevgrupper, nye kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet, nye teknologier med mere. Udfordringerne præger uddannelsesområderne med omfattende forandringer, som uddannelsesinstitutionerne skal forholde sig til. Mange uddannelser er under et stort forandringspres, og der bliver stillet krav til, at uddannelser kan innovere på deres praksis – og det ofte med en kort tidshorisont.

En måde, hvorpå de mange og til tider modsatrettede forandringer kan håndteres, er, at uddannelser eksperimenterer med praksis for at finde svar, der giver mening i den enkelte kontekst. Det vil sige, at uddannelsesaktører arbejder innovativt, afprøvende, reflekterende, systematisk og vidensbaseret med at udvikle ny praksis, som sikrer, at uddannelserne også fremadrettet kan løse deres opgaver med at uddanne og kvalificere fremtidens arbejdskraft og danne fremtidens medborgere. Uddannelseseksperimenter bliver herved en vigtig brik i udviklingen af fremtidens uddannelser, fordi de viser vej og retning til nye og forbedrede praksisser. Fremfor at rearrangere praksis er der brug for, at vi tager stilling til, hvad det er, vi praktiserer – ’gør vi det rigtige, rigtigt’.

Formål

Visionen for UDDX var, at danske uddannelsesinstitutioner til en hver tid er klædt på til at kunne komme med det bedste bud på en uddannelsespraksis, der svarer på tidens uddannelsesudfordringer.

Formålet med KEAs deltagelse i UDDX var at sikre at vi arbejder professionelt og systematisk og således højner uddannelseskvaliteten på KEA.

Aktiviteter:

• Eksperimenter
• Projekt Bazar
• Udgivelse af publikation

Et udpluk af KEAs eksperimenter

1. Jobprofessionalisering

Formålet med eksperimentet var at sætte fokus på de studerendes sociale- og emotionelle kompetencer under praktikforløbet. Fra tidligere eksperimenter havde vi nemlig en formodning om, at der ligger et stort potentiale i dette forløb, hvis man har fokus på at styrke koblingen mellem mennesket –dvs. den studerende – og fagligheden – dvs. uddannelsen – således, at den studerendes faglige selvtillid bliver styrket. Et bærende element i eksperimentet er at se praktikforløbet som et forløb, der skal klæde de studerende på til at skrive en jobansøgning, gå til jobsamtale, forberede dem til den første arbejdsdag osv., så de studerende er bedre rustet til at navigere på jobmarkedet, når de dimitterer.

2. Talentdidaktik

Formålet med eksperimentet var, at vi gerne ville arbejde med at understøtte og udvikle talent. I et tidligere eksperiment har vi identificeret erhvervslivets talentdefinition, så spørgsmålet var, hvordan de studerende selv forholder sig til dette, for hvis de studerende kan se sig selv i forhold til erhvervslivets definition af talent, var det vores hypotese, at dette vil øge deres studiemotivation. Som udgangspunkt viste resultaterne af et tidligere eksperiment, at virksomhederne i høj grad ligger vægt på de personlige og sociale egenskaber, som supplement til den grundliggende faglige kompetence. Det var meget givtigt og hermed motiverende for de studerende at diskutere – og forholde sig til – erhvervslivets talentdefinition.

3. Faste studiegrupper

Dette eksperiment havde til formål at øge studietrivsel og sikre et bedre fremmøde ved at skabe et socialt studiemiljø omkring det faglige. Hypotesen var, at gennem faciliterede studiegrupper, hvor alle inddrages, øges den enkelte studerendes trivsel, faglige identitet og handlekompetence. Baggrunden for eksperimentet var, at de studerende arbejder i grupper som en fast del af deres uddannelse, og erhvervslivet ønsker dimittender med kompetencer i samarbejde. De studerende kommer med forskellige forudsætninger og forskellige læringserfaringer i forbindelse med at indgå i gruppearbejde, hvor gruppen er defineret på forhånd, og dermed med varierende interesse i at deltage i gruppearbejde og forskellige kompetencer i at få samarbejdet til at fungere. Den samme udfordring vil de møde i erhvervslivet, hvor de skal indgå i et fagligt samarbejde og ikke selv kan vælge deres kollegaer. Gennem eksperimentet ville vi undersøge, hvilken effekt faste og faciliterede studiegrupper har på de studerendes studietrivsel, oplevelse af tilknytning til uddannelsen, egenindsats og forventning om at færdiggøre uddannelsen. Ifølge socialkonstruktivismen eksisterer en gruppe kun så længe, gruppemedlemmerne vedligeholder gruppen. Udfordringen er derfor at skabe mening for den enkelte, så interessen for at vedligeholde gruppen skabes og vedligeholdes.

4. Forskning ind i uddannelserne

Formålet med vores eksperiment er at sikre, at underviserne opnår en forståelse for vigtigheden af at inddrage den nyeste forskningsviden og have den fornødne viden samt værktøjer til at kunne arbejde med denne kompetence.

Værktøjet er en hjælp til underviserne til at systematisere deres inddragelse af den nyeste forskningsviden, og inddrager også relevant pensum og tendenser i erhvervslivet. Det er essentielt for en uddannelsesinstitution at nyeste forskningsviden inddrages og på denne baggrund iværksættes eksperimentet. Slutmålet er, at resultaterne af eksperimentet skal danne retningslinjer for implementering af guidelines for inddragelse af nyeste viden på tværs af organisationen.

5. IT baseline

I forrige eksperimentperiode foretog KEA på tværs af de fem programområder en undersøgelse af uddannelsernes og undervisernes praksis omkring planlægning og tilrettelægning af undervisningen. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge muligheder og udfordring ift. implementering af nye metoder, tilgange og redskaber. I undersøgelsen blev der spurgt til såvel den generelle undervisning, men også mere specifikt til udvikling, tilrettelægning og arbejde med IT-understøttet undervisning. Dette eksperiment, der er et samarbejde mellem KEA Service Desk og KEA Kompetence, tager udgangspunkt i nogle af de udfordringer undersøgelsen afdækkede omkring arbejde med IT-understøttet undervisning, hvor der tegnede sig et klart billede af udfordringerne omkring både teknik og didaktik ift. til at arbejde med undervisningsformer som ‘flipped learning’.

Der var en tydelig interesse for mere viden og et ønske om udvikling indenfor feltet, og der blev efterspurgt både kompetenceudviklingstilbud og sparrings- og supportfunktioner. I eksperimentet testede vi, hvordan udvikling af nye formaliserede samarbejder mellem IT og underviserne kan imødekomme efterspørgslen og samtidig bidrage til mere didaktisk bevidst arbejde med IT-understøttet undervisning på KEA.

Projekt Bazar

Mange succesrige udviklingsprojekter og -eksperimenter bliver aldrig udbredt og KEA går dermed glip af værdifuld viden og potentiale, der kan løfte aktiviteter inden for undervisning, vejledning og ledelse. Derfor er der blevet skabt et nyt format for videndeling: Projekt Bazar. Formålet med bazaren er at sikre, at flere uddannelser (ledere og undervisere) anvender, forankrer og videreudvikler viden og erfaringer fra uddannelseseksperimenter og motiverer undervisere til deltagelse i kommende eksperimenter og projekter.

Projektbazaren er særlig tilrettelagt for undervisere og uddannelseschefer på KEA, som ønsker ny viden og konkrete pædagogiske/didaktiske redskaber til at igangsætte didaktiske eksperimenter eller udviklingsprojekter. Undervisere, der står foran lektorkvalificering, vil på Projektbazaren kunne få inspiration til deltagelse i fremtidige didaktiske udviklingsprojekter.

Læs mere om Projektbazaren her.

Publikation

Publikation har til formål at formidle den erfaring og viden KEA – Københavns Erhvervsakademi har gjort sig i forbindelse med deltagelse i projektet UDDX – Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium.

Med afsæt i udvalgte eksperimenter belyses den metodiske tilgang som KEA har arbejdet med, samt hvilke udfordringer vi er stødt på, hvilke fund der er gjort og hvilke værdier og styrker arbejdet med den eksperimenterende metode har medført.

Endvidere har publikationen til formål at skitsere organisatoriske læringer og udfordringer forbundet med deltagelse i et tværinstitutionelt projekt af denne størrelse: Hvilke erfaringer har vi som organisation gjort os, og hvordan kan vi arbejde videre med disse? Hvordan har deltagelsen skabt en mere professionel organisation? Hvilke indsatser skal vi fokusere på for fortsat at bidrage til en innovativ udvikling i uddannelsesperspektiv, og hvordan skaber vi endnu bredere anvendelsesværdi og dermed større spredningspotentiale for udførte eksperimenter? Disse spørgsmål har vi i denne publikation forsøgt at svare på. Publikationen har derudover en dokumenterende værdi, idet den samler de erfaringer KEA har gjort sig under projektets løbetid, og derfor er et brugbart redskab i det videre arbejde med udviklingen og forankringen af projekter og eksperimenter udført på KEA. Sammen med Projekt Bazar og den tilhørende digitale platform, er publikationen ikke et punktum, men et bud på, hvordan vi arbejder videre med den eksperimenterende metode og således understøtter den innovative og eksperimenterende organisation.

Find publikationen her.

Eksperimenterende og eksplorativ tilgang

Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium er bygget op omkring et samspil mellem forskning, udvikling og praksis. Ligeledes er den eksperimenterende tænkning og metode udgangspunkt for alt det vidensmateriale, der er udviklet i projektets levetid. Vi har bestræbt os på, at Uddannelseslaboratoriets vidensproduktion kan anvendes i praksis med det formål at skabe fornyelser og forbedringer i og omkring uddannelsespraksis.

Udgangspunktet har ligeledes været, at skabe et eksplorativt fagligt udviklingsmiljø, hvor kollaborative arbejdsformer mellem involverede partnere har skabt udgangspunktet for praksisbaseret forskning og udvikling.

Kernen i den eksperimenterende tilgang er at få ny viden om, hvad der virker i praksis ved at afprøve transformative hypoteser (teorier om forandring) i konkrete uddannelseseksperimenter og iagttage, analysere og vurdere forandringerne.

Metodisk værktøj: Eksperimenthjulet

Uddannelseslaboratoriet har udviklet Eksperimenthjulet der er en systematisk model til at strukturere arbejdet med uddannelseseksperimenter. Eksperimenthjulet bliver herved omdrejningspunkt for den forandringsproces, der skal skabes i de enkelte uddannelseseksperimenter. I udviklingen af modellen er Eksperimenthjulet løbende blevet justeret som følge af tilbagemeldinger fra lærere og ledere om erfaringer, der er fulgt med det enkelte uddannelseseksperiment

Læs mere om eksperimenthjulet her.

KEAs deltagelse i UDDX –  Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium, forventes at resultere i:

• Udvikling og afprøvning af min. 10 uddannelseseksperimenter
• Afholdelse af Projekt Bazar og løbende vidensdeling på tværs af KEA
• Udgivelse af publikation om projektet og derigennem videnspredning
• Udvikling af redskaber til systematisering af projektarbejde

• Implementering af velfungerende uddannelseseksperimenter
• At højne uddannelses- og undervisningskvaliteten på KEA
• En mere systematisk tilgang til at arbejde med projekter
• Større udviklingskapacitet

Vi har opnået gode resultater med eksperimenterne, men det er samtidig vigtigt, at vi ikke bliver låst af de gode resultater, men fortsætter udviklingen og med at udfordre os selv. På den måde sikrer vi, at vi ikke blot implementerer de samme løsninger forskellige steder men konstant er i udvikling. Fremadrettet bliver vores opgave at finde ud af, hvordan vi kan arbejde med erfaringerne fra UDDX i en KEA kontekst, så vi får skræddersyet processerne omkring uddannelseseksperimenter, så de passer til os. Vi skal bl.a. se på kravene til dokumentation, der er forbundet med eksperimenterne, og som nogle undervisere har fundet lidt omstændeligt.