Transfer og praksisnærhed

I begyndelsen af 2016 satte KEA KOMPETENCE gang i udviklingsprojektet ’Transfer og praksisnærhed’. Formålet med projektet var undervisere i et læringsfællesskab udviklede strategier og metoder til at styrke de studerendes anvendelse af viden i deres praksis.

I projektet har deltaget tolv undervisere, som i fællesskab har arbejdet på at udvikle aktiviteter og metoder med henblik på at understøtte transfer. Projektgruppen har i den sammenhæng også undersøgt og forsøgt at videreudvikle begrebet om praksisnærhed som grundlag for en erhvervsrettet didaktik.
Der er gennemført otte delprojekter, hvoraf fire af projekterne overordnet har haft fokus på aktiviteter før uddannelses- eller kursusforløbet, og fire projekter har især fokuseret på akti-viteter i undervisningen.

Før-projekterne har bl.a. arbejdet administrationens betydning for den studerendes transfer, og der er udarbejdet to introduktionsvideoer til henholdsvis den studerende og lederen med tilhørende materiale, der kan danne grundlag for en forventnings- og opfølgningssamtale mellem medarbejder og leder.
Der er endvidere gennemført et flipped learning-forløb, hvor de studerende inden undervis-ningsforløbets start på grundlag af ti små videoer (3-5 min) arbejdede med undervisnings-indholdet, således at selve forløbet kunne anvendes til bearbejdning, refleksion og relatering til praksis.

Blandt undervisningsprojekterne kan nævnes forsøg med aktionslæring og praksisafprøvninger, inddragelse af cases og videooptagelse fra praksis.

Projektet afsluttes i marts 2018 med en konference, hvor resultater og en I-bog om projek-tets aktiviteter og metoder præsenteres.

Baggrund

Som erhvervsakademi udbyder KEA uddannelser, som er rettet mod praksis, og hvor målet er at de studerende så effektivt som muligt kan gøre brug af deres erhvervede kompetencer. Såvel samfundsmæssigt som i forhold til den studerende er der derfor behov for, at den studerendes kompetencer kommer i spil så hurtigt som muligt i et samspil med kolleger.

I takt med at kompleksiteten i løsningen af opgaver stiger, kræves der også styrkede kompetencer til bl.a. at arbejde tværgående og tværfagligt. Behovet for at kunne reflektere og kommunikere fagligt, tænke kreativt og innovativt samt forholde sig til sit fag og andre faggrupper øges. Hos KEA Kompetence, hvor projektet ønskes gennemført, udbydes udelukkende efter- og videreuddannelse til medarbejdere med mindst to års relevant erhvervsfaring. Motivationen for at deltage i efter- og videreuddannelsen kan i den forbindelse både være knyttet til en aktuelle behov i en virksomhed, men den kan også hos deltagerne være bundet til et ønske om jobskifte og nye faglige udfordringer.

I den konkrete undervisning udfordrer dette den instrumentelle eller umiddelbare forståelse af en praksisnær tilgang. Færdigheder og viden kan sjældent anvendes i sammenhænge, som er fastlagt på forhånd, og deltagernes motiver for deltagelse kan være knyttet til andre og nye praksisser, end dem de befinder sig i. I undervisergruppen er der forskellige didaktiske og pædagogiske forståelser af praksisnærhed – og dermed af tilrettelæggelsen af læreprocesser. For KEA Kompetence som uddannelsesinstitution og for undervisergruppen i særdeleshed er der behov for at udvikle forståelsen af praksisnærhed som grundlaget for at gennemføre den relevante, praksisnære undervisningen bedst muligt, så den tilgodeser de forskelligt rettede behov.

Når undervisningen skal være praksisnær er det ud fra en intention om, at indholdet er relevant, og at den studerende kan omsætte sin viden fra uddannelsen så hurtigt og så effektivt som muligt. Denne transformation – eller transfer – kan imidlertid være vanskelig. Transfer-forskningen peger bl.a. på, at omsætningen af viden til praksis kan styrkes gennem forberedelse og aktiviteter før og efter undervisningsforløbet, og at jo før deltagerne får aktiveret og gjort brug af deres nye viden, jo større er sandsynligheden for at den nye viden bliver til kompetencer, som udfoldes i virksomheden.

En dimittendundersøgelse på KEA Kompetence (2015) viste, at 40% af de dimitterede ikke havde fået nye opgaver, og at 42% ofte eller ind i mellem oplevede barrierer i forhold til at anvende deres nye viden, primært pga. kulturen på arbejdspladsen eller manglende ledelsesmæssig opbakning. I den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blandt studerende (2014) vurderer omkring 35% af respondenterne, at deres arbejdsplads ikke giver dem mulighed for at gøre brug af deres nye viden.

De studerende vælger de moduler, de ønsker at følge. Nogle vælger kun et enkelt modul, og andre gennemfører akademiuddannelsen i forskellige kombinationer. Kombinationen og anvendelsen af viden fra forskellige moduler kræver, at den studerende har en høj grad af studiekompetence. For at styrke den studerendes muligheder for at gøre effektivt brug af sin viden (transfer), må der arbejdes bevidst med udviklingen af de studerendes studie-kompetencer og udvikles tilbud både i og udenfor undervisningen, som understøtter dette. Det kan fx være en elektronisk platform til de studerende, studieteknik-kurser, netværk, bibliotekssøgnings-kurser og skriveværksteder.

Dette peger til sammen på et behov for, at

• underviserne i fællesskab udvikler forståelsen af praksisnærhed som grundlag for at skabe aktiviteter, udvikle pædagogiske strategier og metoder samt gennemføre undervisning, der understøtter de studerendes transfer af viden.
• underviserne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den praksisnære undervisning udvikler strategier, metoder og aktiviteter til at styrke de studerendes muligheder for at gøre brug af deres uddannelse ud fra såvel et individuelt som et samfundsmæssigt perspektiv,
• at undervisergruppen udvikler pædagogiske strategier, metoder og aktiviteter til udvikling at de studerendes studiekompetencer,
• at undervisergruppen på tværs af fag udvikler studie-understøttende aktiviteter for de studerende.
• at der gennemføres et analysearbejde blandt aftagere, dimittender, studerende omkring deres anvendelse af uddannelsen samt deres vurdering af behov for tiltag i forhold til at styrke deres muligheder herfor.

Undervisergruppen som et udviklende læringsfællesskab, der skaber sammenhæng

I forlængelse af KEAs institutionsakkreditering er der i 2015 afsluttet en programevaluering af KEA Kompetence. Her blev der peget på et behov for at skabe sammenhæng mellem de faglige undervisningsmiljøer med henblik på at sikre videngrundlaget og den faglige kvalitet og udvikling. Dette kan bl.a. ske gennem styrkelse af underviserne i et læringsfællesskab. I dag er undervisergruppen kendetegnet ved at rumme mange, meget forskelligartede faglige kompetencer, berøringsflader, netværk og erfaringer. Med et læringsfællesskab kan forskelligheden bliver deres fælles styrke og inspiration ved at de udfordrer og inspirerer hinanden metodisk og pædagogisk med udgangspunkt i deres forståelse af praksisnærhed – og i deres bestræbelser på at støtte de studerendes transfer-proces.

Formål

At underviserne i et læringsfællesskab kvalificeres til at udvikle strategier og metoder til at styrke de studerendes transfer og dermed deres anvendelse af viden og færdigheder i praksis.

Projektet struktureres ud fra de forhold, som har indvirkning på transfer:

• Tid: hvad kan underviserne og KEA Kompetence som institution gøre før, under, og efter undervisningsforløbet i forhold til den studerendes muligheder for at skabe transfer?

• Transferfaktorer: hvad kan underviserne og KEA Kompetence som institution gøre i forhold til den studerendes muligheder for at skabe transfer ud fra person-, undervisnings- og situationsrelaterede faktorer?

Til projektet knyttes cand.mag. & ph.d. Jonas Sprogøe, UCSJ, som ekstern konsulent med ekspertise inden for organisatorisk læring og transfer. Målet er at sikre fagligheden i projektet, at skabe et kvalificeret videngrundlag og sikrer forskningsmæssige og faglige input.

Fase 1: Udvikling (februar – juni 2016)

Afholdelse af kick-off-symposium (i to dele). I første del af symposiet præsenteres projektet med faglige indlæg for såvel direkte involverede som interesserede i KEA og KEA Kompetence. I anden del arbejder de involverede i læringslaboratorium ud fra en aktionslæringsmodel med formulering af deres egne projekter inden for rammen: før, under, efter – person, undervisning, situation.

Fokusgruppeinterview med dimittender og aftagere. Fagkoordinatorer gennemfører tre fokusgruppe interview med dimittender og aftagere vedr. transfer og studiekompetence. Resultaterne fremlægges i forbindelse med læringslaboratorium/kvalificeringsdag.

Cafemøder. Tre cafemøder (marts, april og maj), hvor deltagerne udveksler, udvikler og erfaringsopsamler. Møderne sikrer fremdrift og faciliteres af Forskning & Innovation (KEA).

Læringslaboratorium/kvalificeringsdag. Læringslaboratorium med faglige input, der tilrettelægges ud fra deltagernes behov, som afdækkes på cafemøderne. Dagen gennemføres med den eksterne konsulents bistand. I læringslaboratorierne arbejder deltagerne generelt med metoder og redskaber, de kan anvende efter projektets afslutning.

Symposium. For alle projektdeltagere samt øvrige undervisere på KEA Kompetence samt interesserede. Projektet præsenterer aktionsforslag, indsamlede data og foreløbige erfaringer.

Fase 2: Afprøvningsfasen (august – december 2016)

Cafemøder. Tre cafemøder (september, oktober og november), hvor deltagerne udveksler, koordinerer og erfaringsopsamler. Møderne faciliteres af Forsknings- og Innovation.

Afprøvning af aktioner/aktiviteter. Underviserne gennemfører deres aktioner.

Sparrings- og kvalificeringsaktiviteter. Den eksterne konsulent yder sparring til de igangsatte aktioner/projekter ved fx observation af undervisning, refleksion og input på tværs af aktioner. Anden bistand kan inddrages i forbindelse med kvalificering af aktioner.

Læringslaboratorier. To læringslaboratorier for projektets deltagere med fortsat udvikling, bearbejdning og refleksion over aktionerne. Læringslaboratorierne faciliteres af den eksterne konsulent.

Symposium. Præsentation af foreløbige resultater, erfaringer og refleksion for deltagerne, øvrige undervisere og interesserede. Opsamling og perspektivering af ekstern konsulent og oplægsholder.

Fase 3: Produktion, formidling og evaluering (januar – juni 2017)

Læringslaboratorium. Læringslaboratorium med projektdeltagerne med henblik på omsætning af resultater til værktøjer, procedurer og strategier.

Produktion af resultater i en I-bog. Projektets resultater omsættes til I-bog: ’Transfer og praksisnærhed – metoder og ideer’.

Formidling af projektresultater

• Lancering af I-bog
• Afslutningskonference på KEA Kompetence (med deltagelse af repræsentanter fra de øvrige erhvervsakademier, herunder efter- og videreuddannelseschefer, undervisere fra KEA og KEA Kompetence, deltagere fra KEA Kvalitet, KEA HR, KEA Forskning og Innovation, aftagerrepræsentanter, dimittender og nuværende studerende samt øvrige interesserede)
• Møder/deltagelse i seminarer på KEA med formidling af resultater
• Formidling i eksisterende nyhedsbreve til studerende og undervisere på KEA Kompetence,
• Deltagelse i og formidling af resultater i KEAs adjunktuddannelse

INTRO

Projektgruppen har arbejdet med støtte fra en ekstern konsulent, og der er blevet lagt vægt på kompetenceudvikling af projektdeltagerne i forhold til transferunderstøttende aktiviteter. Et overordnet nøgleord i denne sammenhæng har været at gøre deltagerne i projektgruppen til et lærende fællesskab. Forestillingen om det lærende fællesskab er herefter gennem for-skellige former for aktiviteter forsøgt spredt til den samlede undervisergruppe.

I projektgruppen er praksisnærhedsbegrebet blevet analyseret og projektdeltagerne har derefter – på grundlag af projektskabeloner – gennemført større eller mindre aktioner i egen undervisning med henblik på at understøtte transfer. Aktionerne er her blevet tilrettelagt ud fra overvejelser og analyser af, hvad underviseren – og organisationen – kan gøre før-under-efter undervisningsforløbet, ligesom der er arbejdet med person-, undervisnings- og kontekst-relaterede faktorer.

Aktionerne er efter gennemførelse fremlagt og analyseret i projektgruppen, og resultaterne har været fremlagt for kolleger.

Projektet opdeles i tre faser:

1. Analyse og udvikling
2. Afprøvning
3. Produktion, evaluering og formidling.

Der arbejdes med aktionslæringsprojekter med udgangspunkt i læringslaboratorier, og fremdrift sikres gennem cafémøder undervejs i projektet. Projektets indhold og resultater opsamles og formidles i hele projektperioden gennem 1) en elektronisk platform, 2) formidling i eksisterende nyhedsbreve til undervisere og studerende, 3) projektlederens blog.

VORES DIDAKTISKE METODER

Vi har anvendt en række forskellige didaktiske metoder til at facilitere de individuelle og kollektive læreprocesser. Ud over at understøtte læreprocesserne på vores projektmøder, har introduktionen af metoderne tjent til at inspirere os som undervisere til at udvide den didaktiske værktøjskasse. Det drejer sig om følgende metoder:

1. Praksisvæg
2. Programteori
3. Billedkort
4. Reflekterende team
5. Løsningsbørs
6. Fortælleterning

Succeskriterier:

1. At underviserne gør brug af metoderne

Effekt måles gennem:

• undervisernes egne evalueringer med de studerende
• modulevalueringer og brugertilfreds-hedsundersøgelse (KEA Kvalitet)
• dimittendundersøgelse
• forankring af metoder og procedurer i KEA Kompetence

Effekt vurderes gennem tegn i forhold til:

• underviserne gør brug af fælles sprog og begreber omkring transfer og praksisnærhed
• de studerendes studieadfærd bliver mere selvledende
• de studerende anvender de transfer-understøttende aktiviteter
• undervisergruppen som hel-hed gør brug af I-bogens resultater og metoder,

1. At underviserne udvikler læringsfællesskab

Effekt vurderes gennem tegn ved at:

• læringsfællesskabet lever aktivt videre
• underviserne anvender metoder tilegnet gennem læringslaboratorierne og forløbet som helhed
• læringsfællesskabet bidrager til at underviserne
  gør lærer af hinanden på tværs af fag.
• Resultaterne – i form af strategier og metoder til transfer – anvendes i KEA Kompetence
• Underviserne gør brug af den nye viden, og resultaterne afspejles i organisationen i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisning.
• Styrket lærende fællesskab blandt underviserne på KEA Kompetence
• Resultaterne formidles i I-bog til brug i hele organisationen,
• Resultater, erfaringer og viden formidles i KEAs adjunktuddannelse.

Underviserne gør brug af metoderne:

• effekt måles gennem 1) undervisernes egne evalueringer med de studerende, 2) Modulevalueringer og brugertilfredshedsundersøgelse (KEA Kvalitet), 3) dimittendundersøgelse, 4) forankring af metoder og procedurer i KEA Kompetence
• effekt vurderes gennem tegn i forhold til 1) underviserne gør brug af fælles sprog og begreber omkring transfer og praksisnærhed, 2) de studerendes studieadfærd bliver mere selvledende, 3) de studerende anvender de transfer-understøttende aktiviteter, 4) undervisergruppen som helhed gør brug af I-bogens resultater og metoder,

Underviserne udvikler læringsfællesskab

Effekt vurderes gennem tegn på:

1. at læringsfællesskabet lever aktivt videre
2. at underviserne anvender metoder tilegnet gennem læringslaboratorierne og forløbet som helhed
3. at læringsfællesskabet bidrager til at underviserne gør brug af og lærer af hinanden på tværs af uddannelser og fag.

Projektet forventes at bidrage til:

• Øget transfer hos de studerende
• Kompetenceudvikling af undervisergruppen
• Øget fokus på transfer i KEA Kompetence og i KEA som helhed

Evaluering og afrapportering:

• Statusnotat til Kompetencesekretariatet september 2016
• Afrapportering til Kompetencesekretariatet september 2017 med angivelse af opnåede resultater, effekt samt formidlingsformer
  og –indhold. (jf. Bevillingsbrev).
• Der indgår i projektbevillingen en forpligtelse til at formidle projektets resultater.