Trends in Translation – unfuzzing trend mechanisms in Danish design companies
Projekttitel | Trends in Translation – unfuzzing trend mechanisms in Danish design companies |
---|---|
Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
Frascati | Ja |
Tema | Design |
Teaser | Hvordan arbejder ti succesfulde og awardvindende designvirksomheder i Danmark med trendmekanismer og designprocesser? |
Status | Afsluttet |
Ejer | |
- Akademi | IBA Erhvervsakademi Kolding |
- Kontaktperson | Ditte Hoffmann Kærslund Lektor dhok@iba.dk 72118200 |
Nat./Int. | Nationalt |
Projektperiode | 01. juli 2020 - 30. april 2023 |
Projektbeskrivelse | |
- Projektresumé | Der tages udgangspunkt i eksisterende viden og forskning inden for trendmekanismer i form af Mackinney ph.d On the nature of trends (Mackinney-Valentin 2010) og artiklen DART – New teaching methods for organizing intuition (Mackinney-Valentin 2011a). Dette bygger videre på tidligere forskning omkring Diffusion of innovation (Everett 2010) og The tipping point: how little things can make a big difference (Gladwell 2001). Da trendmekanismer anvendes ifm. den første del af designprocessen, tages der også udgangspunkt i eksisterende viden og forskning omkring designprocesser. Designprocesser anvendes derfor til udformning af interviewguiden og i det efterfølgende analysearbejde. Jeg tager afsæt I den nyeste forskning omkring designprocesser Unfuzzing Design (Bordal 2019), der redegør for og sammenligner både grundlæggende og nyere forskning inden for området designprocesser. Her anvendes også Halstrøms Ph.d. Rhetorical Design Studies: The Art of Making Design Choices Explicit (Halstrøm 2017), der undersøger de valg der træffes undervejs i processen. Denne forskning bidrager som inspiration til min undersøgelse af virksomheders tilgang og udformning af min interviewguide. I begge afhandlinger bygges der videre på eksisterende international forskning. Første gang defineret i Fuzzy front end of the design process (Sanders and Stappers 2008). Senere i artiklen From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Denne forskning suppleres af IDEO, som er et af de meste anerkendte designbureauer i verden. Der bygges i alle teorierne omkring designprocesser videre på den grundlæggende forskning omkring begrebet design thinking (Nussbaum, 2004). Derfor stilles følgende forskningsspørgsmål: Hvordan arbejder danske, succesfulde designvirksomheder med international anerkendelse med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen? Selve interviewguiden er udarbejdet ud fra de tre karakteristiske faser (fase 1-2-3) i designprocessen (Bordal 2019) og en supplerende fase (fase 0), som er medtaget på baggrund af forskning omkring The fuzzy front end (Sanders and Stappers 2014) og egen indsamlet empiri i form af interview med Christine Melander, programchefen for Danish Design Awards. Der vil blive foretaget et kvalitativt studie i ti forskellige danske designvirksomheder, hvor processen omkring en succesfuld designløsning fra start til slut kortlægges. De udvalgte virksomheder er alle vindere af en kategori ifm. Danish Design Awards 2020. Alle virksomheder er blevet vurderet af en kompetent jury inden for hver deres kategori på følgende fire parametre: Designkvalitet, økonomisk effekt, innovationshøjde og kontekst forståelse. Der vil blive foretaget semistrukturerede interview med designeren bag hver designløsning ud fra Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (Kvale and Brinkmann 2018). Interviewet vil under udførelsen blive visualiseret på en tidslinje, der optegnes på A3 af både den interviewede og jeg. Dette gøres for at skabe et overblik over processen og tydeliggøre, i hvilke faser der er aktiviteter. Dette er også et hjælperedskab for mig, så det sikres, at der bliver spurgt ind til alle faser. Se også beskrivelsen i metodeafsnittet. Analysestrategien vil være abduktiv, inspireret af Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt (Brandi and Sprogøe 2019a) og opsat i tre forskellige analysedisplays (Dahler-Larsen 2010). |
- Baggrund og formål | Formål med projektet: Den første handling der kickstarter forskningsprojektet, er min undervisning i fagområdet kultur og trends og design, hvor jeg søger at styrke de studerendes videnbehov ved at give dem et udvalg af redskaber til arbejdet med trendmekanismer ifm. studieprojekter og virksomhedssamarbejder. Det understøtter hermed videngrundlaget i Entreprenørskab og design uddannelsen i to kategorier: Værdiskabelse for relevante erhverv og virksomheder: Værdiskabelsen for branchen: |
- Aktiviteter og handling | I løbet af projektet vil følgende aktiviteter blive gennemført:
|
- Projektets Metode | Forskningsprojektet består af et kvalitativt studie med henblik på at redegøre for, hvordan danske designvirksomheder arbejder med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen. Litteratur research: Undersøgelsen vil blive indledt med litteratur research omkring, hvilke internationale og nationale forskningsprojekter der har trendmekanismer som fokusområde eller emnefelt. Udvælgelse af virksomheder: Kriterierne for udvælgelse af virksomheder er at virksomheden har vundet en award ved Danish design Award 2020. Der vil blive lavet en bred research omkring de 10 vindende virksomheder til Danish Design Award 2020 og de dertilhørende jurymedlemmer inden for hver kategori. Researchen vil blive foretaget via desk research og vil blive anvendt som en del af mit researcharbejde som forberedelse til udformning af min interviewguide og research i forhold til hver virksomhed. Der vil herefter blive foretaget dybdegående desk research omkring hver enkelt virksomhed og designeren bag nomineringen som forberedelse til interviewet i virksomheden.
Metode research: Designprocesser anvendes derfor til udformning af interviewguiden og i det efterfølgende analysearbejde. Jeg tager afsæt i den nyeste forskning omkring designprocesser, Unfuzzing Design (Bordal 2019) og Rhetorical Design Studies: The Art of Making Design Choices Explicit (Halstrøm 2017), der redegør for og sammenligner både grundlæggende og nyere forskning inden for området. Her bygges der videre på eksisterende international forskning inden for samme område af The Fuzzy Front end (Sanders and Stappers 2008) og artiklen af samme forskere From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Denne forskning suppleres af IDEO, som er et af de meste anerkendte designbureauer i verden. Der bygges i alle teorierne omkring designprocesser videre på den grundlæggende forskning omkring design research og begrebet design thinking (Nussbaum 2004). Konklusionen på researchen af designprocesmodellerne er, at de kan opdeles i fem kategorier:
Der vælges at tage udgangspunkt i kategorien consultant models som begrebsramme for interviewguiden ud fra analysedisplay i Unfuzzing design (bordal 2019), som bygger videre på tidligere forskning Design research methods (Blessing, Chakrabarti, and Blessing 2009). Consultant models vælges frem for den ellers oplagte analytical, da det kan forventes, at flere af designvirksomhederne ikke har en designbaggrund eller benytter en struktureret designproces. Dermed vil de ikke i samme grad kunne relatere til spørgsmål i analytical som i consulting models. De fire designprocesmodeller, der anvendes som begrebsramme for interviewguiden, er: IDEOs design model (Nussbaum 2004), Double Diamond (British design council 2005), Frame innovation model (Dorst 2015), design sprint model (Knapp, Zeratsky, and Kowitz 2016). På baggrund af nyere international forskning omkring design research opstilles der en ekstra fase (fase 0). Forskningen peger på en tendens til øget aktivitet i designprocessens første fase, der efterfølgende betegnes som The fuzzy front end (Sanders and Stappers 2008). Forskningen bygger også videre på tendenserne inden for design research via artiklen From designing to co-designing to collective dreaming: three slices in time (Sanders and Stappers 2014). Derfor opstilles der en ekstra fase (fase 0) i designprocessens første del, der skal afdække selve indflyvningen til designprocessen. Dette understøttes også af indsamlet empiri, ved interview af programchef for Danish Design Award og designkonsulent i Dansk Design Center i de sidste 15 år. I denne fase skal der undersøges: Hvordan tænker de, hvad er deres tilgang, hvad er deres mind-set (Christine Melander, november 2020). Der er i alt 4 faser, der skal spørges ind til i interviewguiden, og 4 faser, der skal kodes i den efterfølgende analysestrategi. Forud for de semistrukturerede interviewes udarbejdes en interviewguide med henblik på at formulere spørgsmål til hver enkelt fase i designprocessen, så hele processen sikres afdækket i interviewet, også på baggrund af, at det er den de succesfulde virksomheder relaterer til i forbindelse med anvendte designprocesser. For at udarbejde interviewguiden vil der også blive taget udgangspunkt i Interview: det gode forskningsinterview (Kvale and Brinkmann 2018). Der vil blive stillet spørgsmål til hver af de fire faser for at kortlægge og systematisere, hvordan der arbejdes med trendmekanismer og hvilke aktiviteter, tiltag, mind-set og metoder, der anvendes. Undersøgelsen vil herefter fortsætte med semistrukturerede interviews af ca. 1-2 times varighed i ti forskellige succesrige designvirksomheder, der alle har international anerkendelse af deres design i form af nominering til Danish Design Award 2020. Der udvælges 10 forskellige designvirksomheder, der alle er vinder i en af de fjorten opstillede kategorier. Semistrukturerede interviews bliver foretaget med den ansvarlige person(er) i virksomheden for den indstillede projektløsning, da dette giver en dybere indsigt i, hvordan der konkret er arbejdet med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen.
Kodningsstrategi: Selve kodningen udført i de tre dele vil blive samlet i tre forskellige displays (Dahler-Larsen 2010: 41–63). Derved vil der efter kodning 2 blive tilføjet yderligere farvekodninger i display 3, der afslutningsvist vil blive præsenteret i tre displays i analysefasen:
Projektets teoretiske ståstedDer vil anvendes teori, der beskriver den nyeste forskning indenfor områderne trendmekanismer og designprocesser, da dette vil være med til at udforme interviewguiden. I forbindelse med dataindsamlingen vil der også anvendes teori til analyse af denne. Trendmekanismer: Forskningsprojektet tager udgangspunkt i Rhizomatic Position, (Mackinney 2010), som er en ny model til forståelse af, hvordan moderne trendmekanismer fungerer. Trends er et rumligt snarere end et tidsmæssigt fænomen, der åbner for nye måder at forstå trendmekanismer på. Målet er at finde en tilgang, der hverken betragter trendmekanismen som låst i oppositionen mellem hvad der er” in “eller” out “eller som anarki, hvor alt er” samtidigt ude. Den rhizomatiske position vil forsøge at konceptualisere og visualisere, hvad der kan betragtes som de ‘rene mekanismer’ for trends (Mackinney-Valentin 2010). Den nyere forskning bygger videre på eksisterende forskning, hvor Roger Everett var en af de første til at beskrive, hvorledes trendens livscyklus forløber via diffusion of innovation (Everett 2010). Der har siden været flere bud på, hvorledes der skabes de bedste forudsætninger for en innovation og dermed sikre, at trenden overvinder ”afgrunden”, hvor trenden typisk har høj risiko for at miste udbredelse (Gladwell 2001). Gladwell beskriver også kendetegnene ved tre forskellige personer, der er generelle for personer, der spreder trends, også kaldet innovators. Mackinney PhD: a study of trend mechanisms (Mackinney-Valentin 2010) har samlet og opdateret de forskellige teorier, der findes om, hvorfor trends skifter, og konkluderer, at trends faktisk lader til slet ikke at skifte så hurtigt, som det kan virke. Hun har i den forbindelse udviklet en metode, der styrker arbejdet med trendmekanismer, Dart- modellen (Mackinney-Valentin 2011b).
Designprocesser: Interviewguiden vil blive udformet på baggrund af consultant models (Goldschmidt 2014) med henblik på at formulere spørgsmål til hver enkelt fase i designprocessen, så hele processen sikres afdækket i interviewet, men også på baggrund af, at det er den, de succesfulde virksomheder relaterer til i forbindelse med anvendte designprocesser (Bordal 2019). For at udarbejde interviewguiden vil der også blive taget udgangspunkt i Interview: det gode forskningsinterview (Kvale and Brinkmann 2018). Litteratur- og kildeliste Bordal, S.A. (2019) Unfuzzing Design: How Progress Is Made towards Unknown Goals. [online] available from Brandi, U. and Sprogøe, J. (2019a) Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt. Kbh.: Hans Reitzel Brandi, U. and Sprogøe, J. (2019b) Det magiske øjeblik: kvalitativ analyse skridt for skridt. Kbh.: Hans Reitzel British design council (2005) What Is the Framework for Innovation? Design Council’s Evolved Double Diamond [online] available from <https://www.designcouncil.org.uk/news-opinion/what-framework-innovation-design- councils-evolved-double-diamond> [21 October 2020] Brown, T. (2021) IDEO Design Thinking [online] Dahler-Larsen, P. (2010) At fremstille kvalitative data. Odense: Syddansk Universitetsforlag Dorst, K. (2015) Frame Innovation Create New Thinking by Design [online] Cambridge, Mass.: The MIT Press. Dragt, E. (2017) How to Research Trends: Move beyond Trend Watching to Kick Start Innovation. Amsterdam: BIS Publishers Everett, R. and Inc (2010) Diffusion Of Innovations, 4Th Edition [online] Place of publication not identified: Free Press. Gladwell, M. (2001) The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference. Repr. London: Abacus Goldschmidt, G. (2014) Linkography: Unfolding the Design Process. Design thinking, design theory. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press Knapp, J., Zeratsky, J., and Kowitz, B. (2016) Sprint: How to Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Days [online] Kvale, S. and Brinkmann, S. (2018) Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Kbh: Hans Reitzel Mackinney-Valentin, M. (2011a) DART – New Teaching Methods for Organizing Intuition. in ‘Nordes 2011’ [online] held 2011. Mackinney-Valentin, M. (2011b) DART – New Teaching Methods for Organizing Intuition. [online] Mackinney-Valentin, M. (2010) On the Nature of Trends: A Study of Trend Mechanisms in Contemporary Fashion [online] The Danish Design School Press. available from <https://adk.elsevierpure.com/da/publications/on-the-nature-of-trends- a-study-of-trend-mechanisms-in-contempora> [21 October 2020] Mills, T.C. and Patterson, K.D. (2015) ‘MODELLING THE TREND: THE HISTORICAL ORIGINS OF SOME MODERN METHODS AND IDEAS.’ Journal of Economic Surveys 29 (3), 527–548 Nussbaum, M (2004) The Power of Design. Raymond, M. (2014) The Trend Forecaster’s Handbook. Reprint. London: King Sanders, E. and Stappers, P.J. (2008) Fuzzy Front End of the Design Process. Sanders, L. and Stappers, P.J. (2014) ‘From Designing to Co-Designing to Collective Dreaming: Three Slices in Time’. Interactions 21 (6), 24–33 Vejlgaard, H. (2012) Anatomy of a Trend. Denmark: Confetti Publishing
Projektets empiriUndersøgelsen indledes med gennemførelse af semistrukturerede interviews i ti succesrige, danske designvirksomheder med international anerkendelse. For at sikre, at alle virksomhederne er succesrige og anerkendte, udvælges de nominerede i forbindelse med Danish Design Award 2020. Denne udvælgelse sker for at sikre, at der arbejdes med både design, innovation og trendmekanismer med international anerkendelse. Det er også på baggrund af denne udvælgelse, at der sikres, at virksomhederne er succesrige i form af international anerkendelse ved at de er nomineret af en kompetent sammensat jury inden for hver deres område og bedømt ud fra følgende fire kriterier: Økonomisk effekt, innovationshøjde, designkvalitet, kontekst forståelse (Dansk design Center 2021). Det skal lige nævnes, at kategorien økonomisk effekt fra 2021 er ændret til effekt (Effekt – genererer løsningen miljømæssig, social eller økonomisk værdi?) Den empiri, der indsamles i projektet, vil være relateret i forhold til at kunne sige noget generelt om, hvordan et større antal succesrige danske designvirksomheder arbejder med trendmekanismer i forbindelse med designprocessen. Den indsamlede empiri samles i analysen i tre analysedisplays. |
- Projektets Forventede Resultater | |
- Projektets Forventede Effekt | |
Tags | |
Deltagere | |
Partnere | |
Finansiering | |
Resultat | Jeg har gennem mit kvalitative studie kommet med et empirisk bidrag til forskningen ved at afdække anvendelsen af trendmekanismer ifm. designprocessen hos ti af de mest succesrige og anerkendte designvirksomheder i Danmark, med særligt fokus på selve indflyvningen i designprocessen. Projektets slutprodukt består af to dele:
Kommunikation og formidling
|
Evaluering | |
Formidlingsform | |
- Resultatets formidling | |
- Resultaternes værdi | |
- Målgruppen | |
- Publikationer |