Social Money – en undersøgelse af kreativitet som en ny social valuta

I projektet undersøges, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta (‘Social Money’). 

Undersøgelsen starter med at afsøge de artikler om sociale valutaer, der har været publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Dernæst gennemføres søgestrategien ved at afsøge litteraturen om sociale valutaer og kreativitet. 

Endelig benyttes generativ kunstig intelligens (GenAI) ved at tilpasse en GPT, der er skræddersyet til projektet. ChatGPT bruges både til litteratursøgning og som sparringspartner. 

Som litteratursøgning har den allerede vist sit værd ved at henvise til de to artikler ’Creativity as the new social currency’ (World Economic Forum, 2015) og ’Why Creativity is Our Most Valuable Form of Currency’ (Lawrence R. Samuel, Ph.D., 2021). Som sparringspartner har ChatGPT vist sig værdifuld ved at forklare begrebet sociale valutaer på følgende måde: 

”Social Money er et begreb, der sammenfletter økonomi, sociale interaktioner og digital teknologi. Det repræsenterer en form for valuta eller værdi, der skabes, distribueres og administreres inden for en specifik kontekst eller fællesskab. Idéen om SoMo er forankret i troen på, at sociale forbindelser og interaktioner kan kvantificeres og udnytte som en form for økonomisk værdi.” 

I rapporten ’Future of Jobs Report 2023’ (World Economic Forum, 2023), fremhæves kreativ tænkning som en af de vigtigste færdigheder, som medarbejdere kan have nu og i fremtiden. Det undersøges derfor, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta til fremme kreativitet og kreativ tænkning. 

• Det overordnede forskningsspørgsmål er, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta? 
• 1. undersøgelsesspørgsmål: Hvilke af de tre grundlæggende egenskaber ved penge egner kreativitet sig bedst til som en ny social valuta? 
• 2. undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativitet? 
• 3. undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativ tænkning? 

Penge er så integreret i de flestes hverdag, at det er de færreste, der tænker over, hvad penge overhovedet er, og hvordan de bliver skabt.

De to spørgsmål indgår imidlertid i undervisningen i faget Makroøkonomi på uddannelserne Finansøkonom (FØK) og Professionsbacheloren i finans (PBF). Her gennemgås det, hvordan penge har tre grundlæggende egenskaber ved at fungere som et betalingsmiddel, en regneenhed og et værdiopbevaringsmiddel (Biede (2023: 235ff) og Grell og Rygner (2023: 130ff)). 

I Danmark kan sedler og mønter kun udstedes af Nationalbanken, men kontanter har længe kun udgjort en meget lille del af det, som vi omtaler som penge. Efterhånden udgør elektroniske transaktioner langt hovedparten af alle betalinger, og i de senere år har vi set decentraliserede virtuelle valutaer, der er blevet udstedt af ukendte personer (f.eks. kryptoaktiver som Bitcoin). 

I forbindelse med gennemgangen af pengeskabelsen bliver de studerende bl.a. introduceret til kredit- eller pengemultiplikatoren, der angiver sammenhængen mellem pengebasen (B) og pengemængden (M). Bankernes pengeskabende evne gør, at de via indlån og udlån populært sagt kan låne de samme penge ud flere gange, idet udlån skaber indlån, som igen skaber udlån osv. 

Det fremføres derfor ofte, at penge er en social konstruktion, da hele vores pengesystem er baseret på, at borgerne har tillid til, at der er tilstrækkeligt med penge i banken, hvis de skulle få brug for dem. For hvis alle borgere på samme tid ønskede at hæve deres indestående i banken, ville kun de første borgere få deres penge udbetalt. 

For at løse problemerne med et potentielt ’bank-run’ har alle danske pengeinstitutter oprettet en indskydergarantiordning, som sikrer, at almindelige indlån er dækket op til ca. 750.000 kr. (100.000 euro). Ordningen er finansieret af pengeinstitutterne selv. 

I dette projekt undersøges, om det er muligt at anvende kreativitet som en ny social valuta ved at tage udgangspunkt i den samme markedsøkonomiske logik. 

Som udgangspunkt undersøges det, om kreativitet har nogle af penges grundlæggende egenskaber. Desuden bruges projektet til at finde ud af, om en social valuta kan anvendes til at fremme kreativitet og kreativ tænkning. Endelig undersøges det, om kreativitet som en ny social valuta ligefrem kan være med til at skabe en øget tillid mellem de involverede parter. 

Den grundlæggende opfattelse for projektet er, at kreativitet og kreativ tænkning har en værdi i sig selv. Projektet skal derfor IKKE bruges til at beregne den monetære værdi af kreativitet og kreativ tænkning, og det skal heller ikke nødvendigvis munde ud i noget, der handler om entreprenørskab eller innovation. 

Værdien af kreativitet og kreativ tænkning skal ikke synliggøres ved hjælp af de økonomiske værdisætnings-metoder, som allerede findes. Projektet bidrager derfor heller ikke til det allerede etablerede teoriområde, som omhandler forsøg på at værdisætte negative og positive eksternaliteter, og hvor økonomer forsøger at værdisætte de eksterne virkninger ved en økonomisk aktivitet som f.eks. forurening, så de kan indgå i prissætningen på et marked i form af tilskud eller afgifter. Dette teoriområde er i en velkendt del af undervisningen i Mikroøkonomi. 

Derimod skaber projektet værdi for de områder, hvor kreativitet er den centrale aktivitet (f.eks. børns leg, voksnes rollespil eller spiludvikling). 

I forhold til erhvervsakademisektoren kan det være med til at kaste nyt lys på velkendte begreber som penge og pengeskabelse. Projektet er således relevant for de studerende på Finansøkonom (FØK) og især på Professionsbachelor i finans (PBF), fordi det kan være med til at udvide deres viden og refleksioner om penge og pengeskabelse. 

Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som består af opgaver (T) og leverancer (D)

WP1: Administration 

       T1.1: Styregruppemøder (maj og oktober 2024) 

       T1.2: Frascati-netværks møder 

WP2: Metodeudvikling og literature review 

       T2.1: Deltagelse i Master Class (24.-26. januar 2024) 

       T2.2: Indsamling af litteratur

       T2.3: Analyse af litteratur

       T2.4: Udarbejdelse af Working Paper

       D2.1: Working Paper, der præsenterer literature reviewet (ultimo december 2024) 

WP3: Kommunikation og formidling 

       T3.1: Oplæg på idébazaren på Danias medarbejderkonferencen den 25. april 2024 

       T3.2: Inddragelse i min undervisning om penge og pengeskabelse i Makroøkonomi på Finansøkonom (F2024 og E2024) 

       T3.3: Inddragelse i min undervisning om penge og pengeskabelse i Makroøkonomi på Professionsbachelor i finans (E2024) 

       T3.4: Oplæg om projektet for mine kollegaer på campus Hobro og campus Silkeborg på en vidensalon i Uddannelsesforum Finans (august 2024 –         datoen er endnu ikke fastlagt) 

       T3.5: Oplæg om projektet for medarbejdere ved Merkur Andelskasse (i Aarhus) 

       T3.6: Oplæg om projektet for medarbejdere ved Open Social Value Bank (i København) 

       D3.1: Materialer til oplæg på idébazaren på Danias medarbejderkonferencen den 25. april 2024 

       D3.2: Materialer til oplæg om projektet for mine kollegaer på campus Hobro og campus Silkeborg på en vidensalon i Uddannelsesforum Finans            (august 2024) 

       D3.3: Materialer til oplæg om projektet for medarbejdere ved Merkur Andelskasse (i Aarhus) 

       D3.4: Materialer til oplæg om projektet for medarbejdere ved Open Social Value Bank (i København) 

Projektets forskningsspørgsmål og de tre undersøgelsesspørgsmål besvares ved at gennemføre et litteraturstudie af begrebet sociale valutaer i internationalt anerkendte tidsskrifter. Derudover gennemføres et mere bredspektret litteraturstudie af sociale valutaer og kreativitet.

Projektets teoretiske ståsted er ny-keynesiansk makroøkonomisk teori (Grell og Rygner, 2023: 20). 

I projektet tages der udgangspunkt i den måde, som penge og pengeskabelse traditionelt fremstilles på i de lærebøger, som bruges i undervisningen i Makroøkonomi på uddannelserne Finansøkonom og Professionsbachelor i Finans (Biede (2023: 235ff) og Grell og Rygner (2023: 130ff). 

Projektets empiri består primært af de artikler om sociale valutaer, kreativitet og kreativ tænkning, som jeg identificerer i forbindelse med mine litteraturstudier.

Desuden vil jeg gennemføre nogle interview med personer, som arbejder med lignende idéer i Merkur Andelskasse og i organisationen Open Social Value Bank (OSVB), der anvender ”subjective wellbeing valuation” metoden, hvor 1 livstilfredshedspoint for 1 person pr. år (1 WELLBY) værdisættes med en økonomisk værdi.

Et forventet resultat af projektet er at afklare, om man kan fremme og synliggøre værdien af kreativitet og kreativ tænkning ved at anvende kreativitet som en ny social valuta. 

I projektet undersøges det, om det er muligt at fremme kreativitet og kreativ tænkning ved at anvende kreativitet som et alternativt penge-begreb, så de involverede parter kan interagere med hinanden ved hjælp af kreativitet på samme måde, som hvis de indgik i en traditionel økonomisk relation (køb og salg eller opsparing og gæld). 

De forventede videnprodukter af projektet er (i kronologisk rækkefølge): 

• Har allerede holdt et oplæg om idéerne til projektet for mine kollegaer på campus Hobro og campus Silkeborg på en viden-salon i Uddannelsesforum Finans den 15. november 2023 
• Oplæg på MASTERCLASS for erhvervsakademiernes videnmedarbejdere den 24.-26. januar 2024 i Køge  
• Oplæg på idébazaren på Danias medarbejderkonferencen den 25. april 2024 
• Oplæg om projektet for mine kollegaer på campus Hobro og campus Silkeborg på en vidensalon i Uddannelsesforum Finans i 2024 
• Oplæg om projektet for medarbejdere ved Merkur Andelskasse (i Aarhus) 
• Oplæg om projektet for medarbejdere ved værdibanken Open Social Value Bank (i København) 
• Omtale af projektet på EAViden.dk 
• Et working paper om mit litteraturstudie 

Spørgsmålet om, hvilken værdi videnprodukterne i dette projekt skaber og for hvem, er en meget god illustration af, hvordan økonomiske tænkning og økonomiske begreber bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge. 

Projektets effekt er ikke at forsøge at opgøre værdien af kreativitet og kreativ tænkning i kroner og ører. Derimod er det at undersøge mulighederne og begrænsningerne ved at anvende den markedsøkonomiske logik til at vedligeholde og fremme kreativitet og kreativ tænkning (til at skabe den kreative omstilling). 

Projektets videnprodukter skaber derfor potentielt værdi for: 

• De studerende på Finansøkonom (FØK) og især på Professionsbachelor i finans (PBF), som får et nyt perspektiv på begreberne penge og pengeskabelse 
• Kollegaer ved Dania, som underviser i penge og pengeskabelse (f.eks. ved campus Hobro og campus Silkeborg), eller som arbejder med kreativitet f.eks. i forbindelse med spiludvikling ved campus Grenaa og campus Skive 
• Merkur Bank, som er langt fremme i deres arbejde med bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål 
• Open Social Value Bank, som er en organisation, der understøtter investeringer, som bidrager til at skabe øget livskvalitet og trivsel gennem udvikling af metoder til at beregne den monetære værdi af sociale effekter, så de bliver en del af beslutnings- og prioriteringsgrundlaget, når vi udvikler et bæredygtigt samfund
• Mennesker og organisationer, der arbejder med at vedligeholde og fremme kreativitet