Rover til Indlandsisen
| Projekttitel | Rover til Indlandsisen |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Innovation | Miljø | Teknologi |
| Teaser | Produktudvikling af Rover til måling af tykkelse på indlandsisen - med håbet om bedre varslingssystemer til kystlande i fremtiden |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Erhvervsakademi Dania |
| - Kontaktperson | Sellaswamy Kumaran Krishna Adjunkt KUKR@eadania.dk +45 72291183 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. maj 2021 - 01. juni 2023 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Rover til monitorering af IndlandsisenDette projekt omhandler, hvordan en Rover kan bidrage til monitorering af Indlandsisen. Global opvarmning er forsat et stort samtaleemne i debatten om miljø. Befolkningstallet er stigende, ligesom behovet for fødevareproduktion vokser, hvilket belaster miljøet. Den bevægelighed, der foregår mellem verdens lande, er steget væsentligt, hvilket påvirker miljøet negativt. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC, 2001) oplyste tilbage i 2001, at den globale opvarmning vil være mere end 40 % højere end gennemsnitsstigningen, inden udgangen i dette århundrede. På baggrund af dette, har man de seneste år bygget på et autonomt køretøj, der kan foretage monitorering af Indlandsisen, som dette projekt omhandler. Overvågning af vandstigningForskere har de seneste år arbejdet på at kunne monitorere Indlandsisen og dermed overvåge vandstigningen. Den første udgave var den semi-autonome Polar-Rover, Nomad, som blev bygget på Carnegie Mellon Universitet. Den var ikke udviklet til at monitorere Indlandsisen, men blev brugt på Sydpolen, hvor man studerede meteoritter og kratere. Den var ikke designet til at traversere på is og sne. Ønsker du at læse mere omkring Indlandsisen og klima, så læs her. Fra viden til undervisningsmaterialeDen viden, der indsamles i projektet, bruges til undervisning af produktionsteknologstuderende. Projekt har værdi for de forskere, der overvåger Indlandsisens smelteproces, og bidrager til, at de kan komme et skridt nærmere overvågning af den vandstigning, der sker på grund af den globale opvarmning, ligesom der kan skabes et bedre system for varsling af de kystlande, der ligger for lavt. Dette projekt tager udgangspunkt i at designe den mest optimale konstruktion af en autonom Rover. Konstruktionen gør, at snerydningen omkring Roveren bliver så stor, at pakningen af sne minimeres. Derudover er hjulene på roveren konstrueret således, at pakningen af sne bliver mindst muligt. Andre projekter omkring miljø og bæredygtighed, der kan have din interesse.
|
| - Baggrund og formål | Formål
|
| - Aktiviteter og handling | Projektet er opdelt i følgende faser:
|
| - Projektets Metode | I dette projekt designes den helt optimale konstruktion for en autonom rover. Ydermere bliver hjulene på roveren konstrueret således at pakning af sne bliver minimalt. Konstruktionen som helhed, bliver udført sådan, at snerydning omkring konstruktionen bliver så stor, at pakningen bliver minimal.
For at få den helt optimale konstruktion, skal alle tænkelige parametre inddrages. Blandt andet skal roveren konstrueres, således vindpåvirkningen bliver minimal. Derfor bliver der lavet en produktudviklingsproces som det allerførste, hvor alle idéer og tanker skitseres. En vigtig parameter at tage i betragtning er kostprisen på roveren. Ligesom det er vigtigt fra et tidligt stadie af produktudviklingsprocessen at overveje, hvilke materialer og fremstillingsprocesser der skal vælges til fremstilling af roveren.
Der bygges en teststand, hvor der skal indblæses snepartikler over roveren. Det skal vise, hvordan snepartiklerne opfører sig over hele konstruktionen. Der er designet 3 forskellige forslag til hjul. En model af hvert hjul bygges af rigtige materialer og i rigtige dimensioner. De skal testes i et tilsneet/iset terræn. Test skal vise, om hjulene kan køre uden at pakke sneen. |
| - Projektets Forventede Resultater | I dette tilfælde vil slutprodukt være:
|
| - Projektets Forventede Effekt | Dette projekt har værdi for forskerne, der overvåger indlandsisen, hvor de kan komme et skridt videre i overvågning af vandstigning, grundet global opvarmning, samt få et bedre system til varsling af kystlande der ligger lavt. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| Partnere | Københavns Universitet | Aarhus Universitet |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |