Hop til indhold

Trends in Translation – unfuzzing trend mechanisms in Danish design companies

Projekttitel Trends in Translation – unfuzzing trend mechanisms in Danish design companies
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Design
Teaser Hvordan arbejder ti succesfulde og awardvindende designvirksomheder i Danmark med trendmekanismer og designprocesser?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi IBA Erhvervsakademi Kolding
- Kontaktperson Ditte Hoffmann Kærslund
Lektor
dhok@iba.dk
72118200
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. juli 2020 - 30. april 2023
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Der tages udgangspunkt i eksisterende viden og forskning inden for trendmekanismer i form af Mackinney ph.d On the nature of trends (Mackinney-Valentin 2010) og artiklen DART – New teaching methods for organizing intuition (Mackinney-Valentin 2011a). Dette bygger videre på tidligere forskning omkring Diffusion of innovation (Everett 2010) og The tipping point: how little things can make a big difference (Gladwell 2001). Da trendmekanismer anvendes ifm. den første del af designprocessen, tages der også udgangspunkt i eksisterende viden og forskning omkring designprocesser.

Designprocesser anvendes derfor til udformning af interviewguiden og i det efterfølgende analysearbejde. Jeg tager afsæt I den nyeste forskning omkring designprocesser Unfuzzing Design (Bordal 2019), der redegør for og sammenligner både grundlæggende og nyere forskning inden for området designprocesser. Her anvendes også Halstrøms Ph.d. Rhetorical Design Studies: The Art of Making Design Choices Explicit (Halstrøm 2017), der undersøger de valg der træffes undervejs i processen. Denne forskning bidrager som inspiration til min undersøgelse af virksomheders tilgang og udformning af min interviewguide. I begge afhandlinger bygges der videre på eksisterende international forskning. Første gang defineret i Fuzzy front end of the design process (Sanders and Stappers 2008). Senere i artiklen From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Denne forskning suppleres af IDEO, som er et af de meste anerkendte designbureauer i verden. Der bygges i alle teorierne omkring designprocesser videre på den grundlæggende forskning omkring begrebet design thinking (Nussbaum, 2004).

Derfor stilles følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan arbejder danske, succesfulde designvirksomheder med international anerkendelse med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen?

Selve interviewguiden er udarbejdet ud fra de tre karakteristiske faser (fase 1-2-3) i designprocessen (Bordal 2019) og en supplerende fase (fase 0), som er medtaget på baggrund af forskning omkring The fuzzy front end (Sanders and Stappers 2014) og egen indsamlet empiri i form af interview med Christine Melander, programchefen for Danish Design Awards.

Der vil blive foretaget et kvalitativt studie i ti forskellige danske designvirksomheder, hvor processen omkring en succesfuld designløsning fra start til slut kortlægges. De udvalgte virksomheder er alle vindere af en kategori ifm. Danish Design Awards 2020. Alle virksomheder er blevet vurderet af en kompetent jury inden for hver deres kategori på følgende fire parametre: Designkvalitet, økonomisk effekt, innovationshøjde og kontekst forståelse.

Der vil blive foretaget semistrukturerede interview med designeren bag hver designløsning ud fra Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (Kvale and Brinkmann 2018). Interviewet vil under udførelsen blive visualiseret på en tidslinje, der optegnes på A3 af både den interviewede og jeg. Dette gøres for at skabe et overblik over processen og tydeliggøre, i hvilke faser der er aktiviteter. Dette er også et hjælperedskab for mig, så det sikres, at der bliver spurgt ind til alle faser. Se også beskrivelsen i metodeafsnittet.

Analysestrategien vil være abduktiv, inspireret af Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt (Brandi and Sprogøe 2019a) og opsat i tre forskellige analysedisplays (Dahler-Larsen 2010).

- Baggrund og formål

Formål med projektet:
Kan jeg med et kvalitativt studie af de 10 mest anerkendte designvirksomheder i Danmark, blive klogere på, hvordan de bedste gør? Og derved give tilbageløb til praksis, og inspirere andre designvirksomheder til at styrke deres anvendelse af trendmekanismer i forbindelse med designprocessen?

Den første handling der kickstarter forskningsprojektet, er min undervisning i fagområdet kultur og trends og design, hvor jeg søger at styrke de studerendes videnbehov ved at give dem et udvalg af redskaber til arbejdet med trendmekanismer ifm. studieprojekter og virksomhedssamarbejder. Det understøtter hermed videngrundlaget i Entreprenørskab og design uddannelsen i to kategorier:
• Videnfelt 1: Designprocesser.
• Videnfelt 3: Kultur, trend og kommunikation.
Den anden handling der kickstarter forskningsprojektet, er indsamling af empiri i 25 danske designvirksomheder, i perioden 2015-2020, i forbindelse med virksomhedssamarbejder og studieture med studerende fra Entreprenørskab og design. Alle virksomheder er blevet direkte adspurgt om hvilke trendanalyser og metoder, der blev anvendt, og ingen af de adspurgte designvirksomheder havde kendskab til de trendanalyser, som vi anvender på uddannelsen, og som vi får positiv feedback på fra virksomhedssamarbejder. De trendanalyser der er spurgt ind til er: DART modellen (Mackinney-Valentin 2011a), Evidence wall (Raymond 2014), Trend cartogram (Raymond 2014) og trend research cycle (Dragt 2017) efter udgivelsen af bogen i 2017.

Værdiskabelse for relevante erhverv og virksomheder:
Mit formål med studiet er at komme med et empirisk bidrag til forskningen ved at udfylde videnhuller i danske designvirksomheder om anvendelsen af trendmekanismer og designprocesser ifm. udviklingen af anerkendte designløsninger – særligt med fokus på indflyvningen. Det forventes, at analyserne vil give praksis en øget bevidsthed og inspiration til at styrke designvirksomhedernes fremtidige arbejde med udvikling af designløsninger. Ved at vise analysedisplays og en række eksempler fra hvordan de bedste inden for branchen arbejder, kan øvrige danske designvirksomheder hente inspiration til deres fremtidige arbejde med processer ifm. udvikling af designløsninger.

Værdiskabelsen for branchen:
Forskningsprojektet skaber værdi for branchen ved at skabe øget fokus og bevidsthed omkring arbejdet med trendmekanismer og designprocesser. Dette sker løbende gennem studiet via. projektsamarbejder (4 årlige længevarende samarbejder på 1., 2. og 3. semester) og praktikforløb (hvert år på 4. semester er ca. 20-30 studerende i praktik i en virksomhed) med de studerende.

- Aktiviteter og handling

I løbet af projektet vil følgende aktiviteter blive gennemført:

  • Litteratur og metode research omkring trendmekanismer og designprocesser.
  • Udvælgelse af ti succesrige designvirksomheder med international anerkendelse inden for arbejdet med design med henblik på gennemførelse af interviews.
  • Udarbejdelse af en interviewguide, som skal anvendes i forbindelse med afholdelse af interview i de udvalgte ti virksomheder. Der vil blive taget udgangspunkt i 4 faser fra designprocessen (Bordal 2019).
  • Udførelse af semistrukturerede interviews af 1-2 times varighed, i ti udvalgte designvirksomheder.
  • Analyse.
  • Formidling af projektet.

 

- Projektets Metode

Forskningsprojektet består af et kvalitativt studie med henblik på at redegøre for, hvordan danske designvirksomheder arbejder med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen.

Litteratur research: Undersøgelsen vil blive indledt med litteratur research omkring, hvilke internationale og nationale forskningsprojekter der har trendmekanismer som fokusområde eller emnefelt.
I relation til litteraturresearch konkluderes der, at arbejdet med trendmekanismer i virksomhederne udføres som en del af designprocessen. Derfor vil der efterfølgende blive foretaget litteratur research omkring forskning inden for designprocesser. Designprocesser fra forskningen opstilles i displays og sammenlignes.

 Udvælgelse af virksomheder: Kriterierne for udvælgelse af virksomheder er at virksomheden har vundet en award ved Danish design Award 2020. Der vil blive lavet en bred research omkring de 10 vindende virksomheder til Danish Design Award 2020 og de dertilhørende jurymedlemmer inden for hver kategori. Researchen vil blive foretaget via desk research og vil blive anvendt som en del af mit researcharbejde som forberedelse til udformning af min interviewguide og research i forhold til hver virksomhed.

Der vil herefter blive foretaget dybdegående desk research omkring hver enkelt virksomhed og designeren bag nomineringen som forberedelse til interviewet i virksomheden.

 

Metode research:
Der tages udgangspunkt i eksisterende viden og forskning inden for trendmekanismer i forbindelse med Mackinney’s ph.d On the nature of trends (Mackinney-Valentin 2010) og artiklen DART – New teaching methods for organizing intuition (Mackinney-Valentin 2011a). Dette bygger videre på tidligere forskning omkring Diffusion of innovation (Everett 2010) og The tipping point: how little things can make a big difference (Gladwell 2001). Da trendmekanismer anvendes ifm. den første del af designprocessen, tages der også udgangspunkt i eksisterende viden og forskning omkring designprocesser.

Designprocesser anvendes derfor til udformning af interviewguiden og i det efterfølgende analysearbejde. Jeg tager afsæt i den nyeste forskning omkring designprocesser, Unfuzzing Design (Bordal 2019) og Rhetorical Design Studies: The Art of Making Design Choices Explicit (Halstrøm 2017), der redegør for og sammenligner både grundlæggende og nyere forskning inden for området. Her bygges der videre på eksisterende international forskning  inden for samme område af The Fuzzy Front end (Sanders and Stappers 2008) og artiklen af samme forskere From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Denne forskning suppleres af IDEO, som er et af de meste anerkendte designbureauer i verden. Der bygges i alle teorierne omkring designprocesser videre på den grundlæggende forskning omkring design research og begrebet design thinking (Nussbaum 2004).

Konklusionen på researchen af designprocesmodellerne er, at de kan opdeles i fem kategorier:

  • Engineering/computational typer af designprocesser, som er de grundlæggende, bl.a Nigel Cross (2000) med engeneering design methods: strategies for product design.
  • Design Academics med bl.a. Dorst and Cross (2001) og Lasso et al. 2016.
  • Analytical, Goldsmidt 2014, som anbefales til opstilling af analysen.
  • Consultant models, der primært anvendes til at guide fx non-designers gennem en design eller innovationsproces. Designprocessen er enten opdelt i fire eller fem faser, og alle kan i større eller mindre grad relateres til hinanden i forhold til start og slutfasen. Dermed vil inddeling af designfaserne i tre være dækkende for en analyse. Startfaserne (fase 1) har temaerne: observation, problemer, behov, k Slutfaserne (fase 3) har fællestræk som: at få ideerne ud i verden, evaluering og validatering. Det, der kommer imellem faserne (fase 3), har fællestrækkene: generations of ideas, generation of material, prototyping, definition and decision. Rækkefølgen på disse faser varierer dog, bl.a. hos IDEO, hvor brainstorming og prototyping kommer før refining og i design sprint, hvor idea development and decision kommer før prototyping (Bordal 2019).
  • Creativity

 Der vælges at tage udgangspunkt i kategorien consultant models som begrebsramme for interviewguiden ud fra analysedisplay i Unfuzzing design (bordal 2019), som bygger videre på tidligere forskning Design research methods (Blessing, Chakrabarti, and Blessing 2009). Consultant models vælges frem for den ellers oplagte analytical, da det kan forventes, at flere af designvirksomhederne ikke har en designbaggrund eller benytter en struktureret designproces. Dermed vil de ikke i samme grad kunne relatere til spørgsmål i analytical som i consulting models.

De fire designprocesmodeller, der anvendes som begrebsramme for interviewguiden, er: IDEOs design model (Nussbaum 2004), Double Diamond (British design council 2005), Frame innovation model (Dorst 2015), design sprint model (Knapp, Zeratsky, and Kowitz 2016). På baggrund af nyere international forskning omkring design research opstilles der en ekstra fase (fase 0). Forskningen peger på en tendens til øget aktivitet i designprocessens første fase, der efterfølgende betegnes som The fuzzy front end (Sanders and Stappers 2008). Forskningen bygger også videre på tendenserne inden for design research via artiklen From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Derfor opstilles der en ekstra fase (fase 0) i designprocessens første del, der skal afdække selve indflyvningen til designprocessen. Dette understøttes også af indsamlet empiri, ved interview af programchef for Danish Design Award og designkonsulent i Dansk Design Center i de sidste 15 år. I denne fase skal der undersøges: Hvordan tænker de, hvad er deres tilgang, hvad er deres mind-set (Christine Melander, november 2020). Der er i alt 4 faser, der skal spørges ind til i interviewguiden, og 4 faser, der skal kodes i den efterfølgende analysestrategi.

Forud for de semistrukturerede interviewes udarbejdes en interviewguide med henblik på at formulere spørgsmål til hver enkelt fase i designprocessen, så hele processen sikres afdækket i interviewet, også på baggrund af, at det er den de succesfulde virksomheder relaterer til i forbindelse med anvendte designprocesser. For at udarbejde interviewguiden vil der også blive taget udgangspunkt i Interview: det gode forskningsinterview (Kvale and Brinkmann 2018).

Der vil blive stillet spørgsmål til hver af de fire faser for at kortlægge og systematisere, hvordan der arbejdes med trendmekanismer og hvilke aktiviteter, tiltag, mind-set og metoder, der anvendes.

Undersøgelsen vil herefter fortsætte med semistrukturerede interviews af ca. 1-2 times varighed i ti forskellige succesrige designvirksomheder, der alle har international anerkendelse af deres design i form af nominering til Danish Design Award 2020. Der udvælges 10 forskellige designvirksomheder, der alle er vinder i en af de fjorten opstillede kategorier.

Semistrukturerede interviews bliver foretaget med den ansvarlige person(er) i virksomheden for den indstillede projektløsning, da dette giver en dybere indsigt i, hvordan der konkret er arbejdet med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen.

 

Kodningsstrategi:
Min analysetilgang til den indsamlede empiri vil være teoridreven (top-down), da den er styret af teori og eksisterende forskning omkring trendmekanismer og designprocesser. Min interviewguide er udarbejdet på baggrund af teorien omkring tre forskellige designprocesser i kategorien analyse (Bordal 2019), som Bordal anbefaler at anvende i analysefasen. Analysen i kodning 1 nødvendiggør, at min analysestrategi korrigeres fra den fokuserede kodning (deduktiv) til den åbne kodning (induktiv). I forbindelse med indsamling af empiri (de udførte interviews) er der opstået et behov for ny tilgang i form af en åben/dramaturgisk kodning på baggrund af en ikke-intenderet overraskelse, som skaber grobund for tvivl og undersøgelse. Denne analyseproces vil anvendes indtil jeg er kommet frem til en ny viden og indsigt på mit problem/spørgsmål. I min abduktive analysestrategi vil jeg anvende tvivl som undersøgelsesmetode med udgangspunkt i de fem faser: 1) mærker usikkerhed og tvivl 2) beskriver og bestemmer hvilken 3) undersøger situationen 4) udvikler løsningsforslag 5) afprøver løsning (Brandi and Sprogøe 2019b).

Selve kodningen udført i de tre dele vil blive samlet i tre forskellige displays (Dahler-Larsen 2010: 41–63). Derved vil der efter kodning 2 blive tilføjet yderligere farvekodninger i display 3, der afslutningsvist vil blive præsenteret i tre displays i analysefasen:

  • Kodning 1: de fire faser i designprocessen. Her kodes der i displays, der vertikalt er opdelt i virksomheder og horisontalt er opdelt i designprocessens fire faser. FASE 1-2-3 er deduktive og dannet på baggrund af tre forskellige designfaser i kategorien Analyzing (Bordal 2019). FASE 0 er dannet på baggrund af både teori og indsamlet empiri (abduktiv). Registrerede trendmekanismer bliver synliggjort ved farvekodning i analysedisplay 1 (se fig 1).
  • Kodning 2: trendmekanismer er opdelt i tre niveauer. Her kodes der i et analysedisplay, der horisontalt er opdelt i virksomheder og vertikalt er opdelt i tre niveauer af kategorier inden for trendmekanismer.
  • Kodning 3: sammenfatning af de to første kodninger via. Tilførte farvekodninger opdelt i fire faser i designprocessen med fokus på anvendte trendmekanismer. Display fra kodning 1 anvendes her med tilføjelser af farvekodninger fra kodning 2.

 

Projektets teoretiske ståsted

Der vil anvendes teori, der beskriver den nyeste forskning indenfor områderne trendmekanismer og designprocesser, da dette vil være med til at udforme interviewguiden. I forbindelse med dataindsamlingen vil der også anvendes teori til analyse af denne.

Trendmekanismer:
Der er foretaget litteraturresearch både nationalt og internationalt for at redegøre for både den grundlæggende og nyeste forskning indenfor trendmekanismer og designprocesser.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i Rhizomatic Position, (Mackinney 2010), som er en ny model til forståelse af, hvordan moderne trendmekanismer fungerer. Trends er et rumligt snarere end et tidsmæssigt fænomen, der åbner for nye måder at forstå trendmekanismer på. Målet er at finde en tilgang, der hverken betragter trendmekanismen som låst i oppositionen mellem hvad der er” in “eller” out “eller som anarki, hvor alt er” samtidigt ude. Den rhizomatiske position vil forsøge at konceptualisere og visualisere, hvad der kan betragtes som de ‘rene mekanismer’ for trends (Mackinney-Valentin 2010).

Den nyere forskning bygger videre på eksisterende forskning, hvor Roger Everett var en af de første til at beskrive, hvorledes trendens livscyklus forløber via diffusion of innovation (Everett 2010). Der har siden været flere bud på, hvorledes der skabes de bedste forudsætninger for en innovation og dermed sikre, at trenden overvinder ”afgrunden”, hvor trenden typisk har høj risiko for at miste udbredelse (Gladwell 2001). Gladwell beskriver også kendetegnene ved tre forskellige personer, der er generelle for personer, der spreder trends, også kaldet innovators. Mackinney PhD: a study of trend mechanisms (Mackinney-Valentin 2010) har samlet og opdateret de forskellige teorier, der findes om, hvorfor trends skifter, og konkluderer, at trends faktisk lader til slet ikke at skifte så hurtigt, som det kan virke. Hun har i den forbindelse udviklet en metode, der styrker arbejdet med trendmekanismer, Dart- modellen (Mackinney-Valentin 2011b).

 

Designprocesser:
Der tages udgangspunkt i den nyeste danske forskning omkring designprocesser Unfuzzing design (Bordal 2019) og The art of making design choices explicit (Halstrøm 2017), der både har indsamlet ældre og nyere forskning inden for området. Her udvælges fire designprocesmodeller, som er brugt som referenceramme i forbindelse med min interviewguide: IDEOs design model (Nussbaum, M 2004) Double Diamond (British design council 2005), Frame innovation model (Dorst 2015), Design sprint model (Knapp, Zeratsky, and Kowitz 2016).

Interviewguiden vil blive udformet på baggrund af consultant models (Goldschmidt 2014) med henblik på at formulere spørgsmål til hver enkelt fase i designprocessen, så hele processen sikres afdækket i interviewet, men også på baggrund af, at det er den, de succesfulde virksomheder relaterer til i forbindelse med anvendte designprocesser (Bordal 2019). For at udarbejde interviewguiden vil der også blive taget udgangspunkt i Interview: det gode forskningsinterview (Kvale and Brinkmann 2018).

Litteratur- og kildeliste
Blessing, L.T.M., Chakrabarti, A., and Blessing, L.T.M. (2009) DRM, a Design Research Methodology. Dordrecht ; London: Springer

Bordal, S.A. (2019) Unfuzzing Design: How Progress Is Made towards Unknown Goals. [online] available from

Brandi, U. and Sprogøe, J. (2019a) Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt. Kbh.: Hans Reitzel

Brandi, U. and Sprogøe, J. (2019b) Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt. Kbh.: Hans Reitzel

British design council (2005) What Is the Framework for Innovation? Design Council’s Evolved Double Diamond [online] available from

<https://www.designcouncil.org.uk/news-opinion/what-framework-innovation-design- councils-evolved-double-diamond> [21 October 2020]

Brown, T. (2021) IDEO Design Thinking [online]

Dahler-Larsen, P. (2010) At fremstille kvalitative data. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Dorst, K. (2015) Frame Innovation Create New Thinking by Design [online] Cambridge, Mass.: The MIT Press.

Dragt, E. (2017) How to Research Trends: Move beyond Trend Watching to Kick Start Innovation. Amsterdam: BIS Publishers

Everett, R. and Inc (2010) Diffusion Of Innovations, 4Th Edition [online] Place of publication not identified: Free Press.

Gladwell, M. (2001) The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference. Repr. London: Abacus

Goldschmidt, G. (2014) Linkography: Unfolding the Design Process. Design thinking, design theory. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press

Knapp, J., Zeratsky, J., and Kowitz, B. (2016) Sprint: How to Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Days [online]

Kvale, S. and Brinkmann, S. (2018) Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Kbh: Hans Reitzel

Mackinney-Valentin, M. (2011a) DART – New Teaching Methods for Organizing Intuition. in ‘Nordes 2011’ [online] held 2011.

Mackinney-Valentin, M. (2011b) DART – New Teaching Methods for Organizing Intuition. [online]

Mackinney-Valentin, M. (2010) On the Nature of Trends: A Study of Trend Mechanisms in Contemporary Fashion [online] The Danish Design School Press. available from <https://adk.elsevierpure.com/da/publications/on-the-nature-of-trends- a-study-of-trend-mechanisms-in-contempora> [21 October 2020]

Mills, T.C. and Patterson, K.D. (2015) ‘MODELLING THE TREND: THE HISTORICAL ORIGINS OF SOME MODERN METHODS AND IDEAS.’ Journal of Economic Surveys 29 (3), 527–548 Nussbaum, M (2004) The Power of Design.

Raymond, M. (2014) The Trend Forecaster’s Handbook. Reprint. London: King Sanders, E. and Stappers, P.J. (2008) Fuzzy Front End of the Design Process.

Sanders, L. and Stappers, P.J. (2014) ‘From Designing to Co-Designing to Collective Dreaming: Three Slices in Time’. Interactions 21 (6), 24–33

Vejlgaard, H. (2012) Anatomy of a Trend. Denmark: Confetti Publishing

 

Projektets empiri

Undersøgelsen indledes med gennemførelse af semistrukturerede interviews i ti succesrige, danske designvirksomheder med international anerkendelse. For at sikre, at alle virksomhederne er succesrige og anerkendte, udvælges de nominerede i forbindelse med Danish Design Award 2020. Denne udvælgelse sker for at sikre, at der arbejdes med både design, innovation og trendmekanismer med international anerkendelse. Det er også på baggrund af denne udvælgelse, at der sikres, at virksomhederne er succesrige i form af international anerkendelse ved at de er nomineret af en kompetent sammensat jury inden for hver deres område og bedømt ud fra følgende fire kriterier: Økonomisk effekt, innovationshøjde, designkvalitet, kontekst forståelse (Dansk design Center 2021). Det skal lige nævnes, at kategorien økonomisk effekt fra 2021 er ændret til effekt (Effekt – genererer løsningen miljømæssig, social eller økonomisk værdi?)

Den empiri, der indsamles i projektet, vil være relateret i forhold til at kunne sige noget generelt om, hvordan et større antal succesrige danske designvirksomheder arbejder med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen.

Den indsamlede empiri samles i analysen i tre analysedisplays.

- Projektets Forventede Resultater
- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering
Resultat

Jeg har gennem mit kvalitative studie kommet med et empirisk bidrag til forskningen ved at afdække anvendelsen af trendmekanismer ifm. designprocessen hos ti af de mest succesrige og anerkendte designvirksomheder i Danmark, med særligt fokus på selve indflyvningen i designprocessen.

Projektets slutprodukt består af to dele:

  • Mundtlig formidling af tre analysedisplays
  • Projektbeskrivelse på www.eaviden.dk

 

Kommunikation og formidling

  • En mundtlig præsentation af Præsentationen blev afholdt ifm. videndag for alle medarbejdere på IBA. Fokus på research, metode og dataindsamling (13. november 2020, 20. december 2021).
  • En mundtlig præsentation af forskningsprojektet blev afholdt i forbindelse med den årlige netværksdag for teamet bag uddannelsen entreprenørskab og design, repræsenteret af både IBA, Kolding erhvervsakademi og KEA, Københavns erhvervsakademi. (24. januar 2022)
  • De studerende er løbende blevet informeret om forskningsprojektet i undervisningen på Entreprenørskab og design, forretningsinnovation og kultur og trends (2020-2023) og via en mundtlig præsentation for IBAs tværfaglige iværksætterhold repræsenteret af studerende fra flere forskellige uddannelser på IBA. (februar 2022)
  • En mundtlig præsentation af forskningsprojektet blev afholdt i forbindelse med besøg på Fontys University of Aplied Sience, Eindhoven, Holland. Præsentationen blev afholdt på ICT, som er en afdeling der arbejder med design og trend research (7. april 2022)
  • En mundtlig præsentation af forskningsprojektet med afsæt i de tre analysedisplays af den indsamlede empiri. Præsentationen afholdes i forbindelse med besøg på Fontys University of Aplied Sience i Krakow for studerende (27. februar-3. marts 2023).
  • En mundtlig præsentation af forskningsprojektet for easyfoods innovationsteam (november 2023).
  • Projektet vil blive videndelt på www.eaviden.dk.
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer