Pair programmings indflydelse på vurdering af self-efficacy inden for programmering blandt semitekniske fagprofiler

I projektet har vi undersøgt, om pair programming (programmering i par) har indflydelse på deltagernes egenvurdering af kompetencer inden for programmeringsfeltet.

Deltagerne er blevet testet i et antal programmeringsopgaver i JavaScript, og de har besvaret spørgeskemaer om egne kompetencer før og efter opgaven.  2/3 af deltagerne udførte programmeringsopgaven i par (testgruppen). Den sidste 1/3 udførte den alene (kontrolgruppe).

Vi har haft 3 hypoteser:

H1: Pair programming har positiv indflydelse på deltagerens selvtillid

H2: Pair programming har ingen indflydelse på deltagernes selvtillid

H3: Pair programming har negativ indflydelse på deltagernes selvtillid

Ud fra eksperimentet kan vi sige, at H3 gør sig gældende. Det viste sig, at alle deltagere (både testgruppe og kontrolgruppe) oplever et fald i selvtilliden, dog er faldet mindst hos testgruppen. Dette indikerer, at pair programming har en positiv effekt på selvtilliden.

Forskellige undersøgelser har vist en positiv effekt af pair programming:

En af undersøgelserne har set på effekterne af psykosociale faktorer som personlighedstype og betydningen af disse i pair programming sammenhænge. Dette bliver gjort ved brug af ”Myers-Briggs Type Indicator” test. Undersøgelsen viste, at testpersoner med overlappende MBTI-typer udviser højere produktivitet end både ens typer og modsatte typer. Modsatte typer udviser højere produktivitet end ens typer (Choi, Deek, and Im 2008).

En anden undersøgelse viste, at pair programming i undervisningssammenhænge har haft den effekt, at det har øget kvaliteten på selvstændige opgaver, givet højere karakterer og beståelsesprocenter og en forøgelse i studerendes selvtillid til deres arbejde (Breed, Mentz, and van der Westhuizen 2014).

Man mener, at pair programming kan forbedre software udvikling på flere måder. Der er blevet lavet en lang række studier som understøtter følgende fordele ved pair programming (di Bella et al. 2013):

1. En mindskelse i raten af fejl.
2. En forbedring i kode design.
3. En forbedring i kode strukturen.
4. En forøgelse i produktivitet.
5. En forkortelse af time-to-market.
6. En forbedring af vidensoverførsel og team kommunikation.
7. En forøgelse i job tilfredsheden.
8. En besparelse i oplæringsudgifterne for nye medarbejdere og facilitering af integrationen af disse medarbejdere.

På den anden side findes der også forskning som ikke kan bekræfte nogle af disse nævnte fordele. Specielt omkring produktiviteten og økonomiske besparelser. Forskellige findings antyder, at pair programming og dets effekter varierer meget fra par til par. Effektiviteten afhænger af flere forskellige variabler (di Bella et al. 2013).

Generelt set viser litteraturen, at pair programming har en positiv indvirkning. Undersøgelser fra industrien viser, at der generelt set er et positivt syn på pair programming. Man mener, at det forbedrer kode design, forståeligheden af kode og kode kvalitet (di Bella et al. 2013).

• Breed, B., Mentz, E., and van der Westhuizen, G. (2014) ‘A Metacognitive Approach to Pair Programming: Influence on Metacognitive Awareness’. Electronic Journal of Research in Educational Psychology 12 (1), 33–60
• Choi, K.S., Deek, F.P., and Im, I. (2008) ‘Exploring the Underlying Aspects of Pair Programming: The Impact of Personality’. Information & Software Technology 50 (11), 1114–1126
• di Bella, E., Fronza, I., Phaphoom, N., Sillitti, A., Succi, G., and Vlasenko, J. (2013) ‘Pair Programming and Software Defects–A Large, Industrial Case Study.’ IEEE Transactions on Software Engineering 39 (7), 930–953

I erhvervslivet er der stor efterspørgsel efter folk med programmeringskompetencer.

Vi vurderer, at pair programming har indflydelse på deltagernes selvtillid inden for programmering. Denne viden kan bruges som et redskab for virksomheder og rekrutteringsbureauer til at synliggøre de semitekniske fagprofilers egentlige kompetencer og dermed potentielt øge produktivitet, kodekvalitet, fleksibilitet og udbud af kompetente medarbejdere.

Eksperimentet i dette projekt er udført på en gruppe 3. semester multimediedesignstuderende, som er blevet undervist i JavaScript-programmering.  Disse studerende bliver brugt som proxy-gruppe for vores population.

Resultatet af den komparative analyse kan overføres til andre (medarbejder)grupper, og dermed kan den anvendes af virksomheder f.eks. i forbindelse med omrokering af ressourcer til nye funktioner eller ved rekruttering.

1. Projektplanlægning
   • Litteratur – søgning og læsning af litteratur vedr. pair programming, eksperimenter og egenkompetencevurdering.
   • Udvælgelse af testpersoner
   • Aftale dato og omstændigheder for tests
2. Udvikling af metode
   • Udvikling af spørgeskema til testpersoner (egenvurdering)
   • Udvikling af testopgaver (javascript opgaver)
3. Deltagelse i videndag på IBA
4. Afholdelse af eksperiment
5. Analyse af testresultater
   • Konklusion(er) på testresultater
   • Sammenfatte resultater skriftligt
6. Udgivelse af artikel

Vores eksperiment er et laboratorieeksperiment af typen pretest-posttest, control group-eksperiment (PPC-eksperiment), som er et såkaldt sandt eksperiment (Coleman 2018: 93). Eksperimentet er af typen enkeltfaktor, to-niveaus-eksperiment (two-leveled), hvor faktoren er selvtillid og niveauerne (levels) er hhv. individuel programmering og pair programming (Coleman 2018: 146).

PPC-eksperimentet er kendetegnet ved, at der foretages en observation både før testen (pretest) og efter testen (posttest) samt at der observeres på en kontrolgruppe, som ikke udsættes for testen (control group) (Coleman 2018: 93–94).

Som proxy for populationen har vi valgt at udføre vores eksperiment på en gruppe danske og internationale multimediedesignstuderende fra IBA Kolding Erhvervsakademi fra 3. semester – i alt 78 studerende. Disse studerende udgør en proxy-gruppe for semi-tekniske fagprofiler.

For at afgøre, om eksperimentet har en indvirkning på deltagernes tiltro til deres egne programmeringsevner, vil de blive bedt om at udfylde to spørgeskemaer: Ét før testen og ét efter testen.

I spørgeskemaerne har vi taget udgangspunkt i Albert Banduras anbefalinger til, hvordan man udformer selvevaluerings-spørgsmål og -skalaer (Urdan and Pajares 2006: 307–337).

Deltagerne skal i løbet af eksperimentet besvare to ens spørgeskemaer og løse et opgavesæt af programmeringsopgaver. Efter første spørgeskema (O1) sætter vi deltagerne sammen i par ud fra fagligt niveau (baseret på selvvurderingen) og køn. Kontrolgruppen dannes ud fra en matching-strategi. Testen udføres herefter i par (testgruppe) og individuelt (kontrolgruppe). Spørgeskema 2 (O2) besvares individuelt.

Til sidst indsamles spørgeskemaer. Ud fra en komparativ analyse af spørgeskema 1 og 2 og sammenligning mellem testgruppe og kontrolgruppe kan vi se, om pair programming har haft en indflydelse på deltagernes faglige selvtillid.

• Coleman, R. (2018) Designing Experiments for the Social Sciences: How to Plan, Create, and Execute Research Using Experiments. SAGE Publications
• Urdan, T. and Pajares, F. (2006) SelfEfficacy Beliefs of Adolescents. IAP

Projektets teori:

Forskellige undersøgelser har vist en positiv effekt af pair programming:

En af undersøgelserne har set på effekterne af psykosociale faktorer som personlighedstype og betydningen af disse i pair programming sammenhænge. Dette bliver gjort ved brug af ”Myers-Briggs Type Indicator” test. Undersøgelsen viste, at testpersoner med overlappende MBTI-typer udviser højere produktivitet end både ens typer og modsatte typer. Modsatte typer udviser højere produktivitet end ens typer (Choi, Deek, and Im 2008).

En anden undersøgelse viste, at pair programming i undervisningssammenhænge har haft den effekt, at det har øget kvaliteten på selvstændige opgaver, givet højere karakterer og beståelsesprocenter og en forøgelse i studerendes selvtillid til deres arbejde (Breed, Mentz, and van der Westhuizen 2014).

Man mener, at pair programming kan forbedre software udvikling på flere måder. Der er blevet lavet en lang række studier som understøtter følgende fordele ved pair programming (di Bella et al. 2013):

1. En mindskelse i raten af fejl.
2. En forbedring i kode design.
3. En forbedring i kode strukturen.
4. En forøgelse i produktivitet.
5. En forkortelse af time-to-market.
6. En forbedring af vidensoverførsel og team kommunikation.
7. En forøgelse i job tilfredsheden.
8. En besparelse i oplæringsudgifterne for nye medarbejdere og facilitering af integrationen af disse medarbejdere.

På den anden side findes der også forskning som ikke kan bekræfte nogle af disse nævnte fordele. Specielt omkring produktiviteten og økonomiske besparelser. Forskellige findings antyder, at pair programming og dets effekter varierer meget fra par til par. Effektiviteten afhænger af flere forskellige variabler (di Bella et al. 2013).

Generelt set viser litteraturen, at pair programming har en positiv indvirkning. Undersøgelser fra industrien viser, at der generelt set er et positivt syn på pair programming. Man mener, at det forbedrer kode design, forståeligheden af kode og kode kvalitet (di Bella et al. 2013).

• Breed, B., Mentz, E., and van der Westhuizen, G. (2014) ‘A Metacognitive Approach to Pair Programming: Influence on Metacognitive Awareness’. Electronic Journal of Research in Educational Psychology 12 (1), 33–60
• Choi, K.S., Deek, F.P., and Im, I. (2008) ‘Exploring the Underlying Aspects of Pair Programming: The Impact of Personality’. Information & Software Technology 50 (11), 1114–1126
• di Bella, E., Fronza, I., Phaphoom, N., Sillitti, A., Succi, G., and Vlasenko, J. (2013) ‘Pair Programming and Software Defects–A Large, Industrial Case Study.’ IEEE Transactions on Software Engineering 39 (7), 930–953

Projektets empiri

Projektets empiri er en gruppe danske og internationale multimediedesignstuderende fra IBA Kolding Erhvervsakademi fra 3. semester – i alt 78 studerende, som er blevet undervist i JavaScript-programmering.

Derudover data fra testgruppe og kontrolgruppe samt fra spørgeskemaerne til egenkompetencevurdering.

Hypoteser

Vi forventer at projektet viser, at de deltagere, der har udøvet pair programming, viser en stigende selvtillid i egenkompetencevurderingen (H1).

Vi har en forventning om, at vi kommer til at kunne måle ét af følgende resultater:

H1: Pair programming har positiv indflydelse på deltagerens selvtillid

H2: Pair programming har ingen indflydelse på deltagernes selvtillid

H3: Pair programming har negativ indflydelse på deltagernes selvtillid

Projektets resultater kan give viden til bl.a. IT-virksomheder om, hvorvidt pair programming vil kunne forbedre den programmeringsmæssige selvtillid hos medarbejdere og potentielle medarbejdere, som ikke nødvendigvis ser sig selv som kodere/programmører.

I et lidt længere perspektiv kan resultaterne formentlig også kunne bruges ifm. rekruttering og onboarding-programmer, hvor behovet for tekniske medarbejdere kan løses ved at målrette jobopslag bredere/blødere samt evt. bruge pair programming i forbindelse med test af kandidater og onboarding af nye medarbejdere.

Større viden om pair programmings betydning kan give tilbageløb til undervisningen i interaktion, hvor det ofte kan være svært at overbevise studerende om, at kodning med fordel kan ses som et socialt foretagende/samarbejde. Dette er et mål, eftersom mange studerende inden for IT er indadvendte og helst vil arbejde alene, hvilket er begrænsende i relation til, hvordan der arbejdes i branchen.

Større viden om eksperimentet som researchmetode vil give tilbageløb til undervisningen i research/metode.

For at cementere hypotesen om at pair-programming har indflydelse på selvtilliden hos semi-tekniske fagprofiler, skal mængden af eksperimenter og deltagere øges. Dette kan blive gjort ved fremtidige FUI-projekter.