Projekt hånd i hånd – det udvidede læringsrum

Projektet er et udviklings- og et kompetenceudviklingsprojekt, som er støttet af Kompetencesekretariatet /FUSA. Til baggrund for projektet lægger:

• Samfundet/erhvervslivets stigende krav til tværfaglige samarbejdskompetencer
• Stigende krav til underviser-rollen
• Stigende krav til institutionernes arbejde med kvalitet i undervisningen
• Ønske om at opnå nye metoder og praksis’er for formativ evaluering af de studerende på kreative uddannelser, der kan dokumenteres og supplere vanlige kvalitetsmålinger

Projekt Hånd i Hånd går kort sagt ud på, at 15 undervisere fra PBA Design & Business skal arbejde med at fremme de studerendes faglige dannelse i det udvidede læringsrum, med udgangspunkt i forskellige teoretiske og metodiske tilgange: Situeret Læring/praksisfællesskaber (Lave/Wenger), Refleksive teams (appreciative inquiry/systemteori), Sokratisk dialog (retorik) samt holistisk, kvalitativ effektmåling (med inspiration fra Projekt Effekt).

Baggrund

Projektet tager sit afsæt i uddannelsessystemets aktuelle udfordringer.

Arbejdsmarkedet stiller højere krav til at den studerende kan omsætte faglig viden og kompetencer til udviklingen af nye løsninger på samfundets problemstillinger. Det stiller igen krav til den studerendes handlekraft og evne til at arbejde innovativt sammen med andre på tværs af fagligheder med komplekse tværfaglige problemstillinger. De udfordringer, de studerende mødes med, er lige så aktuelle for underviserne, der skal tilrettelægge og gennemføre engagerende og meningsfuld undervisning på et højt fagligt niveau i innovative læringsmiljøer, der imødekommer arbejdsmarkedets behov.

På tilsvarende vis er der stigende krav til kvaliteten af undervisningen på videregående uddannelsesinstitutioner og til institutionernes rolle som samarbejdspartner med omverdenen. Dette har afstedkommet stigende krav til institutionernes afrapporteringer.

Kvalitetsmålinger har fokus på at være meningsfulde og involverende, således at der ikke opstår parallelle systemer, hvor man på den ene side forholder sig til de eksterne krav om kvalitet og akkreditering og på den anden side til de studerendes læring og udvikling. Udfordringen er at kvalitetsarbejdet opleves som et ledelsesværktøj, der virker meningsforstyrrende, mens underviserne omvendt vurderes som privatpraktiserende i deres respektive klasserum, uden at anvende erfaringer fra kvalitetsmålingerne. Der ligger således en udfordring i at dokumentere og evaluere effekterne af dette kontinuerlige udviklingsarbejde, der pågår i den løbende justering og tilrettelæggelse af undervisningen og de studerendes læreprocesser, der kvalitativt kan evaluere og dokumentere de studerendes udvikling og læringsudbytte.

Underviserne, der deltager i projektet, afsøger forskellige måder at skabe læringsrum for udviklingen af den studerendes ’faglig dannelse’, altså de kompetencer, der supplerer kernefagligheden. Det kan f.eks. være at forholde sig reflekteret til egen arbejdsproces, at kunne lede projekter, at kommunikere i tværfaglige grupper, at kunne se en problemstilling fra forskellige perspektiver etc. Underviserne, der deltager i projektet, arbejder således målrettet med at udvikle kompetencer til at facilitere, definere og udvikle redskaber med henblik på kvalitativt at kunne dokumentere og evaluere de studerendes læreprocesser og deres udbytte heraf. De vanlige kvalitetsmålinger omfattes ikke af parametre, som kan måle og vise effekten heraf, idet dette fordrer en kvalitativ dokumentation af den enkelte studerendes udviklingsproces. Projektets overordnede mål er således at skabe et brugerdrevent kvalitetssystem, der kan identificere og dokumentere de kvalitative effekter af læringsforløb.

For at sikre en kontinuerlig udvikling og forankring af metoder og erfaringer på uddannelsesinstitutionen, er det afgørende at underviserne i fællesskab og i samspil med de studerende udvikler metoder til at evaluere og dokumentere de studerendes faglige dannelse, der supplerer og styrker udviklingen af faglige professionalisme og identitet.

Formål

Målet for Projekt Hånd i Hånd er at underviserne opnår et lærende fællesskab og nye kompetencer til at arbejde med formative evalueringsformer, der kan integrere undervisning, dokumentation, kvalitetsarbejde og udvikling af læringsforløb, der højner det aktive samspil med de studerende. Samt at gøre underviserne kompetente til at kunne skræddersy den valgte evalueringsmetode til den konkrete læringssituation.

Symposium 2015

Den primære Hånd i Hånd aktivitet i 2015 var et halvdags-symposium afholdt d. 11.3.2015 på KEA, hvor projektet blev opsummeret og Finn Thorbjørn Hansen, AAU holdt oplæg om kreativ læring og tænkning. Derudover var der besøg i laboratorier, oplæg ved Poul Nesgaard, evaluering og netværkscafé.

Yderligere aktiviteter

• Udarbejdelse af evalueringsdesign
• Undersøgelse af KEAs forestillinger om dannelse
• Udarbejdelse af en række artikler til inspirationsbog
• Etablering af et Læringslaboratorium.

Projektet har dannet rammen om et læringslaboratorium for underviserne på PBA Design & Business, hvor der  er testet og udviklet nye redskaber. I læringslaboratoriet forholder underviserne sig systematisk undersøgende og refleksivt til egen undervisningspraksis, for at opnå nye indsigter til at udvikle nye praksiser og metoder til formativ evaluering.

Underviserne har arbejdet i det udvidede læringsrum med udgangspunkt i forskellige teoretiske og metodiske tilgange:

• Situeret læring/praksisfællesskaber (Lave/Wenger)
• Refleksive teams (appreciative inquiry/systemteori)
• Sokratisk dialog (retorik)
• Holistisk og kvalitativ effektmåling (med inspiration fra Projekt Effekt).

Etablering af et Læringslaboratorium. Underviserne etablerer et læringsfællesskab, hvor det er muligt at dele og lære af hinanden.

• Underviserne får nye kompetencer til at arbejde med formativ evaluering, der skal integrere evalueringer, kvalitetsarbejde og udvikling af læringsforløb
• Formålet med evalueringsmetoderne er at underviserne bliver kompetente til at kunne skræddersy den valgte evalueringsmetode til den konkrete læringssituation.
• Underviserne udvikler og afprøver i projektet nye koncepter for formativ evalueringspraksis.
• Et metodekatalog, der beskriver resultaterne af projektet.

• At den formative evaluering vil højne det aktive samspil med de studerende