Rådgivning om tab af erhvervsevneforsikring i danske pengeinstitutter – hænger praksis sammen med lovgivningen?

Projektet undersøger, om rådgivning i danske pengeinstitutter om tab af erhvervsevneforsikring lever op til kravene i lovgivningen og god skik-reglerne. Konklusionen er, at rådgivere som udgangspunkt er forpligtet til at inddrage kundens eksisterende dækninger ved behovsafdækning og anbefaling. Undersøgelsen viser dog en vis forskel mellem lovens intentioner og praksis i rådgivningssituationen, hvilket kan føre til mangelfuld eller uklar rådgivning. Projektet fremhæver behovet for skærpet opmærksomhed i sektoren og bidrager med praksisnær viden, der kan anvendes direkte i undervisningen på finansielle uddannelser.

Hvilket udgangspunkt har projektet i eksisterende viden og forskning?

Projektet tager udgangspunkt i følgende lovgivning: (Bekendtgørelse Af Lov Om Finansiel Virksomhed 2024), (Bekendtgørelse Om God Skik for Finansielle Virksomheder 2016) og (Bekendtgørelse Om God Skik for Forsikringsdistributører 2024).

• Hvordan projektet understøtter videnbehov og videngrundlaget i de relevante uddannelser

Projektet understøtter både fuldtids-og deltidsuddannelserne til den finansielle sektor på erhvervsakademierne. Dvs. Finansøkonom, Finansbachelor og Akademiuddannelsen i finansiel Rådgivning og Diplomuddannelsen i finansiel rådgivning.

Projektet er dermed med til at understøtte viden og vidensgrundlaget i disse uddannelser, da formålet er at belyse, om områder der er i sammenhæng med den ønskede rådgivning, skal være en del af rådgivningen af kunden. Dette har betydning for fremtidens rådgivere.

• Hvordan projektet skaber værdi for relevante erhverv og virksomheder

Projektet undersøger, hvorvidt rådgivere i danske pengeinstitutter er forpligtet til at inddrage kunders eksisterende forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevne som led i deres rådgivning, eller om henvisning til nuværende udbyder er tilstrækkeligt. Emnet har både juridisk og pædagogisk relevans, og resultaterne kan anvendes direkte i casebaseret undervisning i finansiel rådgivning.

Emnet er yderst relevant for den finansielle sektor og dens rådgivere, da formålet er at belyse, om områder der er i sammenhæng med den ønskede rådgivning, skal være en del af rådgivningen af kunden.

I stedet for inddragelse af virkemåden af kundens nuværende produkt, kan rådgiver så undlade dette og i stedet alene henvise til ekstern rådgiver eller kundens egen undersøgelse af dækningsvilkår på kundens nuværende produkter? Hertil kan yderligere overvejes hvorledes kundens forventninger er til den ønskede rådgivning samt om det stemmer overens med hvad lovgivningen lægger op til?

Eksempel – ved udarbejdelse af en behovsanalyse og efterfølgende tilbud til kunden inden for invaliditet, hvor kundens eksisterende dækninger ved fx tab af erhvervsevne hos anden udbyder oftest inddrages, er behovsanalysen så korrekt, hvis rådgiver ikke skelner til dækningsvilkår på kundens eksisterende dækning og hvilken effekt det kan have på kundens økonomi, hvis hændelsen sker?

• Litteratursøgning
• Læsning af projekter og artikler
• Beskrivelse af teoretisk ståsted (definition af nøglebegreber)
• Undersøgelsesdesignet dannes – metode beskrives (videnskabsteoretisk ståsted, empiri, metode (case-study), udvælgelseskriterier for case, dataindsamlingsmetoder, dataanalyse.
• Søgning af virksomheden og aftale træffes. Husk GDPR
• Igangsættelse af jurist til at skrive om rådgiveransvar
• Ændring af metode fra Casestudy til convenience sampling
• Søgning efter interviewpersoner
• Reference til Kvale: Interview spørgsmål udarbejdes
• Interviewaftaler skabes. Husk GDPR
• Interview afholdes
• Transskribering af interviews
• Kodning af interviews
• Udarbejdelse af FOU-projektet
• Skrivning af artikel
• Korrektur af artikel
• Afrapportering til virksomhed
• Kommunikation af artikel og offentliggørelse i EAviden.

Den oprindelige plan var at gennemføre et casestudie med et specifikt pengeinstitut, som skulle stille både rådgivere og kunder til rådighed for kvalitative interviews. Dette institut trak sig imidlertid grundet tidspres og ferie.

Som følge heraf blev plan B aktiveret: Et nyt, anonymt pengeinstitut blev kontaktet og accepterede at udvælge rådgivere til interviews, men gav ikke adgang til kundedata af hensyn til GDPR. Dette medførte en metodemæssig ændring fra casestudie til convenience sampling (Aarhus Universitet 2025)

Convenience sampling betyder, at de udvalgte rådgivere og kunder er udvalgt ud fra deres tilgængelighed og faglige relevans. Rådgiverne er udvalgt af det anonyme pengeinstitut ud fra opsatte kriterier, såsom ung rådgiver med mindre erfaring, erfaren rådgiver samt pensionsspecialist og kunderne har jeg søgt via mit netværk, såsom LinkedIn, Facebook, kolleger, familie og venner. Kriterierne for udvælgelse som kunde var ung og single i 20’erne, yngre par m/u børn i slut 20’erne samt erfarent par m/u børn i slut 30’erne. Derved indgår ialt seks interviewpersoner: tre på rådgiversiden og tre på kundesiden.

Denne undersøgelse anvender en samfundsvidenskabelig tilgang og adskiller sig dermed fra den retsdogmatiske metode, som har til formål at fastlægge gældende ret gennem fortolkning af juridiske regler. I stedet behandles juridiske dokumenter som institutionelle tekster, der er med til at definere de rammer, som praksis skal agere indenfor. Gennem dokumentanalyse undersøges, hvordan disse rammer bliver formuleret, og hvilke forståelser og prioriteringer de bygger på. For at belyse, hvordan dokumenterne omsættes og fortolkes i praksis, suppleres analysen med kvalitative interviews med relevante aktører. Kombinationen af dokumentanalyse og kvalitative data giver indblik i samspillet mellem formelle bestemmelser og konkrete erfaringer og handlinger i praksis.

Dokumentanalysen består af en systematisk gennemgang af gældende lovgivning på området. Det betyder, at jeg systematisk og struktureret gennemgik relevante retsregler og juridiske principper, der dannede grundlaget for den efterfølgende analyse af interviewdata. Konkret betyder det, at jeg startede med at analysere lovgivningen i relation til pengeinstituttets potentielle forpligtelse til at inddrage eksisterende dækninger i rådgivningen samt rådgiverens ansvar på området. På den baggrund søgte jeg at kunne stadfæste, hvad rådgiver juridisk er forpligtet til i rådgivningssituationen vedrørende tab af erhvervsevneforsikring. Den udvalgte lovgivning er: Lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og tilhørende vejledning samt bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, hvilket regulerer området for rådgivning i den finansielle sektor.

Herefter foretog jeg semistrukturerede interviews, som efterfølgende blev analyseret ved brug af tematisk analyse, hvor første del var objektiv tematisering af fokusområder. Efterfølgende fortsatte en analysering af interviewdataene for at forstå, hvordan rådgivere agerer i praksis, og hvordan kundernes forventninger ser ud.

Jeg valgte en kvalitativ tilgang med udgangspunkt i fænomenologien, da denne metode muliggør en dybere udforskning af interviewpersonernes subjektive oplevelser. Dette giver indsigt i den enkeltes forståelser og holdninger på en måde, som den kvantitative tilgang i mindre grad kan rumme. Afslutningsvis koblede jeg analysen af lovgivningen sammen med tolkningen af mine interviewdata. Jeg har derved sammenholdt de normative regler med praksis.

Da jeg var alene om dette her studie, valgte jeg at inddrage en jurist som sparringspartner undervejs i processen, fx blandt andet for at sikre at jeg havde udvalgt korrekt lovgivning til dokumentgennemgangen.

Projektets teoretiske ståsted:

Projektet tager udgangspunkt i lovgivningen: Lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører. Vejledning til god skik for finansielle virksomheder.

Nøglebegreber:

rådgiveransvar, rådgivningsforpligtelse, behovsafdækning, god skik, rådgivers handlinger, kundens behov og forventninger.